SÅ KOM VI DA til den sidste leder i dette blad, i dette år, i denne verden. Hvis De er morgenlæser, når De at få dette budskab med Dem. Hvis De læser Information om aftenen, læser De det ikke. For da er alt for længst overstået. Når Månen kl. 11.20 fra vest begynder at glide ind over Solen og gradvist lukker lyset ude - med maksimal dækning over Danmark fra kl. 12.38 - så er det begyndelsen til enden. Et barmhjertigt mørke vil sænke sig over en civilisation, der har formet Verden i sit billede, men nu mest fremstår fortumlet, forvildet, desillusioneret, i splid med sig selv.
Herren selv har bebudet det, i Joels bog, kap. 3:
"Jeg sætter tegn på himlen og på jorden,
blod og ild og røgsøjler.
Solen forvandles til mørke
og månen til blod,
før Herrens store og frygtelige dag kommer."
Og den franske middelalderprofet Nostradamus, har tidsfæstet begivenheden som den ultimative blandt sine i alt 1.141 profetier om verdens gang:
"I året 1999, i den syvende måned
vil en mægtig Terrorens konge nedstige fra himlen
og kalde den store Djengis Kahn til live igen.
Før som efter vil Mars regere med fryd."
Mars er antagelig krigsguden og et varsel om, at undergangen vil præges af voldelige sammenbrud. Og den syvende måned er juli, men kloge folk påpeger, at Nostradamus holdt sig til den julianske kalender, som er 13 dage efter vores, hvorfor den syvende måned løber til cirka den 11. august. I dag. Hvor Solen slukkes.
OVERALT - i den fysiske virkelighed og ikke mindst i Internettets cyberspace - er der mennesker, der gør sig rede til det store mørke. Nogle med fortvivlelse, andre i afklaret ro og atter andre med indædt vilje til at komme igennem på den anden side. Som det siges på en hjemmeside med base i USA: "Husk at oplagre rigeligt med nødforsyninger fra Hærens overskudslager - f.eks. skovle, lommelygter med langtidspærer, medicinsk nødhjælpsudstyr, ekstra tæpper, knive, små komfurer og alt, hvad du ellers mener at behøve. Læg ammunition af de almindelige typer på lager - 45 kaliber, 9 millimeter, .357. Og husk pistolerne. Og når du køber fra et militært overskudslager, så KØB AMERIKANSK, for enhver pris."
Måske er der trods alt håb for amerikanerne med deres indædte kamp- og livsvilje, deres undergangsfornægtende entrepreneurship til det sidste. Men vi andre i de europæiske Abenlandes, vi har fået nok. Tyngede på sjælen som vi er af endnu en blodig europæisk krig mellem broderfolk. Konfronterede med naturens forfald og ildevarslende klimaforstyrrelser udløst af vores overforbrug og vellevned. Skræmte af aids og af resistente bakterier og gifte i føden vi indtager.
Ensomme i en verden hvor fælles værdier smuldrer og enhver er sig selv nærmest og derfor nærmest forladt. De store fortællinger, vi troede på - kristendommen, socialismen - er væk, og deres holdepunkter for det fælles liv erstattet af en markedsmekanisme, der virker eksemplarisk og virker meningsløs. Spejlet, hvori vi fandt vort billede af livet og menneskeheden, er knust i postmoderne stumper, vi tumler rundt, forvildet søgende, men uden at finde. Systemet kører, men historien er - som Francis Fukuyama skrev - afsluttet.
Det er alt sammen blevet, som kirkefaderen Augustinus spåede dengang i det 5. århundrede:
"Når verdens undergang nærmer sig, øges vildfarelserne, rædslerne mangedobles, lastefuldheden og vantroen forstærkes, kort sagt ... bliver lyset ofte tilintetgjort."
RUNDT OM langs solformørkelsens vandrende skygge iscenesættes i disse timer og minutter det sidste show. Mens fuglesangen forstummer med tusmørkets fremvækst, skal forhandlere af formørkelsesbriller, tv-kanaler on location og ismænd med Magnum, XL og Extreme i fryseren have den sidste fortjeneste hjem, mens der endnu er købekraft derude.
Solen slukkes for den sidste ekstravagance i den menneskelige civilisations historie. Det var lærerigt og ofte fornøjeligt, så længe det varede, men måske er det godt, at det stopper her. For nu er det jo, som Homer siger i Odyséen:
"...og Solen er tabt fra himlen,
en ond tåge svæver over alt."
Mens Månen glider på plads som et låg over lyset, tager vi afsked, som Thomas Kingo gjorde det i salmen fra 1681:
"Far, verden, far vel,
jeg kedes ved længer at være din træl!
De byrder, som du haver byltet mig på,
dem kaster jeg fra mig og vil dem forsmå,
jeg river mig løs, og jeg kedes nu ved
forfængelighed!
Hvad er det dog alt,
som verden opsminker med fager gestalt?
Det er jo kun skygger og skinnende glar,
det er jo kun bobler og skrattende kar,
det er jo kun iseskrog, skarn og fortræd,
forfængelighed!"
jsn
Efterskrift: Der er her i huset virkelighedsfornægtende personer, der insisterer på, at de også vil være på denne klode og på dette sted i morgen og i tiden, der kommer. Så gør dem den sidste tjeneste at gå på posthuset og indbetal Deres abonnementsfornyelse, før klokken bliver 12.38. Så kan de sidde og tælle penge, så længe det varer.
