Læsetid: 5 min.

Farvel og tak i Hjørring

Efter 114 år er det slut: Onsdag den 25. maj slagtes den sidste gris på Hjørring slagteri, og godt 350 medarbejdere sendes ud i ledighed
30. april 2005

I morgen vil Jørgen Katballe gøre noget andet, end han plejer første maj:
Han tager til konfirmationsfest med familien.

Den 47-årige fællestillidsmand på Hjørring slagteri tror heller ikke, at mange af hans kolleger skal ud og demonstrere.

"Ellers plejer vi altid at mødes til første maj inde i Hjørring," siger Jørgen.

"Men kollegerne er meget matte lige nu. De har mistet gnisten. Og der er en hel del frustrationer over, hvad folk skal gøre med deres hus, med familien, kort sagt med hele deres liv. En hel del skal sadle om og tænke i andre baner," forklarer han.

Det manglende fremmøde til arbejderklassens internationale kampdag er på sin vis symbolsk for slagteriarbejdernes situation. I konkurrencen med polske kolleger, der knokler for mindre end en fjerdedel af det danske lønniveau, synes behovet for international solidaritet større end nogen sinde, nu hvor de gode tider for danske slagteriarbejdere så småt er ved at rinde ud-

Den 25 maj slagtes den sidste gris på Danish Crowns slagteri i Hjørring, og to dage senere er sidste arbejdsdag for Jørgens godt 500 kolleger. DC overfører produktionen til nabobyen Sæby, hvor slagtekoncernen indtil videre opretholder en slagteafdeling nord for Limfjorden.

Kunne spare tre mia. kr.

"Det er min påstand, at DC havde sparet tre mia. kr., hvis ikke de havde bygget et nyt superslagteri i Horsens. Så havde landmændene fået mere for deres grise, og DC kunne optimere de eksisterende svineslagterier. Kort sagt nået det samme for færre penge," siger Jørgen og tilføjer:

"Men DC vil hellere køre varerne ud af landet. Tilbage har vi kun gyllen og miljøproblemerne, når arbejdspladserne ryger."

De næste ni måneder skal Jørgen være jobbankbestyrer, dvs. forsøge at finde arbejde til de ledige kolleger.

"Jeg er da blevet lidt mere optimistisk, end jeg var i januar, da ledelsen af DC besluttede sig for at lukke vores arbejdsplads," siger Jørgen, der efter "27 gode år" på slagteriet ikke aner, hvad han selv vil tage fat på, når han slutter som bankbestyrer.

Ifølge jobbankens seneste oversigt er der 42 af Jørgens kolleger, der skal starte på VUC-kurser på et par ugers varighed. Andre 30 skal på kursus på Siemens Windpower, og 14 skal begynde på social- og sundhedsassistent uddannelsen.

E del kolleger skal fortsætte inden for DC-koncernen: 21 skal starte på DC's nye superslagteri i Horsens, 45 skal til slagteriet i Sæby, 32 til Tulip-slagteriet i Blands nær Sønderborg, mens en enkelt flytter til Tulip i Svendstrup og lave pølser. 18 slagteriarbejdere har selv fundet et arbejde.

Uddannelse må vente

En af dem, der har fået job i Sæby, er 52-årige Henrik Sillebak Christensen. Egentlig havde han indstillet sig på at fyringen var hans chance for at blive lidt klogere.

"Jeg gik ud af skolen efter syvende klasse. Det har altid ærgret mig lidt, men sådan var vilkårene dengang. Vi var seks søskende, så det var bare ud og tjene til føden, så hurtigt man kunne," siger Henrik, der "ikke har følt det store behov for mere skolegang, så længe der var fast arbejde og indtægt på slagteriet."

"Nu har jeg så fået arbejde i Sæby, og det er jeg selvfølgelig glad for. Uddannelsen må så vente til en anden gang," siger han.

Tilbage i jobbanken er ifølge Jørgen ca. 350 kolleger. Og hvis de ikke snart finder et arbejde, risikerer mange at komme ud i problemer, mener Jørgen og peger på, at slagteriarbejderne har indrettet deres tilværelse efter en akkordløn, der for nogle har kastet en årlig indkomst på ca. 350.000 kr. af sig.

"Så det bliver noget af et hop at gå ned på dagpenge. Og for familier, hvor begge bliver ledige, er virkningen dobbelt hård. Situationen for kortuddannede fabriksarbejdere er ikke god hverken her i Hjørring eller i Nordjylland som region. Og vores medlemmer er særlig slemt ramt, fordi to andre virksomheder i byen også lige har fyret tilsammen 270 ansatte."

BB på fransk visit

Tirsdag den 3. maj aflægger økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen besøg i Aalborg i forbindelse med åbningen af landets første såkaldte vækstforum. Besøget er et led i regeringens løfte til Nordjylland om en ekstraordinær indsats på 200 mio. kr., som statsministeren under valgkampen fremsatte dagen efter, at lukningen af DC-slagteriet i Hjørring blev annonceret.

Forud for ministerens besøg har der været en politisk diskussion af, om de 200 mio. kr. ville være 'nye' eller 'gamle' penge. I denne sammenhæng er 'gamle' penge midler, der allerede er afsat. Ifølge et notat fra regeringen vil langt den største del af beløbet være 'gamle' midler: EU bidrager således med 100 mio. i form af "uforbrugte socialfondsmidler", men vel at mærke kun hvis staten selv kan finde et lignende beløb.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har derfor støvsuget forskellige statslige puljer og derved "identificeret" 100 mio. kr., som nu målrettes til Nordjylland. Beløbet udgøres igen af "uforbrugte midler", som hentes f.eks. i socialfondsprogrammet 1994-99.

Gamle eller nye penge- Amtsborgmester i Nordjylland Orla Hav (S) er mere interesseret i, "om der er stramme bindinger på anvendelsen af pengene, end hvor de kommer fra," som han siger.

Orla Hav er derfor "meget forventningsfuld" forud for Bendt Bendtsens besøg, som forhåbentlig vil løfte lidt af sløret for midlernes anvendelse.

It og turisme

Ifølge erhvervs- og arbejdsmarkedschef Karsten Simensen fra Nordjyllands Amt er tanken, at de første 70 mio. kr. bruges på en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der er regionens kerneområder. Op mod 500 lokale virksomheder skal gennemanalyseres i løbet af to år.

"Sammen med Aalborg Universitet skal vi have etableret et strategisk analysesekretariat. Generelt skal vi have løftet vores vidensniveau i landsdelen," siger Karsten Simensen.

"Vi har 130.000 beskæftigede i traditionelle erhverv, og vi risikerer at miste 25-30.000 af disse arbejdspladser, hvis vi ikke gør en indsats nu," siger han.

Nordjyllands kommende kerneområder kunne ifølge Karsten Simensen f.eks. være de nye bio- og nannoteknologier, turisme, it og kvalitetsfødevarer:

"Den slags højindsatsområder har skabt flere end 10.000 nye arbejdspladser i regionen," forklarer han.

Hvordan lyder alt det så i forhold til Jørgen Katballes jobbank? Tja, fællestillidsmanden vil nok gribe sin indsats lidt mere konkret og traditionelt an:

"Vi vil opsøge hver eneste virksomhed inden for 60-70 km og spørge, om de kan bruge en mand eller to mere. Så må vi se, hvad det giver," siger Jørgen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu