Læsetid: 3 min.

Farvel og tak, Pinochet

3. marts 2000

MAN KUNNE nærmest høre et lettelsens suk stige til vejrs med Augusto Pinochets fly op mod en grålig, overskyet himmel over Storbritannien i går: "Gudskelov. Vi er sluppet af med den varme kartoffel. Puha."
Den britiske indenrigsminister Jack Straw vil formentlig aldrig helt slippe for mistanken om, at han lod Pinochet undgå at blive udleveret til retsforfølgelse i Spanien af politiske årsager. Nemlig for ikke at skade briternes forhold til Chile endnu mere, end det allerede er blevet, efter at den gamle diktator blev anholdt i London i 1998.
Ligeledes vil den spanske regering formentlig heller aldrig slippe for mistanken om, at den undlod at appellere Straws beslutning af politiske grunde. Nemlig for ikke at øve yderligere skade på forholdet mellem Spanien og Chile, efter at undersøgelsesdommeren Baltasar Garzón anklagede Pinochet for forbrydelser mod menneskerettighederne og bad om at få ham udleveret.
Sådan at skulle mingelere rundt med såvel internationale retsregler som mellemstatslige forbindelser var ikke morsomt. Så sandelig ikke for den konservative spanske regering. Men såmænd heller ikke for New Labour-ministeren Jack Straw, der i sin ungdom var arg Pinochet-modstander.
Så det var sørme heldigt for alle involverede, at Pinochet kunne erklæres senil og nærmest hjerneskadet efter en række slagtilfælde, så han kunne slippe for en retssag med henvisning til dårligt helbred.
Endnu en mistanke vil bestå - at Pinochet måske ikke er helt så dårlig, som det læge-team, der har undersøgt ham, er nået frem til. Lægerne konkluderede, at Pinochet var i så elendig forfatning, at han ikke ville kunne gennemgå en retssag.

PÅ TRODS af alle mistankerne var Jack Straws beslutning om at sende Pinochet hjem nærmest uundgåelig, efter at lægernes konklusion forelå. Den var også korrekt. Ganske vist støder og forarger afgørelsen Pinochets ofre og familierne til de borgere, der forsvandt under hans styre. De får ikke retfærdighed, og det kan kun beklages.
Men hvad var der sket, hvis Straw havde ignoreret lægernes rapport og udleveret Pinochet til retsforfølgelse i Spanien? Så ville han i realiteten have brugt samme Wild West junglelovsmetoder og udvist samme foragt for retsregler som Pinochet. Omend ikke i samme omfang og på samme niveau, naturligvis.
Som Amnesty International-advokaten, Geoffrey Bindman, har udtrykt det om Pinochet, så må man acceptere, at "hvis han virkelig er uegnet til at gennemgå en retssag, ja så skal han heller ikke udsættes for en."
En sådan skue-retssag ville ikke blive nogen opvisning i retfærd - kun hævn. At man så kan kritisere det britiske retssystem for at være indrettet på en måde, så en sådan beslutning om udlevering eller ej overhovedet kan tages af en politisk indenrigsminister i stedet for en juridisk domstol, er en anden sag. Men sådan er britisk lov nu engang.

MENNESKER FORGÅR, men principper består. Og uanset Pinochets egen videre skæbne, har han efterladt sig et vigtigt eftermæle i folkeretten. I den sag - og udelukkende i den - skylder det internationale samfund ham tak.
Hans sag har sat den milepæl, at tidligere diktatorer ikke længere har automatisk immunitet, hvis de bevæger sig udenlands - eller i det mindste til Storbritannien. En britisk domstol sagde faktisk i oktober, at der ikke var noget til hinder for, at Pinochet kunne sendes til Spanien. Kun Jack Straws humanitære og medicinske overvejelser lod ham slippe.
En talsmand for Amnesty Interntional sagde i går, at den præcedens, som Pinochet-sagen har sat, er "den vigtigste siden Nürnberg-retssagerne." Måske allervigtigst er det signal, som sagen sender til regimer med manglende respekt for menneskerettigheder.
Kritikere har indvendt, at det nu bliver vanskeligere at få ryddet slyngeldiktatorer af vejen. De vil blive siddende ved magten længere, når de alligevel ikke kan sikre sig immunitet. Men man kan lige så godt mene, at Pinochet-sagen vil få folk med diktatorambitioner til at tænke sig ekstra godt om, før de engagerer sig i forbrydelser mod menneskeheden.
Som lederen af Human Rights Watch, Reed Brody, sagde i går, så har "selve det faktum, at han (Pinochet, red.) blev arresteret, og hans påstand om immunitet blev afvist, allerede ændret regnemetoden for diktatorer rundt omkring i verden."
Måske er det også værd at notere sig, at der fortsat ikke er noget i vejen for, at diktatorer kan få immunitet hjemme som led i et regimeskifte. Eventuelle problemer opstår, hvis de vover sig uden for det pågældende lands grænser.
Ud, hvor Pinochet-sagen tvang det internationale samfund til faktisk at tage den torturkonvention og andre folkeretsregler alvorligt, som det selv har vedtaget. beb

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu