Læsetid: 6 min.

Farvel til tivoliseringen

Professor Peder Skyum-Nielsen har med sin bog 'Arveguldet' tegnet et kort over danskernes værdier. Fra gudfrygtighed, flid og kærlighed til fædrelandet har danskerne bevæget sig over antiautoritær kreativitet hen til en ekstrem dyrkelse af det at have det sjovt. Men en skole, som bare bygger på lyst, kan ikke levere det råstof, som velfærdssamfundet skal overleve på, advarer han
11. maj 2006

I 1845 satte Kolding Latinskole mottoet Doctrinae et virtuti over indgangsdøren - på dansk 'For kundskab og dyd'. Knap 50 år efter fik Odense Katedralskole sit fremmedsprogede motto; Literis et humanitati - som betyder 'For lærdom og dannelse'.

I 1908 valgte Bagsværd Kostskole blot et eneste ord ud som motto - atter på latin: Perseverando - 'Ved udholdenhed eller ved utrættelighed'.

Hop frem til 1979, hvor det på Egebjergskolen i Ballerup hedder: 'Mens der fyldes lærdom på, si'r vi ikke 'Ja' og 'Nå'. Vi kan ej indoktriner's, her skal alting diskuter's'. Som sprogprofessor ved Syddansk Universitet Peder Skyum-Nielsen skriver i sin nyligt udkomne bog, Arveguldet - Danskernes Værdier, hvorfra eksemplerne er hentet, så kan man ved at studere skolernes mottoer tydeligt se, at det med indgangen til 1960'erne var markant, at "den store alvor og stræbsomhed synes at forsvinde ud af mange opdrageres fokus. De blødere værdier, legen, ligheden og kærligheden kommer nu talrige steder til".

Skyum-Nielsen henviser i bogen til den navnkundige Blå Betænkning om skolens indretning og værdigrundlag, som udkommer i 1960.

Inspirationen fra Hal Kochs tanker om demokrati står klart frem. Det er samtalen, som skal være basis for skolearbejdet i Danmark. Ledetanken er, at "et barn er ikke et kar, der skal fyldes, men en plante, der skal gro".

Skoleværdierne udvikler sig over 1970'ernes lighedsidealer, indtil en massiv markedsgørelse slår igennem sidst i 1970'erne og 80'erne, hvor mange skoleledere synes at overtage reklamebureauernes forkærlighed for friske slogans, og hvor man sælger livsindsigt og dannelse, "som om det gjaldt chokoguf og karameller".

Skolerne går over til selvrosende slogans, hvor lysten, nemheden og selvudfoldelsen bliver dominerende på alle fronter. Som et nordsjællandsk gymnasium, der sidst i 1980'erne har "legelyst, læselyst, livslyst" som læresætning.

Det er værdier, der er på spil, danske værdier, som forandrer sig, og i Arveguldet har Skyum-Nielsen systematiseret en imponerende indsamling af mottoer fra skoler, højskoler og højere læreanstalter.

Professoren kortlægger gennem sin empiri de værdier, som i over 500 år har formet indlæring, dannelse og opdragelse her til lands. Skyum-Nielsens indsamling begyndte i 1989, og 3.200 skoler har bidraget med oplysninger.

Lystdyrkelse tager over

I bogen kan man f.eks. efterspore, hvordan Gud og religiøse værdier er de centrale fra Skyums ældste inskription i 1140 og hele vejen op igennem 1700-tallet. I 1800-tallet kommer først disciplin og flid i centrum.

Efter tabet af Slesvig-Holsten i 1864 kommer det specifikt danske formuleret i slogans om fædrelandskærlighed og det nordiske på banen - en tendens som forstærkes i forbindelse med Anden Verdenskrig, hvor Skyum-Nielsen dog også sporer en spirende global orientering.

Indtil vi så når til velfærdssamfundets fødsel sidst i 1950'erne og gennem 1960'erne og 1970'erne, hvor først det legende og det lighedsorienterede bliver dominerende, og siden den førnævnte fokusering på oplevelse og lystdyrkelse.

Og det sidste er nok kommet til at fylde for meget, mener professoren, der er betænkelig ved den 'tivolisering' af uddannelsessystemet, som han mener, vi har været vidne til.

Han knytter sin kritik sammen med intet mindre end det danske velfærdssamfunds overlevelse:

"Vi er et sted, hvor vi skal tænke os godt om. Vores velfærd er truet. Og som Piet Hein så rigtigt har sagt det, så lever vi af gode ideer og tørt slid. Det sidste er ikke et ideal i dagens skole. Vi skal besinde os på, hvor vi er. Man kan sagtens have det sjovt og muntert og alligevel være flittig," siger professoren, der gerne vil understrege, at han ikke vil lege politiker.

"Jeg ser mig selv som en korttegner. Vi har indsamlet materialet, som klart peger på en udvikling i de danske værdier, og jeg ser en risiko for, at danskerne bliver overhalet af folk fra Sydøstasien, hvor omstillingstempoet og villigheden til at knokle for lav løn er enorm."

Haribokultur

- Er det ikke det, regeringen også har set, når undervisningsministeren har lanceret nationale test og det diskuteres - i lyset af den danske bundplacering i OECD's PISA-undersøgelserne - at eleverne simpelt hen lærer for lidt i folkeskolen i dag ?

"Jeg vil ikke tages til indtægt for regeringens politik , og nej jeg synes egentlig ikke, at flere test er vejen frem. Der eksamineres og testes vist rigeligt. Det handler snarere om at opkvalificere lærerne samtidig med, at forældrene må involvere sig langt mere i skolen. De har sovet i timen. Der er sådan en holdning hos mange forældre om, at "det er skolens ansvar, hvad børnene lærer. Vi betaler en høj skat, så det her må samfundet klare". Men det er helt forkert. Vi må have både bedre uddannede lærere og mere engagerede forældre. Og hvad angår PISA-undersøgelserne (Programme for International Student Assessment, red.), så vil jeg ikke tillægge dem orakel-status. De udgør en af flere strømpile, som man skal tage bestik af. Det, jeg siger, er blot, at hvis man æder slik hele tiden, så bliver man sløv. Haribo-kulturen har ikke gjort den danske skole noget godt, og det startede, som man kan se ud fra bogens materiale, sidst i 1970'erne. Slikkulturen fører os ikke godt med sig."

- Ser du tegn på i den aktuelle diskussion af folkeskolen, at vi så er på rette vej?

"Ja, jeg tror, vi er på vej derhen, hvor der breder sig en forståelse af, at det er nødvendigt at være flittig og tilegne sig mere viden, uden at vi behøver at ofre den gode danske tradition for dialog og kreativitet, som vi også skal overleve på i den globale velfærdskonkurrence. "

- Du skriver i bogen, at danskerne ikke har mange ydre fjender, men 'stærke indre brydninger mellem tilkommen fundamentalisme og mere oplyst dialogkultur tegner sig som presserende opgaver'. Det er islam, du mener ?

"Jeg har skrevet denne bog ni måneder før Muhammed-tegningerne blev bragt i Jyllands-Posten, men jeg mener, det er vigtigt at holde fast i, at vi i Danmark har en god og stærk tradition for tolerance og dialog. Der er langt fra Hal Koch til al-Qaeda. Og jeg synes, vi har en god kultur om, at vi frem for at rive hovedet af hinanden eller udstede fatwaer, så taler vi med hinanden."

"Der er en forskel mellem dem, der kan bruge hovedet og udtrykke sig frit, og så dem, der bliver forhindret heri af religiøse fanatikere. Bevares, der er da også danskere, som opfører sig som lemminger og vandrer af sted i flok uden at tænke selv."

"Men det store flertal her i landet bakker op om dialogkulturen, og den er det værd at holde fast i. Det er en kompetence, som vi - som jeg sagde før - kan bruge globalt også," svarer Skyum-Nielsen, som også giver den danske folkekirke et ord med på vejen:

Vrøvl fra prædikestolen

"Vi har en fantastisk åndelig kapital at trække på i Danmark - som også kan efterspores i min bog. Men der eksisterer en åndelig slaphed i folkekirken i dag. Når man går i kirke, gribes man af og til af fortvivlelse over det vrøvl, man lytter til fra prædikestolen. Vores præster trænger til opdatering, men der eksisterer en selvgodhed i kirken, som ikke er gavnlig. Der savnes åbenhed og modernisering - som jeg tror befolkningen er moden til, men som kirken trækker sig tilbage fra."

- Er dit værdikort egentligt specielt dansk. Er mange af værdierne ikke globale ?

"Vi skal åbne os for verden som globale danskere. Vi skal diskutere og debattere for at finde ud af, hvor vi skal hen som nation. Jeg siger ikke med min bog, at de værdier, jeg har kortlagt, er unikt danske. Mange af dem kan findes i andre kulturer eller lande. Men kombinationen af værdierne er meget dansk."

"Tag f.eks. vores tradition for et samspil mellem mandlige og kvindelige kvaliteter. Den finder vi ikke på samme måde mange andre steder bortset fra de nordiske lande. Grundtvigs betoning af kvindens væsen har befordret en del. Vi skal ikke være nationalister, men vi skal være bevidste om vores værdier."

Arveguldet - Danskernes værdier, 480 sider, rigt illustreret. 348 kr. Syddansk Universitetsforlag. ISBN 87-7674-111-7

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu