Læsetid: 2 min.

Farvel til universitetet?

15. maj 2006

Det er ikke første gang, det bliver sagt, men det bliver sagt med eftertryk i Information den 10. maj af Jens Engberg, der for nylig trådte tilbage som historieprofessor:

"Bunden er nået, hvad angår frihed inden for kulturdebatten."

Engberg har valgt at sige farvel til sit liv som universitetsprofessor med en hård kritik af regeringens kultur- og universitetspolitik. I stedet for respekt for faglig viden og den frugtbare frie debat har vi fået et klima, hvor alt skal detailstyres direkte eller indirekte, så "folk ikke behøver tænke selv", viden gøres lig med smags-domme og kritik gøres til fyringsgrund. Debatten lukkes fuldstændigt, som han bemærker.

Er det tilfældigt, at denne kritik netop kommer nu, da Engberg går på pension? Som han selv siger det: På universiteterne hersker der en stor angst, for det er ikke særligt morsomt at blive fyret som 50-årig universitetslærer.

Problemer går ikke væk

Alene de indirekte trusler om fyringer har højst sandsynligt fået kritikken af forholdene på universiteterne til at forstumme. Og det har han sikkert ret i.

De, der ikke har forholdt sig tavse, som 'de fem ærlige professorer', der tilbage i sommeren 2004 kritiserede taxametersystemet for indirekte at forringe uddannelserne, blev mødt med følgende reaktion fra videnskabsminster Helge Sander (V):

Det er "helt uacceptabelt", hvis der er professorer, der har devalueret den faglige standard på universiteterne. Så blev der stille igen.

Det er et stort problem, at politikerne afviser den kritiske debat om universitetets fremtid. Det er samtidigt illusorisk at tro, at man ved at kvæle kritik og påpegning af problemer kan få disse til at forsvinde.

Engberg har taget afsked med universitetet i den form, vi hidtil har kendt det. Forskningsfrihed er ved at forvandle sig til forskning for erhvervslivet og - måske især - for snævre kortsigtede politiske interesser, der formentlig ikke gavner erhvervsliv og samfund alligevel.

Hvad der kan tjenes på

Viden skal måles og kvantificeres, det er ikke indholdet, men mængden af publikationer, der betinger en forskers succes, uddannelser på samlebånd, og værst af alt, universitetets mulighed for at spille en rolle som kritisk faktor i samfundet er alvorligt truet.

Med Sanders motto om at gå den hurtigste vej fra 'tanke til faktura' bliver de tanker, der tænkes på universitetet udelukkende målt på deres evne til at kunne omsættes til klart definerede kompetencer, der umiddelbart kan tjenes penge på.

Lyt til Engberg

Konsekvensen af denne uigennemtænkte politik kan meget let blive, at hverken samfundet eller uddannelserne kan udnytte den viden, der rent faktisk produceres på universiteterne. En viden der på længere sigt ville kunne komme såvel samfund som universiteter til langt større gavn end politikerne er i stand til at forestille sig.

Helge Sander bør være Jens Engberg taknemmelig og tage kritikken alvorligt, så vi for alvor kan komme i gang med at skabe, hvad han så gerne omtaler som, "verdens bedste universiteter."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her