DET ER AL ÆRE værd, at generaldirektør Mohamed ElBaradei - sammen med de mere end 2.000 ansatte i Det Internationale Atomenergiagentur - passer sit arbejde. Men ærlig talt: Skal de ligefrem have Nobels Fredspris for det?
De får deres løn for at bistå ved en fredelig udnyttelse af atomenergien og modvirke, at den misbruges til militære formål. Det siger en del om verdens tilstand, at det norske Stortings Nobelkomité ligefrem føler det nødvendigt at prisbelønne folk for at udføre dette betroede hverv.
Men sådan er det. Det er faktisk ikke nogen selvfølge, at generaldirektøren og hans agentur optræder sagligt og modigt og har deres integritet i behold. Det er fast arbejde, op ad bakke og vanskeliggjort af agenturets iboende dobbeltrolle: At udbrede atomkraft uden at udbrede den risiko for misbrug, der uvægerligt og logisk følger med.
LIGESOM SIN forgænger, Hans Blix, er Mohamed ElBaradei raget uklar med USA, selv om det faktisk var amerikanerne, der indstillede den egyptiske new yorker til jobbet som Blix' afløser for otte år siden.
Sidste år sagde ElBaradei til The Washington Post, at det var "den sørgeligste dag i hans liv", da USA invaderede Irak. Ikke fordi han var tilhænger af Saddam Hussein, men fordi han var fuldstændig sikker på, at den amerikanske påstand om Iraks masseødelæggelsesvåben var forkert.
Han fik ret. Som tak forsøgte USA at få ElBaradei afsat. Men jo mere modstand han fik fra USA, jo større tilslutning vandt han blandt de øvrige lande i agenturets 35-personers bestyrelse.
USA's daværende modparter i Irak-spørgsmålet var da heller ikke sene til i går at udlægge fredsprisen som en politisk støtteaktion: "Det er en meget vis beslutning i betragtning af den holdning, hr. ElBaradei og hans organisation indtog under Irakkrigen og Irakkrisen," sagde den endnu ikke forhenværende tyske kansler, Gerhard Schröder. Den franske præsident, Jacques Chirac, erklærede sig lykkelig og henrykt...
DEN NORSKE Nobelkomité understreger da også selv i sin begrundelse, at truslen om spredning af atomvåben "må håndteres gennem et internationalt samarbejde, der er så bredt som muligt".
ElBaradei og Atomenergiagenturet er vidt anerkendt for teknisk funderet saglighed og respekt for de objektive kendsgerninger. Det er også deres eneste chance for at løse deres opgave på et felt, der er gennemsyret af skumle hensigter.
Siden terrorbalancens sammenbrud i slutningen af 1980'erne har det været agenturets hovedopgave at fungere som en slags detektivkorps, der skal modvirke spredningen af atomvåben-teknologi til stater eller terrorgrupper. Den opgave kan kun endeligt løses ved en gennemført atomnedrustning og afvikling af den civile atomkraft.
Mens andre stræber efter at samle styrke og opbakning bag en sådan verdensbeslutning, må man ønske ElBaradei og hans folk held og lykke med deres forehavende: At forebygge de værste følger af en i grunden uholdbar tilstand.
