Læsetid: 3 min.

En fastfrossen finanslov

Skal regeringen fastholde sine overordnede økonomiske mål, bliver der meget lidt at forhandle om, når finansloven skal lægges fast
5. august 2005

I det omfang politik handler om at profilere sig med en vis troværdighed, har det på ny været en dårlig uge for Socialdemokraterne - ikke mindst fordi den omvendt har været rigtig god for Dansk Folkeparti. De er kommet med hvert sit udspil for at positionere sig forud for de kommende forhandlinger om næste års finanslov. Mens de socialdemokratiske tanker om takststop for børneinstitutioner og kollektiv trafik stort set er blevet afvist som økonomisk håbløse og politisk dilettantiske, har Dansk Folkeparti formået at skabe en vis interesse for kravet om, at ydelserne til det store flertal af førtidspensionister skal sættes i vejret. Nu er det hele foreløbig kun signalpolitik. Regeringens forslag til finanslov for 2006 kommer først hen imod månedens slutning, og derefter skal der være en første behandling i Folketinget i september. Men de egentlige forhandlinger bliver der først taget hul på, når det nye folketingsår er åbnet i oktober. Spørgsmålet er så, hvad der egentlig er at forhandle om. Overordnet set tegner det til endnu et forlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti, men naturligvis vil også de øvrige partier blive indbudt til forhandlinger. Og det er så her, Socialdemokraterne som et af deres krav vil fremføre forslaget om at fastfryse taksterne for børnepasning og kollektiv trafik.

Regeringens bedre bud

Regeringen vil med sikkerhed afvise denne tanke, fordi den allerede har planlagt en direkte reduktion i taksterne for børnepasning. Den maksimale forældrebetaling skal sættes ned fra 33 til 25 procent af kommunernes bruttoudgifter. Og det er med virkning for vuggestuer og dagpleje allerede fra 2006, mens et tilsvarende loft skal træde i kraft året efter for børnehaverne. Det vil sige, at regeringen her har et bedre tilbud til børnefamilierne end det, der er kommet fra Socialdemokraterne. Og når det gælder priserne for at køre med bus og tog, har regeringen og Dansk Folkeparti aftalt, at de kun må stige med pris- og lønudviklingen. Det indebærer reelt en voldsom opbremsning i de prisstigninger, der ellers har plaget brugerne af kollektiv trafik i de senere år. Så her kan Socialdemokraterne kun overtrumfe ved at kræve en total fastfrysning på det nuværende prisniveau.

Manglen på råderum

Når det gælder Dansk Folkepartis krav om at afsætte flere penge til førtidspensionisterne, kan regeringen til gengæld ikke henvise til initiativer, der allerede er taget. Her vil der være tale om en håndgribelig udgiftsforøgelse på statens budget. Og hvis der skal afsættes så beskedent et beløb som 350 kroner mere om måneden til de 237.000 borgere, der her er tale om, vil det koste omkring én milliard kroner om året. Hvor de penge skal komme fra, har partiformand Pia Kjærsgaard ikke ønsket at udtale sig nærmere om, da hun helt generelt mener, at "det må der være råd til". Problemet er blot, at regeringen ikke har tænkt sig at møde op med en sådan reserve til de kommende forhandlinger. Den arbejder under vilkår, hvor det har vist sig mere end vanskeligt at holde styr på de offentlige udgifter. Efter de oprindelige planer skulle de være steget med 0,7 procent fra 2003 til 2004, men rent faktisk er de vokset med et par procent. Det kan især forklares med, at kommunerne har haft svært ved at holde sig inden for de aftalte udgiftsrammer. Det har fået Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, til at kræve endnu strammere statskontrol med kommunernes økonomi. Problemet er imidlertid, at kommunerne ikke blot skal efterleve kravet om et skattestop, men også opfylde de stadigt mere omfattende krav til offentlig service, som fastlægges i de love, Folketinget vedtager.

Regeringen i klemme

Kommunernes handlemuligheder vil nu blive yderligere indskrænket med de retningslinjer, der selv uden socialdemokratisk medvirken bliver fastlagt for en række gebyrer og takster. Udsigten til, at de i 2006, hvor de store sammenlægninger for alvor skal forberedes, kan holde sig inden for de snævre udgiftsrammer, er derfor minimal. I et forsøg på at mildne disse konsekvenser lovede regeringen under forsommerens forhandlinger, at kommuner og amter vil få bevilget et par milliarder kroner ekstra. Det svarer faktisk til hele det økonomiske råderum, finansministeren på forhånd har afsat. Men det hindrer naturligvis ikke, at han hen imod forhandlingernes afslutning alligevel erklærer sig enig med Pia Kjærsgaard om, at når det gælder førtidspensionisterne, "så må der være råd til det".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her