Læsetid: 6 min.

Fastliggeren

Fogh sidder tungt på magten - men risikerer ridser i eftermælet
17. december 2005

Var dansk politik en campingplads, ville Anders Fogh Rasmussen være en af fastliggerne: Om det er forår eller efterår - en fastligger skejer ikke ud, men er i ord og adfærd selve symbolet på ro, tryghed og forudsigelighed. Intet udefra kommende pres eller lokkemiddel kan sætte vognen i bevægelse. Fastliggeren viger ikke en tomme fra den velkendte plads.

Målt på magt og tryghed vil 2005 gå over i Venstres historie som gyldent, fordi det lykkedes en Venstre-statsminister at få vælgernes opbakning til at fortsætte. Men 2005 vil også blive husket for et særegent debatklima, hvor Venstres top adskillige gange måtte understrege kursen med variationer over sætningen: "Regeringens politik ligger fuldstændig fast."

Foghs tryghedskontrakt med vælgerne er blevet cementeret, og flere gange i det forløbne år blev der læsset yderligere et par skovlfulde jord på gravstedet for den hulemand, som Venstres formand begravede for flere år siden.

Først på sommeren var det socialminister Eva Kjer Hansen (V), der kom for skade at udtale, at uligheden gerne måtte vokse i samfundet. Anders Fogh Rasmussen slog hårdt ned på synspunktet, og socialministeren blev presset i en grad, så hun endte med at trække alle tidligere udtalelser om emnet tilbage. På Venstres landsmøde i november understregede Anders Fogh Rasmussen igen, at Venstres politik ikke er at gå ind for mere ulighed i samfundet.

Samfundets svageste var også i fokus for nyligt, da Eva Kjer Hansen gav udtryk for bekymring, fordi to tredjedele af en række sociale organisationer i en undersøgelse fra Socialministeriet havde sagt, at narkomaner, hjemløse, sindslidende og fattige familier har fået det dårligere under VK-regeringen. Socialministeren måtte præcisere sine udtalelser som følge af, at Anders Fogh Rasmussen selv slog fast, at samfundets svageste ikke har fået det dårligere i hans regeringstid.

Der er heller ikke noget at komme efter i udlændingepolitikken, mener partitoppen.

Optakt til debat blev således slået hårdt til jorden, da Venstres medlem af Integrationsudvalget, Eyvind Vesselbo, i et interview i Politiken udtrykte tvivl om, hvorvidt den stramme udlændingepolitik virker efter hensigten eller rammer skævt. Vesselbos betænkeligheder gik på, at den skrappe kurs over for flygtninge og indvandrere ikke hjalp mange flere i arbejde - og at familiesammenføringsreglerne ikke hindrede tvangsægteskaber.

Undersøgelse afvist

Derfor foreslog Venstre-manden, at uafhængige forskere skulle undersøge effekten af regeringens udlændingepolitik. Et forslag, som blankt blev afvist af regeringen, mens Venstres politiske ordfører Jens Rohde rykkede ud med en melding om, at "Venstre bakker fuldt og helt op om regeringens stramme udlændingepolitik".

I øvrigt måtte integrationsministeren selv trække et forslag tilbage om, at studerende på en række videregående uddannelser skulle have lettere ved at opnå familiesammenføring med udenlandske statsborgere. Forslaget var tænkt som et lille bidrag til at leve op til ambitionen om at holde på højtuddannet arbejdskraft, men blev slået til jorden, da Dansk Folkeparti stillede sig på tværs, og statsministeren greb ind med udtalelser om, at der ikke skal herske tvivl om 24-årsreglen.

Ligeledes har statsministeren for nyligt understreget, at kontanthjælpsloftet står ved magt - uanset stærkt divergerende opfattelser af, hvorvidt loftet over, hvad familier på kontanthjælp kan få i støtte, fremmer deres deltagelse på arbejdsmarkedet.

Men mest af alt er den urokkelige attitude blevet demonstreret med regeringens reaktion på Velfærdskommissionens rapport og de efterfølgende opfordringer fra erhvervslivets top og medlemmer af Globaliseringsrådet til at tage fat på mere ambitiøse reformer. Dagpenge, brugerbetaling og omfattende skattereformer er blevet kategorisk afvist af statsministeren som temaer, der kan diskuteres nu. Heller ikke under valgkampen i februar ville Venstre have fordelingspolitiske eller reformdagsordener ind i debatten.

Samlet set efterlader det forløbne år indtrykket af, at trygheden i det uforanderlige er det vigtigste omdrejningspunkt for Venstre. Derfor bliver debatten ofte dræbt. Og det er ikke tilfældigt, mener Henrik Qvortrup, politisk kommentator, chefredaktør på Se & Hør og tidligere spindoktor for Venstre.

"Det er et mangeårigt mantra i Venstre, at der er højt til loftet. Men det er noget sludder. De må nok sige, hvad de vil, men al debat, som går udover studiekreds, og som en dag kunne blive til partiets politik, bliver hamret i jorden," siger han:

"For rigtigt mange vælgere er det vigtigste parameter tryghed. Fogh ved, at hvis han kan være bannerfører for, at det nok skal blive ved med at være godt alt sammen, så har han fået vigtige vælgergrupper i tale. Det er omdrejningspunktet for hans strategi og retorik. Så lever han sådan set meget godt med, at der er nogle erhvervsfolk, lederskribenter og mere teoretiske feinschmeckere, der mener, at der burde ske noget mere. Han kan godt tillade sig at trække lidt på skulderen, når Asger Aamund kritiserer ham. For hvis Aamund ikke stemmer på Venstre, bliver det nok på de konservative," siger Henrik Qvortrup.

Ingen vælgerflugt

Indtil nu har Foghs midterstrategi vist sig succesfuld. Der er ingen tegn på, at vælgerne flygter hverken fra Venstre eller VKO-flertallet. Tværtimod kan afvisningen af mere gennemgribende reformer cementere indtrykket af Fogh som velfærdssamfundets forsvarer. Det er ikke røsten fra folkedybet, der kræver store forandringer af det danske samfund. Men ifølge Henrik Qvortrup løber statsministeren alligevel en risiko - kontraktpolitikken og den urokkelige attitude er næsten blevet "en blind plet" for ham:

"Fogh fremstår i mindre og mindre grad som en ambitiøs politiker. Når han nu har siddet så længe, kan man fundere over, hvorfor han ikke tør noget mere. Det er meget sjældent, at jeg er enig med Bendt Bendtsen, men jeg er faktisk enig med ham i, at statsmænd er nogle, der tænker udover næste valg. Hvis Fogh ikke passer på, risikerer han et eftermæle som ham, der ville overleve politisk for enhver pris - selv hvis han måtte give køb på alt, hvad han mener. For dem, der skal skrive hans eftermæle, ligger det mere og mere nært at konkludere, at Fogh var en ualmindelig uambitiøs statsminister, der var optaget af ikke at genere nogen som helst," siger Qvortrup.

Cheføkonom Mads Lundby fra den liberale tænketank Cepos hæfter sig ved, at den nuværende økonomiske situation med lav ledighed og høj forbrugertillid skaber en sjælden gunstig situation, som regeringen burde udnytte til at lave større reformer:

"Vi har en helt unik situation. Jeg kan ikke se, klimaet kan blive bedre for, at man tager fat på at debattere og beslutte reformer. Jeg tror, at det ligger dybt i Anders Fogh Rasmussen, at han er bange for at blive kaldt en hulemand, og at der bliver rokket ved den midtsøgende kurs. Men han har jo manifesteret overfor befolkningen, at han ikke er en hulemand, og at han er en administrator af velfærdsstaten. Jeg er sikker på, at hvis Fogh stillede sig i spidsen og gik ud og forklarede befolkningen om nødvendigheden af reformer, så ville han også få opbakning. Fogh kunne godt lave en ny kontrakt med vælgerne om, at ændringerne først træder i kraft efter et nyt valg," siger Mads Lundby, der selv har en fortid som økonom i Venstre og i Finansministeriet.

Udviklingen i demografien og samfundsøkonomien vil dog tvinge Venstre til på et tidspunkt at tage fat på mere ømtålelige emner som brugerbetaling, dagpengereformer og skattelettelser, mener han. Mads Lundby fremhæver, at både Schlüter-regeringerne og Nyrup-regeringerne lykkedes med at lave omfattende reformer af den økonomiske politik og arbejdsmarkeds- og skattepolitikken.

"Men havde man dengang sendt spørgsmål om halvering af dagpengene for unge og topskattelettelser til Gallup, havde befolkningen sagt nej. Vores opfordring er, at Fogh sætter sig i førersædet. En regering har initiativretten - men også initiativpligten. Det vil sige, at man skal gå forrest og forklare, hvilke ændringer, der sker, og hvad der er nødvendigt at gøre. Også selv om man ikke umiddelbart vinder i Gallup-målinger," siger han.

Helle Ib er journalist ved Dagbladenes Bureau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her