Læsetid: 3 min.

Men hvad er fattigdom?

7. juli 2005

I denne uge er der stormøde mellem alle G8-landene, og på dagsordenen står slettelsen af gæld til de 40 fattigste lande i verden. Poul Nyrup har talt meget højt om, at det er det eneste, der skal til for at hjælpe disse lande på fode, og Tony Blair er med ham. Og hvor er det dog en befrielse, at verdens 'rige' lande nu for alvor tager et socialt ansvar og opgiver penge, som under alle omstændigheder kun er fiktive.

Alle ved jo, at den gæld ikke vil blive betalt tilbage lige foreløbig, men den lammer ulandenes økonomi i den grad, fordi de med deres afdrag og renter aldrig virkelig får brugt alle deres penge på det, der virkelig er vigtigere, end om de rige lande har 20 milliarder mere: nemlig at få mad, vand, uddannelse, beboelse og sundhed til alle deres beboere.

Jeg har endnu ikke gennemskuet, hvad de rige lande får ud af at eftergive gælden, og jeg nægter at tro på, at denne velvilje hos andre lande (og dermed handelsmulighederne?) er det eneste, der betyder noget. Men uanset om årsagen er den ene eller den anden, så sker det forhåbentlig, og det må være det vigtigste lige nu.

Hvad der skurrer

Hvad der dog altid skurrer i mine ører, er det sprog vi som de 'rige' lande tillader os at bruge. Det er selvfølgelig rigtigt, at økonomisk set har vestens lande nogle af de mest bæredygtige økonomier i verden og er dermed de rige og ulandene de fattige. Men for at vores opfattelse af disse lande som værende fattige i alle sammenhænge ikke kommer til at sidde fast, til vi helt har glemt, at også sådan et begreb er relativt, må det nu - og ikke om lidt, men nu - være på sin plads i alle andre sammenhænge at overveje, hvem der har patent på definitionen af fattig?

Denne diskussion er hyppig og nuanceret i udviklingsteorien på universiteterne, men at få ulandende på fode og blive til ilande, handler også om holdningen til, at disse lande har meget at tilbyde os vesterlændinge, som efterhånden er så indhyllet i de nok knap så heldige konsekvenser af velfærdssamfundet. Lige meget hvor meget vi prøver, så er naturen flyttet længere og længere væk fra os både rent fysisk, også i den måde vi opfatter livet og verden på. Vi føler, at vi har magt over - og hvad værre er - ret til at ændre på naturen, som det passer os.

Det er en farlig vej at følge, om end jeg også godt ser, hvorfor det kan være så svært at holde balancen. For spørgsmålet er, om det ikke bare er en konsekvens af den mentalitet, der udvikles i et velfærdssamfund som vores?

Det er tid til at rette øjnene mod disse ulandes kulturer i meget højere grad end tidligere med et interesseret, positivt syn, som indeholder holdningen, at ikke bare kan vi lære af, men har måske i vores egne samfund brug for større indsigt i og forståelse for deres måde at tænke liv og natur sammen, med alt hvad det indebærer.

En opfordring

Det kunne ligefrem være nødvendigt, for at vi beholder et nuanceret forhold til den verden, som vi langt hen af vejen misbruger og tager for givet. Verden har i vores sind uanede mængder af ressourcer, og jeg er så absolut tilhænger af hensynsfuld brug og udnyttelse heraf. Men det er ikke det, vi som de 'rige' og antageligt udviklede kulturer præsterer.

Så hermed en opfordring til at lære mere, gøre mere, deltage mere i anderledes menneskers måde at være i verden på og anse det for at være en positiv tilføjelse til vores livs-perspektiver. Og måske også nødvendig. I den opfordring ligger også et håb om, at 'den rige verden', når den nu endelig er nået til at give disse ulande en reel chance for at komme på fode, holder igen med alle sine værdier og tanker om velfærdssamfund: For ville det ikke for alvor være interessant, hvis man hjalp med til opfyldelsen af de mest basale behov: mad, vand, og sundhed, men ellers holdt sig væk. Og virkelig så, hvordan de ville udvikle sig fra det udgangspunkt ? Og dermed fik indsigt i, hvordan verdens måske mere traditionelle samfund har forstået verden og menneskene i sammenhæng på en måde, vi har mistet?

Og med den tanke: derfor er det måske tid til at redefinere begrebet fattig og udvide debatten til for alvor at handle om andre ting end, hvordan vi økonomisk og materielt definerer os i forhold til hinanden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu