Læsetid: 3 min.

Fattigdom og demokrati

16. december 1999

"Det er med demografi som med sex, folk er ofte for generte til at tale alvorligt om problemerne"
Sergej Kapitsa, Institut for Fysiske Problemer

SÅ BEFRIET og ugenert talte den russiske forsker Sergej Kapitsa i går til Information om den stille katastrofe, som de 147 millioner russere lever og dør med. Russernes middellevetid falder, og mændenes er nede på 58 år. Sygdom, AIDS, og færre fødsler kan bringe det russiske befolkningstal ned på kun 80 millioner i år 2050, forudser den amerikanske professor Murray Feshback.
Ruslands store 'tilbagetog' viser, hvor galt det kan gå under et autoritært, korrupt og inkompetent styre som Jeltsins. Landets udviklingsproblemer er afgrundsdybe, næsten som var det et u-land... blot armeret med atomraketter. Rusland blev ramt hårdt af den globale finanskrise i 1997/98, men i mange andre lande lider befolkningen også under krise og fattigdom. En nylig rapport fra Verdensbanken Global Economic Prospects - viser, at der er 1,2 milliarder fattige mennesker i verden, der lever for mindre end en dollar om dagen. I midten af 90'erne var tallet faldende, men "den globale finanskrise har stoppet det fald".
Verdensbanken mener derfor ikke, at det længere er muligt at nå det internationale mål om at halvere antallet af fattige inden år 2015. De østasiatiske lande vil måske nok, for de er ved at komme på benene igen efter finanskrisen. Men Østeuropa halter bagefter, og Afrika syd for Sahara og Latinamerika vil få endnu flere fattige.
Verdensøkonomien vokser med 2,6 procent om året, men gevinsterne fordeles meget ulige, og de fattigste er fanget i en ond udviklingsfælde.

EN BARSK RAPPORT om den fælde blev i mandags offentligt af FN's børnefond, UNICEF. "Spektakulære fremskridt i videnskab og teknologi har reddet mange millioner af liv fra sådanne børnedræbere som mæslinger, kopper og polio," skriver fondens direktør Carol Bellamy. Men på trods af disse fremskridt er der i dag stadig mere end 600 millioner børn, der lever for mindre end en dollar om dagen. Siden murens fald er to millioner børn dræbt, og seks millioner børn er såret i de væbnede konflikter, der forpester u-landene. "Verden har flere børn, der lever i fattigdom end for ti år siden, og den er mere ustabil og mere voldelig end i 1990," fastslår Unicef.
Rapporten viser - som mange før den - at globaliseringens goder fordeles meget asymmetrisk. Selv i de rigeste vestlige lande er mange borgere henvist til fattigdom og marginalisering. Mellem 1/4 og 1/5 af alle børn i USA, Storbritannien og Italien lever i fattigdom, fastslår UNICEF.
Skellene mellem rig og fattig er i mange lande øget i firserne og halvfemserne. Verdens tre rigeste mænd (Bill Gates, Warren Buffett og Paul Allen) har en samlet formue på 156 mia. dollar, og det svarer til det samlede bruttonationalprodukt for verdens 43 fattigste nationer.
Det er oprørende, men svaret på de dybe skævheder og den globale fattigdom er ikke at gøre op med den globale markedsøkonomi, som nogle radikale venstrefløjsfolk kræver. Ej heller at længes nostalgisk tilbage til handelsprotektionismen, til de lukkede nationaløkonomier - eller til kommunismen.

NOBELPRISTAGEREN i økonomi Amartya Sen har bedre end de fleste sans for udfordringens kompleksitet. I sin bog Development as freedom siger han, at udvikling ikke skabes uden vidtstrakt brug af markedet. Markedet må suppleres med regulering, uddannelse og et socialt sikkerhedsnet.
Den økonomiske vækst skal ikke bruges til at udradere lokale kulturer. Det er afgørende, at man maksimerer folks frihed og demokratiske muligheder for at leve det liv, de værdsætter. Sen mener, at Asiens finanskrise i høj grad var et resultat af mangel på politisk åbenhed og ansvarlighed. Lad os bare tilføje: Ruslands og mange u-landes katastrofe skyldes også i høj grad et fravær af demokratisk ansvarliggørelse.
Svaret er ikke et ondartet mix af laissez-faire-marked og autoritære regimer, der undertrykker de svageste og de fattigste. Et bedre svar er et styrket demokrati, der på alle niveauer - nationalt, kontinentalt og globalt - forbedrer folks muligheder for at tage socialt og økologisk ansvarlige valg.
Også selv om markedet globaliseres og sætter os mere under pres som mennesker.bjm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her