I 1933, under et besøg i USA, bekendtgjorde Einstein sin beslutning om ikke at ville vende tilbage til Tyskland. Samtidig chokerede han mange af sine tilhængere ved at fraskrive sig pacifismen, et holdningsskift, der i 1939 førte til et brev til præsident Roosevelt med opfordring til at udvikle en atombombe i håb om at komme tyskerne i forkøbet. I 1942 beordrede Roosevelt starten på et atombombeprogram, Manhattan-projektet, men både FBI og Army Intelligence nedlagde forbud mod, at Einstein kom til at deltage i det.
Jerome mener, at denne beslutning var meget mærkelig. Han afviser, at den var dikteret af, at Einstein var jøde eller at han var venstreorienteret. Mange af de videnskabsmænd, der arbejdede i projektet, var jøder, og mange af dem var mere til venstre end Einstein. Projektets videnskabelige leder, Robert Oppenheimer, var også jøde og fortalte selv, "at han havde en masse kommunistiske venner".
Klare meldinger
Jerome mener, at den virkelige forklaring på beslutningen lå i frygten for, at hans store prestige ville give ham en så stærk position, hvis han gik ud af projektet i protest mod den kurs, det havde taget..
I virkeligheden fik mange af medarbejderne betænkeligheder, da de blev klar over, at bomben skulle bruges mod Japan. Alligevel var der kun én , der sagde fra: En polsk fysiker ved navn Joseph Rotblat.
Et andet paradoks var, at Einstein fik lov til at deltage i Naval Intelligences våbenprogram, hvad han senere beskrev som en af de lykkeligste perioder i sit liv.
Under den kolde krig med dens antikommunistiske hysteri blev Einstein 'mistænkelig' i FBIs øjne, ikke bare som rød, men som atomspion!
Det var jo helt bizart på baggrund af, at han jo ikke havde fået lov til at være med i Manhattan-projektet. FBI forsøgte at påvise en forbindelse mellem Einstein og den tysk/britiske spion Klaus Fuchs.
Da det viste sig håbløst, forsøgte FBI at bevise, at Einstein havde benyttet sit kontor i Berlin som centrum for en sovjetisk spionring . Denne beskyldning viste sig naturligvis også at være uden substans.
Herefter brugte Einstein megen tid på at forsvare personer, der kom for den uamerikanske komité, og han opfordrede dem til at nægte at vidne. Han støttede også de kommunistiske funktionærer, der var blevet fængslet under Smith-loven.
I 195o udarbejdede FBI en liste på 33 'undergravende organisationer,' Einstein havde været tilknyttet.
Politisk side overset
Sine politiske synspunkter udtrykte Einstein mest klart i artiklen "Why I Am a Socialist" i det første nummer af det marxistiske tidsskrift Monthly Review. Hans syn på Sovjetunionen, som han aldrig besøgte trods opfordringer, kan bedst sammenfattes med disse ord : "Kommunismen som en politisk teori er et vældigt eksperiment, men ulykkeligvis udføres dette eksperiment i Rusland i et dårligt udstyret laboratorium".
Forfatteren Fred Jerome bygger sin bog på sin adgang via Freedom of Information Act til de 1800 sider om Einstein i FBI's arkiv, der her er gjort tilgængelige for første gang.
Den udgør en gavnlig modvægt til de bøger, der i Einstein kun har villet se den store videnskabsmand og totalt har negligeret den politiske dimension, der var så væsentlig for ham selv
The Einstein File: J. Edgar Hoover`s Secret War against the Worlds Most famous Scientist, Fred Jerome. St. Martin's Press New York, 358 s. 27,95 dollar.
