Læsetid: 3 min.

FE gjorde intet for at standse Berlingske

Forsvarets Efterretningstjeneste har problemer med at sandsynliggøre, at Grevil-sagen har skadet tjenestens troværdighed
16. november 2006

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste kontreadmiral Jørn Olesen foretog sig absolut intet for at forhindre Berlingske Tidende i at offentliggøre FE's fortrolige Irak-vurderinger.

Det fremgår af en fire timer lang afhøring af FE-chefen i Københavns Byret, hvor journalisterne Michael Bjerre og Jesper Larsen samt chefredaktør Niels Lunde er tiltalt for videregivelse af fortrolige oplysninger om, hvordan FE vurderede Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben op til Irak-krigen.

FE-chefen har desuden store problemer med at sandsynliggøre, at offentliggørelsen af de såkaldte trusselsvurderinger har skadet FE's troværdighed hos tjenenstens samarbejdspartnere.

Han indrømmer bl.a., at den omfattende bench marking undersøgelsels af FE, som regeringen offentliggjorde et uddrag af tidligere på året, ikke nævner sagen med et ord.

Tre dages tavshed

Tre dage før Berlingske Tidende i februar 2004 afslørede FE's Irak-vurderinger, ringede journalist Michael Bjerre til Kastellet for at bede FE-chef Jørn Olesen kommentere vurderingerne, der var noget mere forsigtige end de udmeldinger, som regeringschef Anders Fogh Rasmussen var kommet med op til krigen. Jørn Olesen afviste.

"Jeg var ikke sikker på, om avisen virkelig var i besiddelse af vores trusselsvurderinger vedrørende Irak, og desuden ville jeg ikke diskutere indholdet af hemmelige dokumenter med en journalist," forklarede FE-chefen i retten.

Resten af torsdagen samt fredag og lørdag foretog kontreadmiralen sig ikke noget som helst for at standse offentliggørelsen af de trusselsvurderinger, som FE i dag finder så vigtige, at tjenesten for anden gang deltager i en offentlig retssag om deres offentliggørelse. I november sidste år blev tidligere efterretningsofficer Frank Grevil idømt fire måneders fængsel for at have udleveret trusselsvurderingerne, og nu er det så avisens tur.

Jørn Olesen undersøgte ikke de juridiske muligheder for at standse offentliggørelsen, ligesom han hverken ringede eller skrev til avisen for at forklare, hvad konsekvenserne af en offentliggørelse ville være.

"Jeg diskuterede sagen med Forsvarsministeriets departementchef Anders Troldborg for at forberede ministeren på offentliggørelsen. Jeg troede ikke på, at det kunne lade sig gøre at påvirke avisen til at undlade offentliggørelse. Dertil var historien for god," sagde Jørn Olesen i retten. Han stillede sig tilfreds med, at FE's presseofficer Niels Juul havde fortalt avisen, at offentliggørelse ville være stafbart.

Ikke et ord

Forsvarsadvokaterne Henrik Dahl og Tyge Trier spurgte på adskillige måder Olesen, om han kunne sandsynliggøre, at Forsvarets Efterretningstjeneste har lidt skade på grund af artiklerne i Berlingske Tidende.

Kunne han for eksempel mærke, at FE får færre informationer end tidligere fra sine samarbejdspartnere?

"Vi gør selvfølgelig, hvad vi kan for at optimere den byttehandel, vi har med andre tjenester. Vi arbejder på at genoprette tilliden til FE, men om vi har nået samme niveau som før Grevil-sagen, kan jeg ikke afgøre. Jeg ved jo ikke, hvad vi ville have fået, hvis vi ikke havde haft en lækage," svarede han.

Jørn Olesen fastholdt, at Berlingske Tidendes afsløring af FE's Irak-vurderinger indebar en "risiko" for FE's samarbejdsrelationer, men var ikke i stand til at sandsynligøre skaden nærmere.

Tværimod indrømmede kontreadmiralen, at den fortrolige bench marking undersøgelse af FE, som regeringen iværksatte oven på Grevil-affæren, ikke opfatter lækagen af trusselsvurderingerne som noget større problem.

"Vi har været til eksamen med ekstern censor," forklarede Olesen, der først afviste at kommentere indholdet af undersøgelsen, som den tidligere britiske spionchef Kevin Tebitt gennemførte først på året.

Først da forsvarsadvokat Henrik Dahl havde forklaret Olesen, at han her havde en chance for at sandsynliggøre skadevirkningen, accepterede han at svare.

"Jeg mener ikke, Tebbit har taget stilling til, om Grevil-sagen har skadet vores samarbejdsrelationer," sagde han og indrømmede så, at undersøgelsen slet ikke beskæftiger sig med spørgsmålet.

"Jeg erindrer ikke, at Kevin Tebitt har behandlet Grevil-sagen i sin undersøgelse," sagde Jørn Olesen, der i øvrigt erkendte, at det har haft en positiv effekt, at FE i løbet af få uger fandt ud af, hvem der havde lækket dokumenterne.

"Hvis lækagen var sket hos en af vores samarbejdspartnere, ville det indgå positivt i vores vurdering af samarbejdet, at man havde fundet lækagen," sagde FE's chef.

Retssagen mod Berlingske Tidende fortsætter i morgen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her