Læsetid: 4 min.

FE overså Grevils alkohol-problem

Forsvarets Efterretningstjeneste har svært ved at skille sig af med problematiske medarbejdere, viser speciale fra Københavns Universitet
2. september 2005

Den tidligere FE-analytiker Frank Grevil, som sidste år kom i vælten efter at have lækket en del af FE's Irak-vurderinger til pressen, havde i perioder et alvorligt alkoholproblem, mens han var ansat i tjenesten, men det opdagede FE aldrig. Det fremgår af en ny bog om FE-sagen, som udkommer i næste uge på Informations Forlag.

Samtidig viser et universitetsspeciale, at FE ofte afstår fra at fyre problematiske medarbejdere af frygt for, at de skal lufte deres interne viden om FE.

Afsløringen kan få betydning for den kommende landsretssag mod den tidligere ekspert i masseødelæggelsesvåben, der sidste år blev idømt seks måneders fængsel i Københavns Byret for at have lækket en række af FE's hemmeligstemplede Irak-vurderinger til pressen.

Frank Grevil var ansat som FE's ekspert i kemiske våben i to et halvt år. Men FE opdagede aldrig, at deres ekspert i kemiske våben havde et alkoholproblem, hverken i forbindelse med hans ansættelse i august 2001 eller i forbindelse med en længerevarende sygemeldning.

"Jeg fortalte heller aldrig hverken tjenesten eller kollegerne, at jeg drak. Så vidt jeg ved, var der ingen i FE, der kendte noget til det," siger Frank Grevil, der forklarer, at han tav, fordi han fandt det pinligt, og fordi det formentlig ville have medført fyring at gå til bekendelse.

Umiddelbart før Irak-krigen blev Frank Grevil godkendt til at arbejde med YDERST HEMMELIGT materiale, FE's højeste klassificeringsgrad, men heller ikke i den forbindelse undersøgte tjenesten Grevil så grundigt, at alkoholproblemet blev opdaget.

Den tidligere FE-analytiker understreger, at han siden årsskiftet 2002 har haft fuldstændig styr på sit alkoholmisbrug og afviser, at det har påvirket hans syn på FE eller hans beslutning om at lække FE's Irak-vurderinger halvandet år senere.

FE's chef kontreadmiral Jørn Olesen ønsker ikke at svare på, hvorfor FE ikke opdagede Grevils alkoholproblem.

"Vi udtaler os ikke om medarbejderes personlige forhold, og det gælder uanset, om de er ansat eller afskediget," siger han.

Mærkelige medarbejdere

Ifølge Frank Grevil var han ikke den eneste af tjenestens medarbejdere, der havde et alkoholproblem.

"Mange af mine kolleger i FE havde lignende problemer, men det var ikke noget, man talte åbent om," siger han.

Det indtryk bekræftes blandt andet af en personalebeskrivelse, som afdelingschef Niels-Henrik Hedegaard har givet Politiets Efterretningstjeneste, PET, i forbindelse med efterforskningen af Frank Grevils lækage i februar 2004. I beskrivelse, som Information har haft adgang til, karakteriserer han i lidet flatterende vendinger de fire medarbejdere i Frank Grevils kontor for transnational våbenspredning, OTV.

En af medarbejderne beskrives som en "meget svag person," der har gået til psykolog "på grund af en midtvejskrise," i flere tilfælde understreges det, at vedkommende "bor alene", Frank Grevil beskrives som enkemand, "svag i visse situationer" og det noteres, at han har været sygemeldt "på grund af depressioner." Kun en enkelt af kontorets medarbejdere betegnes som "problemfri."

Lader stå til

Ifølge et speciale fra Københavns Universitet, udarbejdet af cand.scient.pol. Søren Stauning, har FE generelt svært ved at tackle problematiske medarbejdere. Flere af de FE-medarbejdere, der har udtalt sig til specialet, fortæller, at FE er "så godt som ude af stand til at skille sig af med uønskede medarbejdere."

Ifølge specialet skyldes det først og fremmest, at FE betragter fyrede medarbejdere som en stor sikkerhedsrisiko, fordi de nemt bliver bitre og giver sig til at lufte oplysninger om interne organisationsforhold, kilder og operationer, som de måtte have kendskab til fra deres tid i tjenesten.

Selv i tilfælde, hvor medarbejdere er direkte psykisk syge, har FE svært ved at skille sig af med folk, fremgår det af specialet.

"Hvis folk er tilstrækkeligt syge, så tør man slet ikke fyre dem, for så er det jo helt utilregneligt, hvad de finder på. Der går blandt andet en rundt, som er rablende sindssyg, som bare går rundt og smiler fjollet," fortæller en af Staunings kilder.

Sikkerhedsrisici

Samtidsforsker Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet, der har specialiseret sig i efterretningsvirksomhed, siger, at efterretningstjenester generelt betragter for eksempel alkohol, ægteskabelige problemer, seksuelle afvigelser, økonomiske problemer og singleliv som sikkerhedsrisici.

"Tjenesterne frygter, at deres medarbejdere har en eller anden svaghed, der gør, at de kan blive presset af en fremmed efterretningstjeneste til at udlevere oplysninger," siger han.

Historiker Peer Henrik Hansen fra Roskilde Universitets Center forsker ligeledes i efterretningsspørgsmål og er enig med sin fynske kollega.

"Der er masser af eksempler fra udlandet på, at efterretningsagenter er blevet presset, fordi de har haft problemer med alkohol, økonomi eller har haft problemer på hjemmefronten," siger han.

Thomas Wegener Friis kan godt forstå, at FE vælger at beholde problematiske medarbejdere.

"Fyrede medarbejdere er helt klart en sikkerhedsrisiko, de kommer måske ud for en social deroute og bliver fristet til at sælge ud af deres viden. Det er langt klogere at holde på dem, også selv om de ikke er i stand til at passe deres arbejde", siger han.

Det samme mener Peer Henrik Hansen.

"Det er helt indlysende, at den potentielle sikkerhedsrisiko er meget større, hvis man sender folk på gaden. Det er mere præventivt at beholde folk, der har et kendskab til tjenestens arbejdsmetoder eller operationer", siger han.

FE-chef Jørn Olesen afviser, at tjenesten beholder medarbejdere, der er syge, psykisk ustabile, eller som på anden vis har et misbrugsproblem.

"Det er noget vrøvl. Folk kan fyres og bliver det. Men vi søger at kompetenceudvikle folk, og vi er også en socialt ansvarlig myndighed," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu