Læsetid: 2 min.

Fedmefuskeren - et portræt

Selvom Arne Astrup har tjent godt på at sige, at øl og sukker ikke feder, er hans stjerne ikke dalende
7. september 2006

Fedmeforskeren professor Arne Astrup advarerede i en artikel i Berlingske Tidende i mandags imod, at fødevare- og ernæringsforskningen samles på Danmarks Tekniske Universitet. Det vil, skriver han, ske på bekostning af danskernes sundhed, og alene tjene landbrugets og industriens interesser. Lyt til den mand! Han ved, hvad han taler om. Han tjente i mange år fedt på at bilde befolkningen ind, at sukker ikke feder. De Danske Sukkerfabrikker (Danisco) betalte både for den såkaldte forskning bag de absurde påstande og for Astrups artikler i sukkerfabrikkernes eget blad.

Det kom sikkert også sukkerfabrikkerne ganske tilpas, at Astrup ihærdigt advarede imod brugen af kunstige sødemidler. Han opkastede endog en spekulativ teori om, at man bliver fed af snydesukkeret, mens det almindelige sukker nærmest var at betragte som et slankemiddel.

Men mest tilfreds med fedmeforskeren blev sukkerfabrikkerne nok, da et for dem meget ubehageligt forskningsresultat blev liggende i Astrups skuffe i syv år. Et sodavandsforsøg i 1995 var nemlig endt med det overraskende resultat, at sukker feder.

"Den videnskabelige erkendelsesproces er en evolution, ikke en revolution," skrev Astrup som svar på kritikken af, at det tog så mange år, før den revolutionerende sandhed kom for en dag.

Øl slanker

I 2002 beviste Astrup, at heller ikke øl feder. Den forskning havde Bryggeriforeningen betalt. I dag advarer han mod ernæringsforskningens alt for stærke binding til erhvervslivet. Lyt til den mand. Han ved, hvad han taler om. Når politikerne angriber Astrup, træder landbrugets topfolk i skranken for ham.

I 1998 udvikler han slankemidlet Speasy på Landbohøjskolen og solgte det senere til en privat virksomhed, som han blev konsulent for. Forskningsminister Helge Sander kaldte det en "uheldig og beklagelig praksis", sådan at blande privat gesjæft og offentlig forskning sammen.

Er det maden eller den umættelige trang til mad, som gør os fede? Astrup ved, hvad det vil sige at være umættelig. For ham har det længe været fede tider. Han har omkring 50 bijob. I 2003 måtte han godt nok forlade posten som formand for Ernæringsrådet. Hans troværdighed var da slidt op. Han havde alt for mange gode grunde til sine slette råd. Det var især et problem, at han brugte formandsposten til at jage fup-slankekure og selv var ophavsmand til tre. Men i dag bruges han igen af medierne som højeste sagkundskab i ernærings- og slankespørgsmål. De kan ikke få nok af ham.

Slank dig ihjel

For bare to uger siden lagde han antioxidanthypotesen i graven i Ugeskrift for Læger. Det gavner ikke det mindste at fylde sig med vitaminer fra a til z. Tværtimod kan man dø af det. Også her taler en erfaren mand. Astrup har selv opfundet og patenteret slankemidlet Letigen, hvis mest påviselige effekt var den, at man døde af at indtage det.

Som fedmeforsker er Astrup især optaget af at bevise, at fedme er noget medfødt. Her er han på linje med Helmuth Nyborg, der mener, at intelligens er medfødt, hvis man altså er en mand. Men mens det er gået Nyborg rigtig dårligt på det seneste, er Astrup netop strøget helt til tops i fedmeforskningen som præsident for alverdens fedmeforskere. Tillykke!

bagsiden@information.d

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu