Læsetid: 10 min.

Noget at fejre?

Videnskabsministeriet fejrer i dag sin 2.000 dages fødselsdag - Helge Sander har i perioden gennemført store omvæltninger i universitetsverdenen, som har fået forskere og studerende til at ømme sig gevaldigt - selv mener ministeren, at varen er leveret
21. maj 2007

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, fylder 2.000 dage - og i den forbindelse har man i Dansk Design Center i dag dækket op til fremtidskonferencen 'VTU2000+':

"Overskriften for konferencen er 'Varen er leveret'. For det mener jeg godt, vi kan tillade os at sige," siger Helge Sander.

Han sidder på videnskabsministeriets ministerkontor - et kontor som han har besiddet i alle ministeriets 2.000 levedage. Og der er ingen tvivl om, at Helge Sander har leveret varer i løbet af de fem et halvt år. I sit oplæg til 'VTU2000+' har han selv fremhævet de væsentligste. Universitetsreform, universitetsfusioner, nyt forskningsrådssystem og 1 procent af BNP til forskning i år 2010 er iblandt.

"Der er virkelig gode forudsætninger for at udnytte situationen, når vi både har strukturen og økonomien på plads. Derfor ser jeg arrangementet som et arbejdsjubilæum - hvordan kan vi komme videre her fra," siger Helge Sander.

Afbureaukratisering

Der er imidlertid delte meninger om kvaliteten af de varer, Helge Sander har leveret. Samarbejdet med erhvervslivet har taget overhånd, universitetsfusionerne blev gennemført uden en analyse af de videnskabelige og økonomiske omkostninger og universitetsloven har medført topstyring, øget bureaukrati og fjernet forskningsfriheden. Det har såvel universitetsansatte som studerende og iagttagere udefra påpeget.

Kritikken om det øgede bureaukrati, tager ministeren til sig:

"Det tager jeg meget alvorligt. Jeg kan selvfølgelig påvise, at med hensyn til antallet af bekendtgørelser på uddannelsesområdet så er 40 blevet reduceret til tre. Men kritikerne har ret i, at der er kommet nogle nye ting, blandt andet i forbindelse med universitetsfusionerne. Derfor har vi nedsat et udvalg, som netop er gået er gang med at identificere de områder, hvor der er for lidt frihed, og hvor der kan afbureaukratiseres. Det er jeg utrolig optaget af. Vi har fået universitetsbestyrelser som jeg synes har gjort et kanongodt stykke arbejde, så jeg er ikke interesseret i at spænde ben for dem."

- På hvilke områder kan der afbureaukratiseres?

"Nu vil jeg afvente udvalgets arbejde. Men jeg kan sige, at der er et enkelt område, hvor vi ikke kan imødekomme kritikken, og det er retningslinjerne for specialeskrivning. Vi har strammet op omkring reglerne for specialeskrivning, og det er ud fra det synspunkt, at når kun 16 procent gennemfører på normeret tid, så bliver vi altså nødt til at stille nogle krav."

- Hvorfor ikke lade universiteterne selv tage hånd om det problem?

"Man synes, de har haft så mange år til at forbedre resultatet, og der var stor politisk enighed om at præcisere nødvendigheden af det her."

Fusion

Kritikken omkring universitetsfusionerne tager ministeren derimod ikke til sig.

- Hvilke beviser har du for, at større universiteter er bedre end små?

"Det føler jeg mig meget overbevist om. Det er der heller ikke den store uenighed om blandt de folk, jeg har talt med i universitetsmiljøerne. Blandt andet forventer jeg, at der opstår en synergieffekt, nu hvor sektorforskningsinstitutionerne er kommet ind under universiteterne."

- Har I lavet undersøgelser, der viser, at det kan give nogen effekt?

"Vi ville gerne have resultater, så i stedet for at sætte et kommissionsarbejde på flere år i gang, så handlede vi. Det var et klart ønske fra bestyrelserne, at hvis vi skulle lave fusioner, så skulle det skulle ske hurtigt."

- Burde man ikke have undersøgt det mere grundigt, når man laver så stor en ændring?

"Vi undersøgte det også, men når de få kritikere har sagt, at der skulle sættes nye kommissioner og undersøgelser i gang, så har jeg sagt, at vi har masser af rapporter stående på hylden, som ikke bliver brugt til noget. Derfor tog vi og talte med nogle enkelte universiteter, og så blev vi enige om, at vi skulle iværksætte det her og nu."

- Har I undersøgt, hvor meget det koster at fusionere?

"Nej, for det var ikke nødvendigt. Det er bestyrelserne, der er ansvarlige for det, så hvis det er vigtigt, så går jeg ud fra, at de har undersøgt det."

- Hvorfor skal universitetsfusionerne være udgiftsneutrale?

"Der har ikke været noget krav om flere penge fra nogen, så jeg kan ikke se, at det er noget problem."

- Der har da været et ønske om, at der fulgte penge med fusionerne?

"Vi har sagt, at i betragtning af alle de penge, der kommer til sektoren i de kommende år, så skal det som udgangspunkt være udgiftsneutralt. Men der var ingen, der kom tilbage og stillede krav om bestemte beløb - det tror jeg, var fordi man erkendte, at når der tilflød så mange ekstra midler over så kort en årrække, så var det rimeligt."

Fri som fuglen...

At forskningsfriheden skulle være truet efter indførelsen af den nye universitetslov, afviser ministeren også blankt:

"Det har vi fastslået igen og igen. Forskningsfriheden eksisterer og skal eksistere. Der er ikke ændret en tøddel, faktisk er der kommet større frihed, fordi sektorforskningen, der tidligere ikke var beskyttet, nu er flyttet ind under universitetsloven. Derfor har alle sektorforskere fået de samme gunstige vilkår som universitetsforskerne."

I løbet af de 2.000 dage er der kommet mere strategisk forskning og mere samarbejde med erhvervslivet. Desuden planlægger Videnskabsministeriet fremover at fordele universiteternes basismidler efter blandt andet hvor mange artikler, man har publiceret, og hvor ofte man bliver citeret.

- Er det ikke det samme som at fjerne forskningsfriheden?

"Nej. Det er klart, at man altid skal have frihed inden for de strategiske rammer, man har lagt. Hvis det er således, at du er ansat som forsker på et sygehus, så er det jo de ting, du beskæftiger dig med på et sygehus, som man forsker i."

- Frihed inden for nogle strategiske rammer, så er der vel heller ikke fuld frihed?

"Der er forskningsfrihed inden for de rammer, der er i loven."

- Der er mange forskere, der frygter for deres frihed for tiden?

"Forskere er jo naturligt bekymrede, men hvis de virkelig havde noget at have det i, så er jeg da sikker på, jeg ville høre fra dem."

- Jørn Lund har for eksempel skrevet en bog om det?

"Jeg synes, det er ærgerligt, at Jørn Lunds bog er så personlig. For det gør, at der er så lidt respekt omkring den. Den har jo heller ikke affødt nogen debat efterfølgende. Nogle siger det er mit held, men det er det ikke, jeg ville gerne have haft den debat."

- Hvad tror du, gør kritikerne bekymrede?

"Som der blev sagt til en rektormiddag for nylig: Det er jo en revolution, vi har været igennem. En revolution på fem år, som totalt har ændret dagligdagen, men for langt de fleste opleves det som en bedre dagligdag."

- Hvordan ved du, at de fleste opfatter det sådan?

"Sådan oplever jeg det. Hvis ikke det var sådan, så tror jeg, at jeg ville få nogle andre tilbagemeldinger."

- Hvor får du dine tilbagemeldinger fra?

"Det er selvfølgelig primært bestyrelserne, men jeg taler også med mange ganske almindelige forskere, og hvis der var så mange, der var bekymrede, så ville deres udmeldinger nok også se anderledes ud."

Topstyring og spin

Tom Fenchel, professor på Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab

af Kristian Villesen

- Er der noget at fejre?

"Nej. Ikke hvis man som jeg er tilhænger af det Humboldtske universitet. Humboldt mente, at et universitet skal have forskning og undervisning sammen, fuld frihed og fuld akademisk selvstyre. Han kunne nemlig se problemet i at staten blander sig. Det var i virkeligheden ret fremsynet."

- Hvad er det værste, der er sket i perioden?

"Man kunne sige ret meget. Jeg mener, at den hierarkiske ledelsesstruktur er slem. Den fører meget bureaukrati med sig, og antallet af folk i administrationen vokser voldsomt. Noget andet, som er irriterende, er tendensen til spin. Man laver selvejende universiteter med selvstændige bestyrelser, men man fratager universiteterne deres ejendomme, og bestyrelsen har ikke fået magt, for man bestemmer alligevel alt fra politisk side. Hvor lang tid det må tage at skrive et speciale f.eks. På den måde er man blevet alt for gode til spin, for det er jo ikke selveje. Det er det samme, når man taler om konkurrencebelagte basismidler - det kunne George Orwell ikke have gjort bedre. Det er jo en ren modsætning."

- Hvad er det bedste, der er sket?

"Omvæltninger af den slags kan få folk til at overveje, hvad de laver. Om man med fordel kunne gøre tingene anderledes, eller om man skal gøre, som man hele tiden har gjort. Det kan være godt at tænke over den slags."

- Har du gjort det?

"Ja. Jeg er kommet frem til, at jeg skal gøre, som jeg hele tiden har gjort."

Mere detailstyring

Thomas Valentinsen, studerende og medlem af bestyrelsen på Syddansk Universitet

af Kristian Villesen

- Er der noget at fejre?

"Det er knap så stor festdag, som Helge Sander synes. Som studerende og studenterrepræsentant i bestyrelsen har jeg været med til at skære ned på flere områder især uddannelserne. Blandt andet er der kommet færre øvelsestimer, som ellers er meget populære blandt de studerende, fordi man her prøver det, man har lært i undervisningen i praksis."

- Hvad er det værste, der er sket i perioden?

"Det er, at detailstyringen er øget, så Videnskabsministeriet overlader færre beslutninger til bestyrelserne på universiteterne. Det betyder, at færre eksterne fra erhvervslivet er interesserede i at være medlemmer, fordi man bare føler sig som et panel, der skal godkende ordre fra ministeriet. Det er noget jeg selv oplever i mit bestyrelsesarbejde. Hvis man vil have dygtige folk i bestyrelserne, så er det nødvendigt med indflydelse."

- Hvad er det bedste, der er sket i perioden?

"Man har positivt fokus på internationalisering, og givet bedre mulighed for studerende til at komme til udlandet at læse, det er meget positivt. Omvendt synes jeg, det er uheldigt, at man herhjemme har indført brugerbetaling for studerende, der kommer uden for EU, for vi kan have store fordele af at have samarbejde med folk fra de lande."

Mere handlekraft

Charlotte Rønhof, forskningschef i Dansk Industri

af Kristian Villesen

- Er der noget at fejre?

"Jeg synes, der er mange ting at fejre. Blandt andet er det langt om længe lykkedes at få rigtig mange penge til forskning de kommende år. Desuden er man kommet igennem med en lang række nye tiltag: universitetsloven, sektorforskningsreformen, forskningsrådsreformen og universitetsfusionerne."

- Hvad er det bedste, der er sket i perioden?

"Det vigtigste er universitetsloven. Primært fordi, man har fået bestyrelser og ansat ledelse - det giver en større handlekraft. Med universitetsloven har man fået skabt et fundament, som vi kan stå på, når vi eksempelvis skal i gennemføre fusionerne. Det havde været svært at gøre under den gamle universitetslov."

- Hvad er det værste, der er sket i perioden?

"Jeg synes der har været meget fokus på forskning og for lidt fokus på kvaliteten af uddannelserne. Man har manglet noget generel uddannelsestænkning. Hvad vil vi for eksempel med bachelor- og kandidatuddannelserne? Lige nu har vi en pseudobachelor, som ikke tænkt i forhold til erhvervslivet."

"Endelige synes jeg, at noget af det, de var nyskabende ved ministeriet var, at man ville tænke forskning, uddannelse, teknologi og innovation sammen - med det overordnede mål at styrke konkurrenceevnen. Og man halter lidt i sammentænkningen. Der har været meget forskning, lidt uddannelse og lidt innovation. Men ikke nogen egentlig sammentænkning."

Ok fusion, dårlige regler

Finn Kjærsdam, rektor på Aalborg Universitet

af Kristian Villesen

- Er der noget at fejre?

"Ja, der er kommet flere penge til forskning og efterhånden også til undervisningsområdet, så vi har mulighed for at videreudvikle de danske universiteter og noget at stå imod med i den globale udfordring."

- Hvad er det bedste, det er sket i perioden?

"Ud over det med forskningen, så er der også bragt mere orden i universitetsverdenen med fusionerne. I hver region er der kommet et sted, hvor det hele er samlet. Der er ikke tvivl om, at RUC, Aalborg, Aarhus og Syddansk Universitet er regionens vidensinstitution. Og sektorforskningen er blevet en del af dem."

- Hvad er det værste, der er sket?

"Der er kommet utroligt mange detaljerede regler. Der er kommet meget mere bureaukrati for alle universitetsansatte - for eksempel har vi fået problemer i nogle af de internationale samarbejder, vi indgår i på grund af en regel om, at en tredjedel af uddannelsen skal foregå i Danmark, når man læser på flere universiteter. Det betyder, at vi reelt ikke kan tilbyde de uddannelser længere. Et andet eksempel er forbudet mod gruppeeksamen. Der er ingen andre steder i verden, hvor regeringen bestemmer et universitets eksamensformer. Der gad jeg godt, at man genindførte den gamle tradition for, at det var universitetet, der alene har ansvaret for, at kvaliteten er i orden. De danske universiteter er meget forskellig, og det er en stor styrke. Hver gang der kommer en ny gennemsnitsregel, må alle, der falder udenfor, normalisere sig."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu