Læsetid: 2 min.

Fem år - og ikke klogere

19. september 2005

Det er nu over fem år siden, at vi i Danmark havde en folkeafstemning om den danske deltagelse i eurosamarbejdet. De to forbenede nejsigere Lave K. Brock og Bjørn Elmquist fejrede denne fødselsdag ved endnu engang at danse til den samme sang (indlæg den 13. september).

Vi skal gøre verden bedre, men EU skal droppes, og vi skal bygge noget andet op i nogle andre organisationer. Hvad og hvordan står som sædvanligt hen i det uvisse, men en ting er sikkert. Det demokratiske EU med deltagelse af 25 lande er noget, fanden har skabt.

Man bliver helt trist over, at debatten ikke har bevæget sig videre efter, at vi i Danmark har været medlemmer i over 30 år.

Heldigvis er det ikke tilfældet for hovedparten af de diskussioner om EU i Det Radikale Venstre.

Udgangspunktet er, at EU er det regionale samarbejde, der skal hjælpe Danmark i forhold til at tackle globaliseringens udfordringer. Vi skal nemlig gøre verden bedre, og det sker kun gennem vores aktive deltagelse.

Ingen indflydelse

Netop derfor bliver de danske forbehold et større og større problem. Vi er udenfor og kan ikke påvirke vores omverden.

Det gælder i øjeblikket navnlig forsvarsforbeholdet og det retlige forbehold, men forbeholdet overfor euro-samarbejdet er heller ikke til gavn for os.

Simpelthen fordi vi har valgt at være forbundet til euroen. Men uden at have den ringeste indflydelse, hvilket er tåbeligt. Og hvad skulle vi bruge en eventuel løsgørelse til? Devaluering?

Flere af Europas store økonomier står i disse år ved en skillevej. Der er brug for en stadig reformering af velfærdsstaten for at omstille sig i den globale økonomi.

Euroen får skylden

I den proces er der dem, der vil gå tilbage, og dem der vil gå frem.

I sommerens løb har flere af de tilbageskuende luftet tanker om at genindføre de nationale valutaer, som i de gode gamle dage.

Jeg må indrømme, at jeg ikke husker valutaspekulanternes gambling med de forskellige landes økonomier som en ideel periode. Tværtimod var det en periode, der indebar større usikkerhed for alle europæiske lande.

Det er en stor fordel for verden og Europa, at vi har euroen. En række beviser får simpelthen ikke samme betydning som tidligere. Men det er helt typisk, at europrojektet får skylden for landenes manglende evne til at tage hul på de afgørende strukturelle reformer.

Ikke endnu en fem-årsdag

Det europæiske samarbejde har stadig en lang række prioriteter, vi skal ændre. Landbrugsstøtten og Europa-Parlamentets tåbelige rejsen mellem to byer er gode eksempler.

Men Europas økonomiske udvikling er afhængig af stabilitet. Det har samarbejdet om euroen været garant for på trods af de dårlige konjunkturer de sidste mange år.

Danmark har ikke direkte indflydelse på Europas overordnede økonomiske politik, men er ganske enkelt afhængig af den.

Der er derfor al mulig grund til at ønske, at vi ikke om fem år igen skal fejre en årsdag udenfor eurosamarbejdet.

Men det er så i øvrigt ikke det forbehold, som den radikale folketingsgruppe ser som det vigtigste at få ophævet lige nu. Det er forsvarsforbeholdet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her