Læsetid: 3 min.

En ud af fem danskere går ind for dødsstraf

Det er ikke bare diktatorer som Saddam, der skal kunne henrettes, hvis det står til 21 procent af danskerne, viser undersøgelse. Juraprofessor Eva Smith finder den holdning overraskende
5. januar 2007

Selv om få samfund i verden er mindre farlige end Danmark, mener 21 procent af danskerne, at vores land byder på forbrydelser så slemme, at de bør straffes med døden. Det viser en måling fra Institut for Konjunktur-Analyse, der har registreret en lille stigning i opbakningen til dødsstraf siden sidste måling i 1999, hvor 19 procent af danskerne gik ind for dødsstraf.

Juraprofessor Eva Smith fra Københavns Universitet er overrasket over, at så mange af danskerne går ind for dødsstraf.

"Jeg finder det åbenbart, at i civiliserede samfund arbejder man ikke med dødsstraffe. Og billederne af Saddams henrettelse burde i sig selv give anledning til at overveje, om man virkelig mener, at et civiliseret samfund på den måde koldt og velovervejet kan slå et menneske ihjel. Selv om det ikke er acceptabelt, er det på en eller anden måde menneskeligt, at et menneske kan dræbe et andet i affekt. Det er ikke acceptabelt, at et samfund koldt og kynisk gør det," siger hun.

Charlotte Rassing er direktør for Institut for Konjunktur-Analyse og har stået for meningsmålingen til rapporten 'Danskerne 2007'. Hun vurderer, at pressen betyder meget:

"Folks holdninger påvirkes af enkeltsager i pressen. Her mente folk, at det hovedsageligt var rovmord og seksuelle overgreb, der burde give dødsstraf. Men havde vi lavet målingen lige efter æresdrabet i Slagelse, ville en større andel af folk have gået ind for dødsstraf for æresdrab," vurderer hun.

Der er stor forskel på holdningerne i det politiske landskab. Der er færrest tilhængere af dødsstraf blandt de radikales vælgere, nemlig seks procent. Og Dansk Folkeparti ligger langt over de andre partier. Hele 42 procent af DF's vælgere går ind for dødsstraf, mod 26 procent hos de konservative, der mønstrer næstflest dødsstraftilhængere.

Ikke gøre sig til Gud

Præst og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Krarup har tidligere argumenteret for, at mennesket ikke bør gøre sig til Gud ved at insistere på menneskerettigheder.

Men han mener ikke, tilhængerne af dødsstraf gør sig skyld i det samme.

"At slå en anden ihjel er ikke nødvendigvis ensbetydende med at tiltage sig den guddommelige ret. Diskussionen er retslig, ikke teologisk: Det er fatalt at henrette en mand, der måske er uskyldig, og der bør man måske lade tvivlen komme ham til gode. Men dem, der hyler mest op mod dødsstraf nu, ville have været blandt dem, der krævede den genindført efter Anden Verdenskrig. Det gjorde kommunisterne for eksempel," siger Søren Krarup, der nægter at tilkendegive en absolut holdning til dødsstraf:

"Absolutte holdninger i borgerlige anliggender er noget pjat."

Verden påvirker

Den danske rundspørge, som udkom i november, er foretaget i sommer, så den femtedel af danskerne, der går ind for dødsstraf, gjorde det altså allerede før henrettelsen af Saddam Hussein. Ikke desto mindre mener Charlotte Rassing, at også danskernes syn på vores egne forbrydelser bliver påvirket udefra.

"Vi er i de seneste år blevet mere opmærksomme på, hvad der sker i omverdenen. Så selv om deltagerne forholder sig til vores eget straffesystem, kan deres holdninger godt blive påvirket af, at de ser forfærdelige ting ske ude i verden," siger hun og peger på, at påvirkningen går begge veje: "Det store skred i danskernes holdning skete faktisk fra 1977, hvor 37 procent af danskerne mente, at der skulle kunne idømmes dødsstraf for terrorisme, til 1999, hvor kun 19 går ind for dødsstraf. Det tror jeg blandt andet hænger sammen med et pressebillede, der i de år er meget fokuseret på Amnesty International og menneskerettigheder," siger hun.

Siden 1977 er danskerne også blevet langt mere afklarede i spørgsmålet. Mens 22 procent af danskerne i '77 ikke vidste, om de var for eller imod dødsstraf, gælder det i 2006 kun 3 procent.

Selv om Danmarks sidste henrettelse fandt sted i juli 1950, blev den endelige afskaffelse af dødsstraffen for alle forbrydelser - inklusive dem i krigstid - først vedtaget i 1993 med virkning fra 1. januar 1994.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu