Læsetid: 4 min.

Fem dommere blev skudt

Tyrkisk sekularisme er under pres og ikke blot fra religiøse fanatikere og attentatmænd
24. maj 2006

I de første år af den tyrkiske republik var der adskillige oprørsforsøg mod centralstyret i Ankara. Et af dem fandt sted i 1930 i Menemen i nærheden af Izmir, hvor en gruppe religiøse fanatikere myrdede og halshuggede en ung officer, løjtnant Kubilay. Hvert år mindes hans som martyr for den sekulære republik, og sidste år på 75 års dagen deltog 5.000 mennesker i mindehøjtideligheden.

Siden dengang er listen over ofre for religiøse fanatikere blevet lang, heriblandt en del toneangivende skribenter fra Tyrkiets republikanske avis, Cumhuriyet, som fornylig blev udsat for tre bombeangreb. Kulminationen kom imidlertid i onsdags, da en advokat brød ind i et møde i Tyrkiets etatsråd i Ankara og imens han råbte "Gud er stor" og "Jeg er Guds kriger", skød han fem dommere, hvoraf den ene senere døde. Nu viser det sig, at attentatmanden også var indblandet i et af angrebene på Cumhuriyet.

Hævnattentat

Angrebet var angiveligt som hævn for domstolens afvisning af at forfremme en lærerinde, fordi hun gik med det islamiske tørklæde uden for skolen. Forinden havde en islamisk avis, Vakit, på forsiden identificeret dommerne med både navne og billeder, hvorefter dommerne havde modtaget dødstrusler.

Dommerens begravelse i torsdags gav anledning til en massedemonstration, som anslået 25.000 tyrkere deltog i til forsvar for Tyrkiets sekulære republik og til massiv kritik af Tyrkiets islamisk orienterede regering. Kritikken blev ikke mindre, da den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, valgte ikke at komme til begravelsen.

Tyrkiets præsident, Ahmet Necdet Sezer, har fordømt attentatet som et angreb mod Tyrkiets sekulære og demokratiske principper, og generalstabschefen, Hilmi Özkök, har opfordret til en fortsættelse af demonstrationerne. Tayyip Erdogan har betegnet generalens opfordring som uansvarlig, og fronterne er således tegnet op til en konfrontation mellem dem, der forsvarer Tyrkiets grundlæggende principper, og dem, der gerne ser en indførelse af islamiske værdier. Dagen efter begravelsen, den 19. maj, fejrede man årsdagen for starten på Tyrkiets kamp for selvstændighed i 1919, som den tyrkiske republiks grundlægger, Mustafa Kemal, betragtede som sin egen fødselsdag.

Partifæller forfremmes

Siden AKP-regeringen kom til magten i november 2002, har den forsøgt at få placeret sine tilhængere i ledende stillinger inden for statsadministrationen og til at bane vej for nye kadrer. I 2003 vedtog regeringen imod præsidentens veto en lov, der nedsatte pensionsalderen for offentlige ansatte fra 65 til 61. Eftersom det er kabinettet, der afgør, hvem der skal trække sig tilbage, betyder denne lov i praksis, at flere tusinde ledende bureaukrater kan erstattes med partifæller.

Indenfor retsvæsenet har regeringen planer om at ansætte 4.000 nye dommere og offentlige anklagere, hvilket EU-Kommissionen i sin seneste årlige rapport anser for betænkeligt, da justitsministeren og departementschefen kommer til at udøve uforholdsmæssig stor indflydelse i ansættelsesproceduren.

Uddannelsesområdet har været et oplagt mål for regeringens forsøg på at islamisere den offentlige administration, og i 2004 forsøgte AKP at få vedtaget en højere uddannelseslov, som bl.a. ville have politiseret Det Højere Uddannelsesnævn (YÖK) og givet fri adgang til universiteterne for studerende fra de religiøse højskoler (imam-hatip skolerne). Da præsidenten nedlagde veto mod denne lov, forsøgte regeringen igen sidste december med en bekendtgørelse fra undervisningsministeriet, denne blev bremset af etatsrådet.

Institutionelle konflikter

Det var præsidenten og forfatningsdomstolen, der i maj fik annulleret en artikel i en lov, der etablerede 15 nye universiteter, men som ville have overladt udvælgelsen af kandidaterne til rektorstillingerne til regeringen og ikke Det Højere Uddannelsesnævn. Og det var præsident Sezer, der i 2003 nedlagde veto mod, at det skulle være premierministeren, som udnævnte formanden for Det Tyrkiske Videnskabelige og Tekniske Forskningsinstitut (TUBITAK).

I marts opstod der en mindre krise, da præsidenten nedlagde veto mod regeringens kandidat for stillingen som guvernør af centralbanken, som han betegnede som "uhensigtsmæssig", da vedkommende var generaldirektør for en islamisk bank. Kort efter blokerede etatsrådet for et cirkulære fra indenrigsministeriet, der berettigede lokaladminstrationer til at begrænse salget af alkohol til såkaldte 'røde zoner' i områder udenfor byerne.

Denne konstante konflikt mellem regeringens planer og forskellige statsinstitutioner førte til en stærkt omdiskuteret tale holdt af parlamentets formand den 23. april, hvor han beklagede sig over, at selvom sultanatet var blevet afskaffet for 84 år siden, blev parlamentets magt undermineret af "et sultanat af institutioner", der regerer landet.

Samtidig opfordrede han til en omdefinering af det sekulære princip, der tager højde for befolkningens religiøse følelser. Der har været en del diskussion om hvorvidt AKP-regeringen har en skjult dagsorden.

I den forbindelse er det værd at hæfte sig ved en tale holdt af Tayyip Erdogans departementschef, Ömer Dincer, ved et symposium i Sivas i 1995. To år tidligere blev 37 deltagere i en kulturfestival i byen dræbt, da en rasende folkemængde gik til angreb på deres hotel og brændte det ned.

Integration med islam

I talen foreslog han, at det sekulære princip skulle erstattes med integration med islam og tilføjede:

"Derfor tror jeg, det er på tide, og absolut nødvendigt, at erstatte alle de grundlæggende principper fremlagt ved den tyrkiske republiks begyndelse, såsom sekularisme, republikanisme og nationalisme, med en struktur, der er mere nærdemokratisk, mere decentraliseret og mere muslimsk."

I en injuriesag fornylig, som Dincer tabte, mente højesteretten i Ankara, at disse ideer var uforenelige med den tyrkiske forfatning. Om et års tid udløber præsident Sezers embedsperiode, og det springende punkt bliver hvem der kandiderer til posten. Premierministeren og parlamentets formand nævnes som to oplagte kandidater, men uanset udfaldet frygtes det, at Tyrkiets dage som sekulær, demokratisk republik er talte.

Robert Ellis har i en årrække kommenteret udviklingen i Tyrkiet i den danske og udenlandske dagspresse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her