Læsetid: 9 min.

Feminisme er ikke kun for kvinder

Vi skal ind i magtarenaen og kæmpe som kriger-kvinder, mener Hanne-Vibeke Holst, som dog synes, Pia Kjærsgaard er for meget i sync med patriarkatet. Mette Moestrup kan tænke længe over ordet 'ladyshaver', men skæg til side, for der er jo også spørgsmålet om slimhinderne
12. april 2007

Hanne-Vibeke Holst og Mette Moestrup er hinandens modsætninger. Den ene er lille og lys, den anden er høj og mørk. De repræsenterer også hver deres gren inden for litteraturen, prosa og poesi. Hanne-Vibeke Holst debuterede med romanen Hejsa, Majsa i 1980 og har siden skrevet 15 romaner. Mette Moestrup har efter sin debut Tatoveringer i 1998 udgivet yderligere to digtsamlinger. Ikke desto mindre har de to forfattere en del til fælles, heriblandt en interesse for feminismen og ikke mindst deres hjemstavn.

De kommer nemlig begge fra Nordjylland, Hanne-Vibeke Holst fra Løkken og Mette Moestrup fra landsbyen Sdr. Harritslev, men deres opvækst har været vidt forskellig. Hanne Vibeke Holst (f.1959) er vokset op i 1960'erne som datter af forfatteren Knud Holst, der godt nok var modernist, men samtidig også en patriark. Som 10-12-årig oplevede hun ungdomsoprøret komme skvulpende til Løkken. Det medførte, hvad hun selv betegner som en "brat kønsbevidst opvågnen". Hun så, at der var et asymmetrisk magtforhold mellem kønnene, og at det ikke behøvede at være en selvfølge, at faren fik den største bøf, som det var i hendes barndomshjem. Mette Moe-strup (f.1969) er derimod vokset op i 1970'erne i en tid og et hjem, hvor kønsrollerne var til debat. Der blev hørt Trille og Jomfru Ane Band i hjemmet, og moren var medlem af en kvindegruppe.

Den magtfulde ladyshaver

Mette Moestrup og Hanne-Vibeke Holst er enige om, at deres opvækst har haft betydning for deres syn på feminismen og deres forskellige tilgange til den. Mette Moe-strups udgangspunkt er i sproget, forklarer hun.

"Jeg kan sidde en hel dag og tænke over ordet 'ladyshaver', og hvad det ord siger om den måde, vi opfatter kønnet på. Så for mig handler det om, hvordan kønnet er i sproget," siger hun.

"For mig handler det mere om analysen mellem kønnet og magten. I mine romaner har jeg ikke overskud til at være superæstetisk, fordi jeg skal så meget andet. Jeg skal tænke på tema, komposition, karakterer, dialog og plot. Romanen skal køre på en professionel og læserappellerende måde. Der er ikke så stor plads til den sproglige fordybelse hos mig. Det betyder ikke, at jeg ikke kan længes efter den," siger Hanne-Vibeke Holst og fortsætter:

"Den dekonstruktion af sproget, der er i Mettes bøger, synes jeg er spændende. Der ligger mange sandheder i sproget, især i markedssproget. Det er en sproglig sladderhank, fordi det viser, hvordan vi ser på kønnene, f.eks. i ordet 'ladyshaver'. Mette og jeg gør faktisk det samme, bare på to forskellige måder: Vi konfronterer magten og dens sprog og piller det fra hinanden. Vi siger: 'Se her, det er sådan her, det er'."

Det feministiske alternativ

Magtforholdene i samfundet optager både Hanne-Vibeke Holst og Mette Moestrup. De bliver hurtigt enige om, at der ikke er ligestilling i Danmark. Alligevel kan de godt komme op at diskutere om, hvad magt er.

"Jeg er vildt pragmatisk, når det kommer til realpolitiske spørgsmål. Jeg orker ikke at diskutere, hvorfor vi skal have flere kvindelige ledere, eller om ligestilling er det bedste for samfundet," siger Mette Moestrup, men tilføjer:

"Samtidig synes jeg, at det er vigtigt, at debatten ikke kun handler om kamp og krigsmetaforer. Jeg har stor respekt for krigerkvinden og den plads, hun har skabt gennem kvindefrigørelsen, men der er behov for at få kærligheden ind i debatten. Man bliver nødt til også at tage fat på kontaktfladerne mellem kønnene, det, der ikke er dikotomier. Der er brug for hud og slimhinder," griner hun.

Hanne-Vibeke Holsts interesse for magtforhold udspringer af hendes patriarkalske opvækst, mener hun. Magten er et tilbagevendende tema i hendes romaner, der ofte foregår i et politisk rum.

"I det politiske felt er magt ikke noget, man får, det er noget, man tager. Det er fint nok med slimhinder, som Mette siger, men hvis vi taler om politisk magt, så duer det ikke, så skal vi ind på magtarenaen og kæmpe ligesom krigerkvinderne. Men det vigtige er, at hvis vi feminister skal undgå at blive mandhaftige patriarker selv, så skal vi udvikle nogle mere sanselige måder at administrere magten på, og der kan vi måske bruge slimhinderne til noget."

"Magtanalysen kan også bruges til at diskutere forholdet mellem forskellige generationer af feminister. Apropos slimhinder, så er det sjovt at se, at du vender billedet imod mig. Det er også en form for magtanvendelse, rent retorisk," siger Mette Moestrup.

"Nej, jeg synes, slimhinder er et smukt ord," griner Hanne-Vibeke Holst, "det er et meget kvindeligt ord. Hold op, hvor har vi bare mange slimhinder."

Mette Moestrup griner og siger:

"Ja, men det jeg mener er, at man skal være opmærksom på sin egen magtposition. Hvis man bare sætter lighedstegn mellem mænd og magt, får man nogle blinde vinkler. Du har selv magt, Hanne-Vibeke, og det har jeg også, f.eks. i form af taletid i det offentlige rum, men det at skrive poesi handler for mig ikke om at få magt."

Mette Moestrup fortsætter:

"Jeg mener, at vi skal have lige mange kvindelige og mandlige politikere, men det er ikke en særlig sympatisk politiker, vi har i Pia Kjærs-gaard. Det hjælper ikke, at de samme magtpositioner bliver skiftet ud med kvinder."

"Det er klart, at vi ikke kan bruge Pia Kjærsgaard til noget, men hun er også i sync med patriarkatets måder at udfolde magten på. Det interessante er, hvordan vi feminister kan opstille et alternativ," forklarer Hanne-Vibeke Holst.

Global feminisme

Begge forfattere er interesseret i, hvad den vestlige feminist skal stille op over for problemer med ligestilling i andre dele af verden. MetteMoestrup fortæller, at hun i den seneste tid har været optaget af den vestlige feminists magtposition over for kvinder i Den Tredje Verden.

"Selv om der ikke er ligestilling i Danmark, er den største udfordring for feminismen det globale perspektiv, altså at bekæmpe kvindeundertrykkelse uden kulturracisme. Et eksempel er tørklædedebatten, som jo er meget kompleks," siger Mette Moestrup.

Hanne-Vibeke Holst har haft denne problematik tæt inde på livet, da hun i forbindelse med sin post som goodwill-ambassadør for FN-organisationen UNFPA rejste rundt i Den Tredje Verden og interviewede kvinder med vidt forskellig baggrund. Det blev til bogen Da jeg blev vred (2004).

"Det er klart, at over for nogle af de kvinder, jeg mødte i felten, havde jeg magt, men det er vigtigt, at man forstår den diversitet, man møder i Den Tredje Verden. Når man taler om afrikanske kvinder, bliver man nødt til at gøre klart, om man snakker om parlamentarikeren, der har reolen fyldt af vestlig, feministisk litteratur, eller om analfabeten i landsbyen," siger hun.

På trods af forskelligheden blandt kvinderne i verden har de alle sammen en ting til fælles, mener Hanne-Vibeke Holst, nemlig erkendelsen om deres køn.

"Det blev min rejses store erkendelse, at kvinder uanset oprindelse har en bevidsthed om, hvordan deres køn definerer deres skæbne. Det har mænd ikke på samme måde, fordi de ikke opfatter sig selv som kønsvæsner, men som neutrum, som det almengyldige og normative. Mændene er det første køn og kvinderne det andet," forklarer hun.

Mette Moestrup bryder ind:

"Jeg forstår godt din kritik, Hanne-Vibeke, men samtidig oplever jeg også, at jeg kan have mere til fælles med en mand, der er vokset op med at tænke over, hvad hans køn betyder for ham, end med en kvinde, som ikke er. Jeg er inspireret af både postfeminisme og queer-teori og ser feminismen som en diskussion af, hvilke begrænsninger og kvaliteter kønnet har for os alle sammen. Det betyder, at man ikke bare kan sige om mænd, at de per definition ikke ved, at de er kønsvæsner."

"Nej, men man kan blive nødt til at generalisere, ellers kortslutter enhver debat. Jeg har også beskæftiget mig med mandens begrænsninger. I min selvbiografi, Min mosters migræne, forsøger jeg at sætte mig ind i de patriarkalske repræsentanter, der har været i mit liv, blandt andre min far. Jeg kan godt se smerten og ensomheden ved at leve den patriarkalske rolle ud. I mit forfatterskab har jeg bevæget mig fra at anskue verden fra kvindens synspunkt til også at omfatte mandens, men det betyder ikke, at min kritik af patriarkatet er svækket, for jeg synes, det er destruktivt for begge køn," siger Hanne-Vibeke Holst.

Kvinder med overskæg

Både Hanne-Vibeke Holst og Mette Moestrup har haft en oplevelse af, at kønnet ikke var en fasttømret størrelse. Hanne-Vibeke Holst mestrer ikke det, hun betegner som "de såkaldt feminine discipliner", og som barn ville Mette Moestrup have badebukser på frem for bikini. Hun blev desuden ofte forvekslet med en dreng.

- Både i din digtsamling 'Golden Delicious' og i 'Kingsize' er kønnet udflydende. Der er kvinder med sokker i bukserne og overskæg. Hvilket billede af kønnet vil du gerne skildre?

"Nu har jeg jo rent faktisk overskæg!" griner Mette Moestrup. "Nej, skæg til side. Jeg er optaget af, hvordan man definerer en kvinde som kvinde. På et tidspunkt opgav man at teste kvinder ved De Olympiske Lege for, om de var kvinder, fordi der er forskellige kriterier, der kan gøre sig gældende. Der er de ydre, fysiologiske kropstegn, de indre kønsorganer og det hormonelle. Mange er i et eller andet omfang lidt blandede."

"Jeg er faktisk blevet testet, og jeg er altså en kvinde!" griner Hanne-Vibeke Holst, før Mette Moestrup fortsætter:

"Jeg er interesseret i det forhold, der er mellem, hvordan det føles at være et køn, og hvordan det beskrives, at det føles i samfundet. Det ydre blik på kroppen som objekt fylder mere og mere for alle, selv børn. Så feminismens kritik af objektgørelsen kan bruges på andre områder. Jeg synes kort sagt ikke, at feminisme kun er forbeholdt kvinder."

Hanne-Vibeke Holst bryder ind:

"Nej, den leksikalske definition på en feminist er faktisk bare én, der er enig i ideologien om kønnenes ligestilling og tror på, at det er det bedste for samfundet," siger hun.

"Ja, og med den definition kan jeg ikke forstå, at der ikke er flere mænd, der tilslutter sig," siger Mette Moestrup.

Det forstår Hanne-Vibeke Holst til gengæld godt:

"Hvis de skal det, bliver de nødt til endegyldigt at opgive den magtposition, som de har, og det vil de ikke," siger hun og fortsætter:

"Men du har ret Mette, feminisme handler om, at begge køn skal frigøres, før vi får fred i verden, for volden næres af den hierarkiske, patriarkalske kultur."

"Jeg tror ikke på, at feminisme har noget at gøre med, om vi kan skabe fred i verden. Det med, at manden er krigeren og kvinden fredsbæreren, det er kun myten om kønnene. Man skal ikke hæfte biologisk køn på patriarkatet. Kvindernes bidrag til opretholdelsen af patriarkatet er også stærkt og ikke særlig fredsbevarende, tænk f.eks. på kvindelig omskæring. På den anden side kan jeg godt se, at man kan have lyst til at skære igennem og trække linjerne op, som du gør Hanne-Vibeke, men man bliver nødt til at have øje for kompleksiteten. Jeg er nok et for tvivlende menneske til bare at kunne se det så sort-hvidt."

"Jeg ser det omvendt som min opgave at prøve at skabe nogle klare linjer. Det er blevet min rolle at være hende med overblikket, og så må jeg få det bedste ud af den. Derfor er det godt, at der også er sådan en som dig Mette, der hele tiden er nede i den der tvivl."

Serie

Hjemstavn

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her