Læsetid: 4 min.

Feministens valg i Mexico

Patricia Mercado har vakt opsigt ved det mexicanske præsidentvalg, der afholdes på søndag. Hun støtter homoseksuelle ægteskaber, fri abort og sågar legalisering af marihuana i det dybt katolske Mexico
29. juni 2006

Den polemiske Patricia Mercado kan ifølge flere kommentatorer gå hen og blive tungen på vægtskålen ved søndagens valg, selvom hendes venstreorienterede parti Alternativa Socialdemócrata y Campesina - Bondebevægelsens Socialdemokratiske Alternativ - ikke har en kinamands chance for at vinde valget.

Mercado stiftede sit parti i juli 2005 og har først og fremmest som sit erklærede mål at nå spærregrænsen på to procent. Alligevel er hun blevet en nøglefigur i valgkampen, fordi hun kaprer vigtige stemmer fra venstrefløjens store favorit, populisten Andrés Manuel López Obrador, der i månederne op til valget er blevet stadigt mere trængt af den konservative Felipe Calderón fra Partido Acción Nacional. Få dage før afstemningen står Obrador og Calderón således side om side med godt 35 procent af stemmerne hver.

Økonomi dominerer valg

Obrador, der er tidligere borgmester for Mexico City og siden 2004 spidskandidat for det venstreorienterede Partido de Revolución Democrática har mistet føringen i de forløbne uger, både pga. Mercados kampagne, men også fordi han afviste at deltage i en tv-duel i april måned.

Mexicanerne taler stadig om 'den tomme stol' med henvisning til Obradors nu famøse fravær. Tv-stationen lod nemlig en stol stå tom i studiet, som symbol på at Obrador var inviteret, men havde undladt at deltage. Den konservative Calderón var ikke sen til at udnytte rivalens fravær og sikrede sig vigtige stemmer under den direkte transmitterede tv-debat, der imidlertid bød på mere personfnidder end egentlige politiske budskaber.

Den mexicanske valgkamp har især drejet sig om landets trængte økonomi og paralyserede arbejdsmarked. Calderón har markedsført sig som primus motor for skabelsen af nye jobs og lovet grundlæggende ændringer af landets økonomi - uden at bruge løs af de offentlige budgetter. Den konservative kandidat har desuden spillet på overklassens frygt for Obradors 'socialdemokratiske' islæt og antydet, at en stemme på Obrador er ensbetydende med økonomisk kaos. Det har heller ikke hjulpet på Obradors anseelse blandt Mexicos konservative vælgere, at han i de forløbne måneder har plejet venskabelig omgang med venstrepopulisten Hugo Chávez i Venezuela.

Obrador har på sin side først og fremmest appelleret til Mexicos underbemidlede med sloganet "De fattige først - for alles bedste" og således taget afstand fra Calderóns liberale økonomiske projekt. Han lover ganske vist ligesom sin rival nye jobs, men foretrækker at løse problemet ved hjælp af omfattende sociale reformer og statsfinansierede kampagner, der skal komme landets fattige til undsætning.

Hver især har de to kandidater fået cirka 35 procent af stemmerne ifølge meningsmålinger i ugen op til valget, men knap 12 procent af de 71,6 milioner stemmeberettigede vælgere har endnu ikke bestemt sig for en kandidat. Dermed tegner søndagens valg til at blive en rigtig valggyser.

Et-partisystemet er fortid

Uanset om Mexicos nye præsident hedder Obrador eller Calderón betyder en valgsejr til en af de to herrer en videreførelse af et politisk tøbrud, som blev sat i gang i 2000.

Dengang overtog den konservative Vicente Fox regeringsmagten fra Partido Revolucionario Institucional (PRI) og satte dermed punktum for et regeringsmonopol, der havde varet i 71 år. Magtskiftet i 2000 var en milepæl i overgangen til et reelt pluralistisk demokrati i Mexico og en sejr til Obrador eller Calderón understreger blot, at PRI's magtmonopol definitivt er brudt.

Mange mexicanere satte i 2000 deres lid til Fox' regering, men den nu afgående præsident har ikke formået at indfri forventingerne. Reformerne er kommet i gang, men for sent og for langsomt. Verdensbanken udsendte i april en rapport, der anerkendte landets økonomiske vækstpotentiale, men som samtidig afslørede, at den gennemsnitlige realløn i Mexico er på linie med Botswanas.

Fox' konservative regering er i de senere år desuden raget uklar med regeringslederne i blandt andet Bolivia, Argentina, Venezuela og Cuba, der anklager ham for at pleje USAs økonomiske interesser i Latinamerika.

Til Fox' held kan en mexicansk præsident ikke genvælges, og han overlader derfor formandsposten i sit parti til Roberto Madrazo, som imidlertid ikke har gjort meget væsen af sig i valgkampen.

Brug for kardinalerne

Tilbage står Obrador og Calderón, der i dagene op til valget kommer på arbejde for at sikre sig de sidste, afgørende stemmer.

Problemet for Obrador er, at han har skræmt mange potentielle vælgere væk med sin populistiske retorik, der deler mexicanerne op i rige og fattige - og ensidigt tager de fattiges parti. Han har desuden skudt sig selv i foden ved at nægte at tage stilling til temaer som abort og homoseksuelle ægteskaber - emner, der vækker røre i et dybt katolsk land som Mexico. Tilhængere af fri abort har mødt op ved hans valgmøder med skilte, der siger "Hvad med den fri abort?"

Obradors manglende stillingtagen skal ses i lyset af den katolske kirke, som har en betragtelig indflydelse i det mexicanske samfund. Obrador vil efter alt at dømme ikke skræmme kirken, han får brug for kardinalernes støtte, hvis hans sociale reformer skal føres ud i livet.

Ingen støtte fra Marcos

Megen støtte er der heller ikke at få fra lederen af zapatistbevægelsen, Subcomandante Marcos, der har afvist Obradors som en "venstrepopulist", der kun er ude på at forføre folket med gaver. Zapatistbevægelsen forholder sig afvisende overfor samtlige kandidater og har i stedet valgt at føre en oplysningskampagne i Mexicos 32 delstater til forsvar for de fattige og de indfødte.

Femisten Patricia Mercado ligger stadig på en fjern fjerdeplads og har allerede erkendt, at hun ikke vinder valget. Hun har kørt landevejene tynde i en slidt kampagnebus, der har ført hende rundt på landets universiteter. Hun vinder bestemt ikke valget. Men hun kan til gengæld gøre en forskel, når de sidste uafgjorte stemmer skal findes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her