Læsetid: 4 min.

Fergo sadler traktoren

19. april 2003

PÅSKEN ER over os, og snart er den ovre. Modsat, hvad mange tror, er det ikke julen, men påsken, der er den vigste af højtiderne – selv om man ikke får gavepakker og heller ikke danser om påsketræ. Til gengæld kan man få både lammekølle, påskebryg og påskeæg, hvis man er heldig. Ægget kan være præmien for et knækket gækkebrev, eller bare et, man giver til en, man har kær, og så betyder det håb eller ’en ny start’, men kært æg har mange betydninger og funktioner. Man kan lege æggelege, male dem, eller bare spise dem i en fart for næsen af nogle andre, hvis man er ukristelig. For arbejdende folk og skolesøgende børn er påske en kærkommen fritid, mens de ensomme føler sig endnu mere ensomme. Og så der jo osse alt det med Jesus.
Ifølge Gallup agter hver femte dansker sig i kirke i påsken, hvis de da ikke ombestemmer sig, men i al almindelighed går de ikke nær så meget i kirke, som de har gået. Efter 11. september var der en teori om, at terrorhandlingen vil få folk til at samles mere om deres kirke. I Danmark er det ikke sket. Gallup ved, at
11 procent færre går i kirke end før terrorangrebet. Kun 37 procent har vovet sig ind i en kirke på et helt år, hvis det da ikke lige var til dåb, konfirmation eller begravelse.
Det vil kirkeminister Tove Fergo ikke finde sig i. Eller også vil hun lukke nogle kirker. Hun har sadlet traktoren for at fange folk ind til en snarlig høring om, hvorfor de ikke går i kirke. Svaret skulle ellers give sig selv: Moderne mennesker finder det kedeligere end så meget andet.
Det behøver det nu ikke være. Man erindrer således en præst, der i sin juleprædiken fik flettet en vittighed ind: »Der var et ægtepar, hvor kvinden var troende, manden ikke. ’Hvorfor er du ikke troende?’ spurgte kvinden. ’Det forbyder min intelligens mig,’ svarede manden. Hvortil kvinden replicerede: ’Så kan det ikke være nogen stor hindring.’« Det lo man meget ad i
kirken den dag, men det skal jo heller ikke blive for sjovt.

DANSKERNES forhold til kirken er mere end tvetydig. Man kommer der ikke så meget, men vil gerne have den alligevel. Man ved heller ikke så meget om det, der foregår. Hvilket i en fjern fortid blev udtrykt således af tidligere kulturminister og hofmarskal, Hans Sølvhøj: »Der er næsten ingen huller i folks uvidenhed om kristendommen.« (refereret 17.4. i Berlingeren, der også har Galluptallene.)
Men man vil have ordene og ceremoniellet med, når man skal døbes, giftes og begraves... ligesom man kan komme i situationer, hvor man har brug for at tale med præsten om livsgenvordigheder. At danskerne i stort tal tror, kan der næppe være i tvivl, men de ved ikke altid på lige præcis hvad, Derfor bliver standardsvaret ofte: »Jeg tror i hvert fald, at der er et eller andet...«
Så kan man tygge lidt på den.

SELV OM DER er relativt stille i og om kirkerne, har området jævnligt sine konflikter, for eksempel når Tove Fergo har været ude med et af sine chokforslag om, hvad der skal stå i salmebogen og den slags. Lige nu kører en debat om statens eventuelle adskillelse fra kirken. Jan Sjursen fra Kristeligt Folkeparti vil gerne have en adskillelse. Fem katolikker vil slæbe staten i retten for religiøs diskriminering.
Mange af de nye religioner, der med indvandringen er kommet til Danmark, føler sig også holdt uden for. Derfor er kirken også pludselig en del af en ophedet debat om danskhed. »Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten,« står der i Grundlovens kapitel ét paragraf fire.
Emnet tages så alvorligt, at der i det mindste er inviteret til konference om det i Landstingssalen på Christiansborg i dag. Senere følger en om internationale forhold, begge emner set i relation til Grundloven. Der er indkommet 126 forslag til ændring af grundloven, efter at en konkurrence blev udskrevet. Her er der dog mest tale om en sondering af terrænet, et af afdøde folketingsformand, Ivar Hansens, hjertebørn. Han tog initiativet til en kulegravning i 1999, da Grundloven havde fødselsdag, 150 år. Ikke at der nødvandigvis kommer en ændring, men værdidebatten er vigtig, mente han.

GUD SOM sådan står ikke til diskussion i de kredse, hvorimod folkekirken nok kunne trænge til et eftersyn udi det administrative. Privatisere kirkerne? Søren Kierkegaard ville have syntes om tanken. Filosoffen havde et livslangt anstrengt forhold til statsansatte præster. Han mente, at staten med sin protektion af kirken ligger den ihjel på samme måde »som naar en Madamme med sit Corpus ligger sit Barn ihjel«.
Ikke desto mindre rører barnet på sig og bakkes op af 86 procent af befolkningen via kirkeskatten. Man kan jo ikke bruge klubhuset, hvis man ikke har betalt kontingent. Og så får man både troen og håbet med i købet, hvis ens intelligens ikke stiller sig i vejen.

Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her