Læsetid: 5 min.

Ferie mellem hullerne

14. juli 2006

Det danske landskab forandrer sig. De større byer trækker slæbespor af industri og parcelhuse kilometer ud langs motorvejene. Gryntende svinemarker bliver til mekaniseret stordrift. Endeløse landbrug afløser husmændenes marktavl, marginalerne blomstrer med smørgul benzinerstatning, og agerjord bliver til golfbaner.

"Med stor chance for dansk sommerblæst skal greens'ene heller ikke være så hurtige, at vinden påvirker puttene alt for meget..."

Så poetisk kan en erfaren golfbaneplanlægger udtale sig om brede fairways i drivelængde og tykke roughs udenom. Sprogbrugen er engelsk, men golfbanerne kommet for at blive i den danske udsigt. Kønne er de ikke nødvendigvis, for hegn og træer må ikke forstyrre spillet. Men konkurrencen storkommunerne imellem er lige så hård, som dengang det var badelande og rutsjebaner, der skulle trække investorer og turister til sognet.

Spørgsmålet er så, hvordan landbrug, byvækst, transport og fornøjelser samordnes, når amternes regionplaner efter kommunalreformen afløses af nye regionale råd - uden plankompetence, kun som snakkeorgan!

Golfkollektiv

Lige nu er godt 150 golfbaner fordelt over hele landet til 150.000 spillere. En af de mest avancerede og luksuriøst planlagte er Lübkers Golf Resort ved Nimtofte på Djursland. Sitet ligger oven for det afvandede Kolindsund med snorlige fiskevande og kuplede gravhøje. Så landskabshistorien på stedet er både sammensat og perspektivrig.

Golfbaner fylder bogstavelig talt godt i landskabet. Lübkers 27 huller på et areal svarende til 265 fodboldbaner er dét tilbud, kommende spillere formedelst to millioner danske kroner kan erhverve sig retten til sammen med feriebolig og adgang til klubhus, spa og spas.

Tre velmeriterede danske arkitektfirmaer tegner husene med store vinduer og knækkede vinkler, så der er fri mulighed for at indrette sig som ferierende familie eller golfkollektiv.

2.200 sengepladser bliver der fuldt udbygget rum til i huse og hotel.

Noget konventionelt sommerhusområde er det ikke. Og planlægningsmæssigt er der ikke tale om hverken byzone eller landzone. Hvordan kan det lade sig gøre at trække et sådant nyt og mangeartet funktionsområde ind over jordbrugsarealer med landbrug og fredsskovpligt?

Slag med halen

Forureningsmæssigt er golf ikke nødvendigvis værre end konventionelt landbrug. Med færre sprøjtemidler på banen snarere bedre. Det kommer an på hvordan greens'ene trimmes. Men tæt mørkegrønt look tyder generelt på både gødning og kemisk ukrudtsbekæmpelse.

Fra 2007 lægges Midtdjurs Kommune i følge kommunalreformen sammen med Ebeltoft, Rønde og Rosenholm kommuner under det nye navn Syddjurs. Den nye storkommune indgår sammen med atten andre i Region Midtjylland, som tidligere udgjorde to amter.

Men den gamle regionplan for Århus Amt fungerer endnu, så det er i henhold til dén, at det er muligt at konvertere jordbrug på Djursland til ferie- og fritidsformål.

Ganske vist står der i kommunens strategiplan, at "bebyggelser og erhverv i landzone fortsat skal ske med relation til landbrugserhvervet, men med respekt for kommunens miljø-, natur- og kulturmæssige værdier". Det krav kan afsvedent græs mellem skovkanter, spredte træer og tæer åbenbart siges at opfylde.

Antallet af landbrug i Syddjurs Kommune er på 10 år faldet med en tredjedel, så ingen kan være i tvivl om, at golfprojektet lokalt set betyder nye arbejdspladser på Djursland. Eller endnu snævrere - beskæftigelse i byen Nimtofte, der tæller 700 sjæle, som det hed i gamle dage.

I realiteten firdobles Nimtoftes sengetal, hvis feriehuskvoten bliver fuldt udbygget og alle hotelværelser belagt. Så kommer der run på de herligheder, den lokale Nimtoftevise besynger:

"Dagen står op af den dyngvåde dyne, dybt i den dejligste dal / Solen så sagtelig kommer til syne og skinner i stue og sal / Verden nu vågner og vildænder vipper, blidt på de bølger så blå / Fuglene fjanter og foråret flipper nede ved Nimtofte Å"

Her kunne teksten så fortsætte med noget om golfkuglers hvislen og propper, der springer, hvor ploven (eller laksen) plejede at gå...

Men det kommer sangen nok aldrig til, fordi landbrugets status og fiskeriets skæbne er en traumatisk fortælling, der starter godt i oldtiden og nu aktualiseres af andre køller end dem, der dengang sikrede dyreryg til aftensmåltidet.

Våde enge

Langs kanten af Kolindsund lå de stenalderbopladser, der i dag kan findes som køkkenmødinger og hundegrave fem meter over havoverfladen.

Hen mod middelalderen blev Kolinsund til en sø. Landet hævede sig og fjorden sandede til ved Grenå. Lodsejerne langs vandet fiskede helt frem til slutningen af 1800-tallet, hvor de hidtidige mindre afvandingsprojekter tog fart som en fuldstændig tømning af søen.

Store strækninger af det centrale Djursland er i dag afvandet fjordbund. Formålet var udvidelse af landbrugsjorden, men ingeniørerne havde regnet forkert. Søbunden lå to meter under havoverfladen, så pumpearbejdet blev langt større end forudset. Og der udbrød konflikt mellem bønder og landarbejdere.

Redningen blev i første omgang Kanslergadeforliget i 1933. Staunings socialdemokrater fik socialreformen igennem, og Venstre fik lovning på store tilskud til såkaldt grundforbedring. De penge kom Kolindsunds pumpelaug til gode.

Gennem årene har de lange lige afvandingskanaler vist sig at være glimrende laksevand. Så når det nu igen regionalt diskuteres at oversvømme området, er der krig mellem økologer og grundvandsspecialister på den ene front, og jordejerne på den anden.

Planen er at omdanne 10-15 landbrugs marginale dele til våde enge som filtre for kemikalieudsivningen, men det er lodsejerne ikke interesserede i. De vil tværtimod have lov at øge afvandingen i kanalerne til skade for lystfiskeriet.

Og lystfiskerne vil beholde kanalerne som de er, til trods for, at en ny sø med attraktive bredder ville rumme et langt større udbud af svømmende finnede arter, og for den sags skyld også oddere og andefugle.

Turisme

Inden for de næste 10-20 år vil dansk landbrugs produktionsenheder falde fra de nuværende 20.-30.000 til 5.-10.000.

Til gengæld omsætter den danske turistindustri på landsplan 50 milliarder kroner om året, og heraf lægges 30 milliarder af udenlandske besøgende. Det svarer til syv procent af Danmarks samlede eksport.

Man kan ikke overnatte på Nimtofte Hotel i nærheden af golfen og Djurs Sommerland, men værten holder både sølvbryllupper og runde fødselsdage for de lokale:

"Med fisketallerken og rosa kalvefilet eller hvad man nu får ved den slags festlige lejligheder."

- Er der slet ingen, der er sure over udviklingen på egnen?

"Ikke hvad jeg umiddelbart hører. Men man hører vel også kun, hvad man selv helst vil. De fleste er glade for et frisk pust til byen, tror jeg."

Den lokale Brugs har allerede planer om at udvide. Det er i dét lys, man skal se forandringerne af Djursland og andre kulturlandskaber i Danmark. Fremtiden er begyndt - med nye ferieformer, afsvedne baner og golfkugler i nakken.

20060713-212451-pic-972685324.jpgLandbrug bliver der færre af i det danske landskab... Arkivbillede fra Taulov mellem Kolding og Fredericia

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu