Læsetid: 5 min.

En fest med klagesang

Denne weekend er det et årti siden, Hongkong vendte tilbage til Kina efter 156 års britisk styre. Befolkningen er forholdsvis tilfreds med livet under kinesisk herredømme, men den udeblevne demokratisering kritiseres
Soldater fra Hongkong øver sig på en parade, der skal være med til at markere tiåret for Hongkongs tilbagevenden til Kina efter halvandet århundredesom britisk kronkoloni.

Soldater fra Hongkong øver sig på en parade, der skal være med til at markere tiåret for Hongkongs tilbagevenden til Kina efter halvandet århundredesom britisk kronkoloni.

Vincent Yu

29. juni 2007

HONGKONG - "Det Hongkong, som jeg plejede at kende, eksisterer ikke længere," siger Alan Leong.

Fortaleren for demokratiske reformer, der i marts uden succes udfordrede Beijings foretrukne kandidat til posten som byens regeringsleder, er ikke overbevist om, at det er en positiv udvikling.

"Hongkong er blevet mere kinesisk nu, i så stor grad, at jeg er ved at blive bekymret," siger han. "Vi har altid forsøgt at være en international by, og vi skal passe på, vi ikke bare bliver en anonym kinesisk by, der ligner alle de andre."

Den problemstilling har der været fokus på, siden Hongkong vendte tilbage til Kina efter halvandet århundrede som britisk kronkoloni. Denne weekend er det et årti siden, byen skiftede ejer, og Kinas præsident vil komme hertil i festhumør for at deltage i jubilæet. Men selvom den lokale befolkning hovedsageligt giver udtryk for tilfredshed med udviklingen de sidste 10 år, er begejstringen ikke universel.

Politikere og forretningsfolk, der er loyale over for Beijing, har på det seneste understreget, at byens økonomi er styrket under kinesisk overherredømme. Samtidig har de, som er kritiske over for centralregeringen, insisteret på, at beskyttelsen af rettigheder er blevet ringere.

Flest tilfredse

Meningsmålinger fortæller, at 46 procent af befolkningen synes, Hongkong har det bedre end i 1997 (et tal, der dog har været faldende i de seneste år) - 32 procent mener, det er gået i den forkerte retning.

"Man lægger ikke rigtig mærke til det længere," siger 43-årige Cheung Kwok om skiftet fra Storbritannien til Kina. "Så længe det går fremad økonomisk, vil jeg ikke protestere."

Hans mening deles af de fleste her. Med den seneste sprudlende økonomi er den vrede forsvundet, som i 2003 drev en halv million på gaden for at klage over tiltag, de følte truede deres rettigheder, og en økonomi, der var i krise.

Britisk aftryk

Byen bærer stadig præg af sin fortid under britisk styre. Lige fra de ikoniske dobbeltdækker-busser til parykkerne, som dommerne bærer i retssalene.

Men i stedet for at det er London, der udpeger en guvernør, er det nu Beijing, der vælger byens leder efter afstemning i en komite med 800 medlemmer, som primært er loyale over for styret på fastlandet.

På de fleste områder har byen bevaret sin identitet. Hongkong er stadig repræsenteret selvstændigt i internationale økonomiske organisationer som WTO. Og den vedbliver med at være en blomstrende bastion for kapitalisme. Tidligere i år bedømte Heritage Foundation, en tænketank fra USA, Hongkong til for 13. år i træk at have verdens frieste økonomi.

Kinesificering

Men Kina og Hongkong, kinesere og hongkongere, er uvægerligt blevet knyttet tættere sammen. Samtidig med at de to økonomier har stadig større gavn af hinanden - fabriksejere fra Hongkong beskæftiger cirka 11 millioner i Kina - er fastlandskinesernes tilstedeværelse i byen blevet åbenlys.

Siden 1997 er flere end en halv million fra fastlandet flyttet til Hongkong, og 13,6 millioner fastlandskinesere besøger hvert år byen. Hvor kantonesisk og engelsk var de to sprog, man hørte på gaden for få år siden, er Fastlands-kinas mandarin blevet en tydelig del af lydbilledet. Og i takt med at stadig flere hongkongere identificerer sig som kinesere, er de blevet mere villige til at tale den dialekt og lader i mange tilfælde til allerede at have glemt deres engelske.

Et land, to systemer

"Dans og hestevæddeløb vil fortsætte," lovede den kinesiske leder Deng Xiaoping før overtagelsen. Det gjorde det. Det var dog ikke det eneste løfte, der blev givet. Kina gik også med til 'ét land, to systemer'-formularen, der skulle sikre, at der ikke ville blive pillet ved Hongkongs frie økonomiske system og selvstændige domstole. Kun Hongkongs forsvar og udenrigspolitik skulle blive Beijings domæne.

"Vi kan oprigtigt sige, at implementeringen af 'ét land, to systemer' har været en succes," erklærede regeringslederen Donald Tsang for nylig til byens 7 millioner indbyggere.

Men befolkningen har ikke tøvet med at vise utilfredshed med den manglende demokratisering. Der er en udbredt opfattelse af, at byens ledere er for ivrige efter at behage Beijing, der indtil videre ikke har villet støtte en tidsplan for frie valg.

Donald Tsang har lovet, at hans regering inden for de næste fem år vil komme ud med en køreplan for demokratiseringsprocessen.

Men Beijing lader til at give den snak en kold skulder. Tidligere i år blokerede Kina tilsyneladende for CNN's signal, da nyhedskanalen bragte et interview med Tsang, hvor han diskuterede demokratiske reformer for byen.

Wu Bangguo, formand for den kinesiske nationalkongres' stående udvalg, sagde så sent som i starten af juni, at det var op til Beijing at bestemme byens fremtid og ikke dens politikere eller befolkning. Og mens snakken i Hongkong går på muligheden for frie valg i 2012, er den seneste udmelding fra hovedstaden, at der ikke kan blive tale om demokrati, før befolkningen er tilstrækkelig 'patriotisk'.

Folket narret

Det har fået grundlæggeren af Det Demokratiske Parti, Martin Lee, til at mene, at befolkningen er blevet narret og i stedet for det lovede arrangement har fået 'ét land, ét system'.

Samtidig finder den detroniserede kandidat som Hongkongs leder, Alan Leong, at indførslen af demokrati er nødvendig, hvis den trussel, han føler, der er mod byens institutioner, skal afværges:

"Hvis Hongkong er demokratisk, kan vi bedre sikre en fri økonomi. Vi kan bedre sikre, at Hongkong vedbliver med at være et samfund baseret på lov."

Han opfordrer Beijing til at bruge Hongkong som forsøgskanin for demokrati, en styreform, han mener også vil blive indført på fastlandet før eller siden.

"Hvis du vil vælge en by, en kinesisk by på kinesisk jord, til at afprøve demokrati (...) så er Hongkong jo det åbenlyse valg. Det kinesiske lederskab kan bestemt ikke fortsætte med at ignorere kravet om demokrati," siger han.

Ytringsfrihed

På trods af kritikken er Hongkong stadig et klart mere frit samfund end det, resten af Kinas befolkning lever under. Kommunistpartiet fordømmes ofte offentligt, folk har fået smag for demonstrationer, og en overflod af borgerrettighedsorganisationer er blevet etableret.

Emner, der er tabu i Kina, diskuteres i byens medier, og en del dissidenter, der er flygtet fra fastlandet, holder nu til i Hongkong.

Som Hu Jia, en systemkritiker fra Beijing, der for nylig var i Hongkong, siger det:

"I forhold til den atmosfære af undertrykkelse, der er i Kina, føler man, at man kan trække vejret frit i Hongkong."

Det vil være op til Beijing at sikre, at hongkongerne i fremtiden ikke vil få vejrtrækningsproblemer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her