Læsetid: 6 min.

Til fest på midtermolen

Midterpartierne Dansk Folkeparti og de radikale holdt deres årlige møder i weekenden. Information var med til fest begge steder - på samme tid
19. september 2005

Ondskabens ikon, hedder bogen om Pia Kjærsgaard. På en sort baggrund er hun tegnet arrig, rødmosset og med en stor næse. Den koster 20 kroner, bogen altså, og kan købes i forhallen i Odense Congress Center, hvor Dansk Folkeparti holder årsmøde.

Nogle af de omkring 900 folkepartister, der spankulerer forbi, kigger lidt skævt til bogen: Hvorfor bliver den solgt her? Burde den ikke ligge på salg hos de radikale, 30 kilometer længere mod øst, i Nyborg, synes de at spørge sig selv.

De lader øjnene glide videre i den blåklædte bod: til T-shirts med teksten 'ikke stueren', små pastilæsker med Pia Kjærsgaards ansigt til fem kroner, og ender ved de gratis bolcher, hvor de piller et par stykker op.

Den altid traditionsrige seance, som åbner årsmødet i Odense, er overstået. Mere eller mindre unge og mere eller mindre blonde mænd og kvinder er med faste skridt trådt ind i salen og har placeret Dannebrog i holdere til højre og venstre for talerpodiet.

Forsamlingen har sunget 'Der er et yndigt land', og Pia Kjærsgaard er blevet genvalgt til formand.

Alt er som det plejer at være.

'Dit land, dit valg', står der på storskærmen over podiet. Og hele salen rundt hænger plakater med Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl. Et frisk pust over landet, siger teksten.

Nyborg

Bøgerne i Nyborg er noget dyrere. I standen ligger Anders Samuelsens bog om EU - han er medlem af parlamentet. Bogen koster 150 kroner. Samme Samuelsen skal snart vække uro og utilfredshed, i langt højere grad end det friske pust fra Odense.

"Hvad nu hvis vi gik til valg på ikke at vælte Anders Fogh," spørger Samuelsen fra talerstolen.

"Ja, så ville vi udgøre et reelt alternativ for alle de midtsøgende vælgere, der ikke tror på, at stilstand er vejen frem," fortsætter han. Anders Samuelsen har - eller vil - tilsyneladende slet ikke forstå, at han skal holde sin mund om den triste hverdag i dansk indenrigspolitik og kun tale om EU. Og nu følger irettesættelserne fra andre talere:

"Jeg troede, vi skulle høre nyt fra Europa - i stedet får vi en gammel sang fra Anders Samuelsen," siger landsformand Søren Bald. Marianne Jelved følger trop:

"Jeg kommer ikke til at lægge stemme til, at Anders Fogh bliver som statsminister".

Hun sender et bestemt blik ned mod Samuelsen.

Odense

De to sorte på scenen smiler helt utroligt venligt, mens folkepartisterne tager plads i salen.

Manden, på guitar, synger Louis Armstrongs 'Hello Dolly' så inderligt og medlevende, at nogle af de ældre deltagere nu må rette de digitale kameraer mod scenen og optage små bidder af musikken.

Det er, som om forsamlingen helt har glemt de udfald mod udlændinge, som for en time siden kom ovre i den anden sal, hvor de politiske taler blev holdt.

"Jeg synes næsten, jeg kan høre Poul Nødgaard sige: Livet er en gave," siger Pia Kjærsgaard, efter at folk har klappet færdig af bandet med de farvede musikere. Parti-ikonet taler om den svære start, da hun og andre for ti år siden brød med Fremskridtspartiet og dannede Dansk Folkeparti:

"I ugerne, månederne og årene derefter mødte vi i medierne og på bjerget den samme sokkesure forargelse, det samme sokkesure had," siger Kjærsgaard. Men det går heldigvis fremad for partiet, og Pia Kjærsgaard stråler. Det handler om udlændinge: "35.000 bistandsklienter og deres familier", som hvert år strømmer ind og belaster samfundet. Bundet af alverdens konventioner tager vi hensyn til dem, mens mange af dem foragter os, fortæller hun.

"Jeg går og spekulerer på, om det mon ikke var på tide, at vi fik skrevet vores egen konvention for rettigheder til danskerne," siger Pia Kjærsgaard under stor jubel.

Og tænk på terroren, som ramte det tossegode England lige mellem øjnene.

"Danmark må aldrig udvikle sig til et herberg for hadende, utilfredse og illoyale udlændinge," siger partilederen.

Og til sidst - det allerværste:

"Der findes én enkelt befolkningsgruppe, der ikke har fattet noget som helst: Som cykler videre på deres Christiania-cykler, som de plejer. Som lever i en ulidelig let drømmeverden, som de plejer. Som hader alle andre end dem med de rigtige meninger, som de plejer. Som raser over topskatten, som de plejer. Som sipper sin caffé latte, som de plejer. Jeg taler naturligvis om de radikale".

Nyborg

"Som sipper sin caffé latte, som de plejer. Jeg taler naturligvis om de radikale," lyder det kort efter fra talerstolen i Nyborg. Tilhørerne jubler lige så højt som i Odense. Hos Mariannisterne er det en hædersbevisning, at blive kåret som samfundsfjende nummer 1 af Dansk Folkeparti.

Så taler Jelved om Dansk Folkeparti: Om hvordan hun i folketingssalen sætter sig ved siden af DF's gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl.

"Det er ham, vi skal interessere os for, hvis vi vil have indflydelse. Jeg går altid til Thulesen Dahl, inden jeg går til statsministeren," siger hun. Salen griner højlydt. Jelved kigger undrende.

"Jamen, det er altså rigtigt," siger hun.

Halvdelen af salen griner lidt videre. Den anden ryster beskæmmet på hovedet.

Odense

"Åh Kristian. Jeg er midt i min rosa periode," siger Dorthe Kollo, henvendt til netop Kristian Thulesen Dahl.

Pia Kjærsgaards festtale har afsluttet dagens politiske gerning for folkepartisterne.

Underholdningen er i gang, selv om klokken knap har rundet tre denne lørdag eftermiddag.

Frem på en storskærm toner Poul Nyrup Rasmussen iført den berømte, for lille, cykelhjelm.

Den tidligere statsministers ord om, at Dansk Folkeparti aldrig bliver stuerent, er i dag ikke længere et tabu for Pias parti.

Festen er præget af overskud. Kristian Thulesen Dahl efterligner Poul Nyrup, og salen klukker af latter.

"Jeg blev forelsket, da jeg var i New Orleans," synger bandet Kandis - der vel er at sammenligne med U2 for Dansk Folkepartis vælgere. Det bliver ikke meget større. Ingen tager tilsyneladende notits af netop New Orleans ikke er det mest muntre sted for tiden, for snart klapper alle med hænderne over hovedet i takt til musikken.

"Hvor er du - Lone?" parodierer Kristian Thulesen Dahl - igen med Nyrup som skydeskive.

Nyborg

Lone er i Nyborg. Men her er ingen rosa periode, intet orkester med sorte, eller nogen syng-med-sang.

Frokosten er i gang, men Anders Samuelsen har ligesom ødelagt stemningen en smule. Da 'gamle' Helveg, Niels Helveg Petersen, passerer EU-parlamentarikeren, er det ikke varme følelser, der fylder luften.

Børsens reporter opfordrer muntert den radikale gruppe til at "skille sig efter overbevisning."

"Dem, der vil samarbejde med regeringen sætter sig til højre. Dem, der fortsat bakker op om samarbejdet med S, sætter sig til venstre."

På ægte radikal vis bliver det midterste bord hurtigt fyldt op. Anders Samuelsen sætter sig også der.

Odense

Nu mangler der kun Daisy, for at persongalleriet fra Familiejournalen er intakt.

"Jeg hører, at store krone er kørt op her uden for salen," siger Kristian Thulesen Dahl henvendt til publikum og Kollo. Og ganske rigtigt: Ind kommer Dronning Margrethe.

"Som vor mor altid sagde: Du er den mest kongelige af os alle," siger Daisy, eller ham der er klædt ud som Margrethe henvendt til Pia Kjærsgaard.

Fisk, steg og is bliver indtaget, og som om, målet ikke allerede er fuldt, kommer entertaineren Anders Bircow (ham fra Linie 3), ind på scenen.

"Det er nok lidt sjovere her end i Nyborg," griner han, og synger 23 Beatles-sange på tre minutter, joker og efterligner Michael Jackson og Joe Cocker til stående bifald.

Nyborg

Det er nu også meget sjovt i Nyborg, synes de radikale. Sådan lidt mere ... intelligent ... vil de mene.

Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden holder festtalen. Han roser og skoser alfaderligt.

Teaterdirektør og skuespiller Klaus Bondam efterligner den sprechstallmeister-rolle, som han havde i Thomas Vinterbergs Festen. De radikale nyder kendis-effekten.

Odense

Dorthe Kollo er ikke gået endnu. Hun kæmper sig gennem den jubilæumssang, som Poul Nødgaards kone har skrevet. Den er på 14 vers.

"Nu er der heldigvis kun to tilbage," siger Dorthe Kollo. Hanne Nødgaards sang er lang, selv for en garvet entertainer.

Nyborg

Middagen er slut. Knap 700 radikale stimler ud i foyeren. En høj mand i et velsiddende jakkesæt lægger armen om skuldrene på den lille Anders Samuelsen og 'hvisker' med fuldemands-lydniveau: "Vi er mange, der er enige. Du er ikke alene".

Odense

"I never promised you a rose garden," synger orkestret i Odense. Pia Kjærsgaard og hendes mand er blandt de første på dansegulvet.

"Vi har en hygge-pianist i kælderen," bliver det sagt. Dorthe Kollo og Thulesen Dahl er forsvundet. Poul og Hanne Nødgaard danser. Livet er en gave.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu