Læsetid: 2 min.

En festival, bare med mening

De kommer alle med til Edinburgh - men blandt græsrødderne har flere fået behov for at lægge afstand til Bob Geldof og hans politiske venner
1. juli 2005

LONDON - Tariq Ali vifter med sin Financial Times. På forsiden har den et billede af Bob Geldof og Storbritanniens finansminister Gordon Brown. "Der står de og kigger hinanden kælent ind i øjnene!" råber den garvede aktivist. Der grines og klappes i den fyldte, lumre sal på London School of Economics, hvor aktivistbevægelsen War On Want og bladet Red Pepper har indkaldt til møde under overskriften "Make the G8 History".

Overskriften er en direkte reference til "Make Poverty History", der har samlet over 200 NGO'er, hjælpe- og aktivistbevægelser til en fælles indsats mod verdens fattigdom. Indsatsen har varet siden nytår, og den kulminerer på lørdag med Live8-koncerterne og den store march til Edinburgh.

Det er gået helt uhørt godt, men nu begynder indvendingerne også at melde sig. "I søndags hørte jeg, at Hillary Benn (Storbritanniens udviklingsminister, red.) går med i marchen mod Edinburgh," siger kommentatoren George Monbiot fra talerstolen i LSE. "Hvad har han tænkt sig at skrive på sit banner, 'Ned med mig selv'?"

Vores ord

War On Want er en af de mange græsrodsbevægelser, der blomstrede op med den kamp for "global retfærdighed", der startede ved demonstrationerne i Seattle. De har på nogle måder set et drømmeår tage form omkring sig, efterhånden som Make Poverty History er vundet frem, og politikerne er begyndt at tale om gældseftergivelse og frihandel. Og så alligevel ikke.

"De har taget vores sprog til sig," siger Monbiot, "men de fortsætter med at gøre, som de altid har gjort." Forfatteren Mark Curtis er enig: "Vi må blive ved med at kæmpe for at radikalisere folk," siger han. Det er ikke nok at være imod fattigdom. G8 skal væk. Og så dur det altså ikke at blive for gode venner med politikerne og popstjernerne. Blandt aktivisterne i salen går der rygter om, at Bob Geldof siger til talerne til demonstrationerne i Edinburgh, at de ikke må kritisere George Bush.

Så tager Kofi Mawuli Klu ordet fra salen: "Græsrødderne er selv en del af bevægelsen. De driver folk væk fra revolutionære aktioner og ind i en endeløs række af 'demonstrationer', der ikke ændrer på noget som helst. Det er NGO'ernes største forbrydelse mod Afrika. Vi kan blive ved og blive ved med at fortolke verden på alle mulige måder, men pointen er, at vi skal ændre den."

Inden revolutionen bliver mikrofonen dog overtaget af en ung mand med praktiske beskeder om transporten til Edinburgh. En forventningsfuld summen breder sig. "Det bliver som Glastonbury (musikfestival, red.), bare med en pointe!" råber arrangøren. Og pludselig er al splid væk, og salen er blevet til en skoleklasse på vej på lejrtur. Nu sker der snart noget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu