Læsetid 3 min.

Festivitas med Dørges Globetrotters

Der blev ikke sparet på krudtet ved New Jungle Orchestras 25 års jubilæumskoncert. Højspændt musik, film på storskærme og bananer til alle
28. september 2005

Toner og trutten kommer mange steder fra. Trompeter, basun og saxofoner lokker og kalder på hinanden ude fra baren og rundt om i salen. Musikerne maser sig spillende op igennem publikum til scenen. Hvad sker der nu? En vanlig og altid virkningsfuld åbning fra Pierre Dørges New Jungle Orchestra. Skiltet på scenen er et sølvbryllupsskilt. "25 år" står der. Jubilæumstid for et orkester, der er indskrevet ikke bare i dansk jazzhistorie men også blandt Europas mest vidtfavnende og vitale i de seneste årtier. Var der mon særlige planer for koncerten narrative struktur? Begyndelsens manende ur-tone, snart spaltet ud i flere toner og lyde fra vimsende, søgende, pippende horn som en fødsel af musikkens frie fugle. Derefter bekendelsen til traditionen: blues og marchmusik fra det amerikanske Syden med "St. Louis Blues", overlegent og boblende spillet, og med en strålende solo fra Kasper Tranberg på trompet. Den narrative kronologi holder nu ikke, men bemærkelsesværdigt er det, hvor bredt orkestret favner, også selvom der er tale om stadige genbrug af gamle kneb og tricks. Fra referencerne til 1920-ernes festlige New Orleans-musik over romancen med Duke Ellingtons frække jungle-stil til 1960-ernes flossede, normsprængende avantgarde og minsandten også vor egen melodisk og harmonisk smukt rundede Carl Nielsen som nordisk islæt. Og som om det var slut der.

Ånden fra Sun Ra

Utallige rejser og udtrådte sandaler - ikke mindst som Statsensemble i 1993-1996 -og stor eksperimentlyst har fået Dørge til at inddrage adskillige etniske musiktraditioner i sit univers efter orkesterturneer bl.a. i Mexico, Brasilien, Indonesien, Kina, Japan, Nordkorea, Australien, Ghana, Sydafrika, Saudi-Arabien, Syd- og Østeuropa. Ikke for ingenting får New Jungle Orchestra hæftet betegnelsen 'world jazz' på sig.

Flot er det også med respekten for patriarkerne. De er der som spøgelser på væggene, projiceret op på to storskærme, de store jazzånders Hall of Fame: bl.a. Ellington, Mingus, Ornette Coleman, Eric Dolphy, Sun Ra, Monk og Don Cherry. Hertug Ellington nævnes altid som hovedkilde for Dørge, måske på grund af orkestrets navn. Men han er kun én blandt mange, og Dørge har en særlig kærlighedsaffære med Sun Ra, manden fra Saturn med det frit koglende, visionære orkester, der gjorde jazz-avantgarden til både underholdning, mysterium og torn i øjet på hævdvunden orkestral æstetik. På storskærmen citeres der da også direkte fra en af de kultagtige filmstrimler, Sun Ra lavede med sit orkester, dansende omkring i lange gevandter i et solrigt ørkenland ved Ægyptens pyramider. Dørge og co. ses i en lignende scene, måske optaget i den saudiske ørken. Når det bedste fra Sun Ra og Ellington finder sammen i New Jungle Orchestra, er de ikke til at stå for, vildskab og drengestreger afbalanceret med arrangeret præcision, melodier og porøs poesi. Som den fantastiske aften i Jazzhouse under jazzfestivalen i 2002, hvor orkestret havde besøg af bl.a. trommeslager Han Bennink fra Holland og harpespiller Yu Jun fra Kina.

Bananer til alle

Efter to meget lange afdelinger og veloplagt besøg fra gamle orkestermedlemmer som Marilyn Mazur (percussion), Jesper Zeuthen (altsax) og Bent Clausen (vibrafon), er der bananer til alle fra Dørge og luksuskurv med vin og frugt til ham fra orkestret. En bog skulle være på vej om dette herlige musikalske kollektiv, og en cd, Negra Tigra, er netop udkommet. Den er dog ikke at opfatte som nogen fyldestgørende endsige repræsentativ jubilæumsplade. Optagelserne fra 2001 er centreret om et samarbejde med den amerikanske avantgarde-trompetist, Herb Robertson. Pladen er i eksperimentets uberegnelige ånd udkommet på selskabet ILK, beslægtet med den unge, eksperimenterende scene herhjemme. Pladen er mere tillukket og mindre indbydende end den åbenlyst fængende musik med afrikansk og anden etnisk påvirkning, som er hovedpulsåren i orkestrets univers, sådan som det også er dokumenteret på de seneste hørværdige plader, Zig Zag Zimfoni (2001), Live at Birdland (2003) og Dancing Cheek To Cheek (2004).

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra: 25 års jubilæumskoncert,

Copenhagen Jazzhouse, lørdagierre Dørge & New Jungle Orchestra: Negra Tigra (ILK)

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu