Læsetid: 4 min.

Fiaskoen i Amman

6. oktober 1997

Endnu engang har den amerikanske regering måttet rage kastanierne ud af ilden for den israelske ministerpræsident Benjamin Netanyahu, og denne gang vil hjælpeaktionen blive dyr for den israelske højreregering.
Det må være konklusionen på "én af de største fiaskoer i den israelske efterretningstjenestes historie - en mislykket operation, der har skadet landets strategiske stilling alvorligt," som den israelske militærskribent Ze'ev Schiff skrev i dagbladet Ha'aretz i går.
Historien minder om en spionfilm fra Den kolde Krigs dage. I forrige uge blev Khaled Mishal, leder af Hamas' politiske fløj, overrumplet af en gruppe unge mænd i et supermarked i Amman og tilsyneladende stukket med en dødelig gift.
Ikke alle angriberne nåede at slippe væk. Det jordanske politi anholdt to mænd, som påstod at være canadiske statsborgere. I løbet af kort tid fik jordanerne attentatmændene til at tilstå: De var agenter for den israelske efterretningstjeneste Mossad.
Kong Hussein blev efter sigende rødglødende af raseri. Israel havde udført et attentat i en venligtsindet arabisk nabostat mod en palæstinensisk leder, som ikke engang tilhører Hamas' militære fløj. Kong Hussein kunne frygte, at den arabiske verden ville lægge ansvaret for Hamas-lederens død over på ham.

Kongen ringede til præsident Clinton og sendte sin kronprins til Washington med et videobånd, hvorpå to israelere tilstår. Han underrettede den canadiske regering. Hussein forlangte en modgift til at redde Khalel Mishals liv. Clinton ringede til Netanyahu; nogle få timer senere - i sidste weekend- leverede en israelsk læge modgiften i Amman. En diplomatisk krise med uforudsigelige konsekvenser for freden var blevet afværget i sidste øjeblik.
Clinton-regeringens tålmodighed med de israelske høge var i forvejen ved at slippe op. Forleden stemte amerikanerne imod en FN-resolution, der fordømmer Israels ekspansion af bosættelser i Østjerusalem og på Vestbredden. Det eneste andet land i verden, som støttede Israel, var Mikronesien.
Udenrigsminister Madeleine Albright har gentagne gange anmodet Netanyahu om at erklære et "midlertidigt stop" for bosættelserne. Ellers vil forhandlinger mellem Israel og den Nationale Palæstinensiske Myndighed, PNA, om en tilbagetrækning af israelske styrker fra Vestbredden og om de autonome områders endelige status ikke blive genoptaget.
Hver gang lyder svaret fra Tel Aviv: Nej!
Fiaskoen i Amman kan imidlertid bidrage til en opblødning i Likud-regeringens hårde linie.
I den forløbne uge har Israel fejret nytår, så oppositionspartiet Labour holdte på krudtet, men tv og aviser lægger det fulde ansvar på ministerpræsidenten.
Netanyahu skal personligt have truffet afgørelsen at sende afsted Mossad-agenter på den risikable mission til Amman. Derfor må han betale den politiske pris.
I første instans har Israel måttet opfylde et krav fra kong Hussein og Yasser Arafat om at løslade Hamas' grundlægger, sheik Ahmed Yassin fra fængslet, hvor han afsoner straf for at have beordret fire palæstinensiske kvislinge myrdet i 1989.
Frigivelsen sker af "humanitære årsager" og forbindes ikke til attentatet mod Mishal, da Israel fralægger sig ansvaret. Men det argument klinger hult. Netanyahu har tidligere sagt, at en løsladelse af sheiken ville underminere Israels sikkerhed. Hvad er ændret?
Grundlæggeren af Hamas bliver oven i købet ikke deporteret. I denne uge ventes han til Gaza, hvor han utvivlsomt vil blive modtaget som en nationalhelt. Nu venter både Israel og Arafats regering spændt på, hvad Yassin vil sige. Foreløbigt tyder alt på, at sheiken tager afstand fra terror.
"Fire millioner palæstinensere lever i eksil. De er villige til at vende tilbage og leve side om side med jøderne på den betingelse, at Israel ikke undertrykker vores rettigheder... Vi angriber ikke nogen, vi undertrykker ikke nogen," sagde Yassin til israelsk tv.

Andre israelske indrømmelser forventes, når fiaskoens fulde omfang kommer for dagens lys. Jordans regering har krævet flere palæstinensiske ledere, herunder Hamas-aktivister, løsladt fra israelske fængsler og sendt til de palæstinensiske territorier. Som modydelse vil Amman frigive de to Mossad-agenter.
Men hvis Netanyahu accepterer en sådan bytteaftale, er det svært at se, hvordan ministerpræsidenten kan fortsætte med at klantre Arafat for at løslade Hamas-ledere fra palæstinensiske fængsler.
Desuden er den canadiske regering oprørt over Mossads brug af falske canadiske pas. Hvis mordattentatet var lykkedes, kunne det have bragt canadiske turister i Mellemøsten i fare. Canada, som har et stort jødisk samfund, har tilbagekaldt sin ambassadør i Tel Aviv, og det er næppe enden på den diplomatiske affære. Siden Hamas' bombeattentater i sommer mod israelske civile har Netanyahu kørt en kompromisløs linie mod Arafat. I USA har den jødiske lobby anmodet Kongressen om at holde Clinton i ave. Den fase er nu overstået. Idag er Netanyahu politisk svækket. USA vil utvivlsomt benytte denne åbning til at afkræve indrømmelser fra Likud-regeringen.
I denne uge starter forhandlinger om de mindre spørgsmål såsom bygningen af en lufthavn på Vestbredden, en havn i Gaza og forbindelser mellem de to territorier. I næste uge starter samtaler i Washington om det substantielle. Hvis Netanyahus koalitionspartner Det Nationale Religiøse Parti hindrer ham i at erklære et stop for bosættelserne, efterlades han med to alternativer. Enten en samlingsregering, der utvivlsomt vil genopstarte fredsprocessen. Eller et nyvalg. Det tredje alternativ er næppe værd at overveje for Netanyahu. burch

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her