Læsetid: 6 min.

Fildeling gavner fattige kunstnere

Flere autorer har fået udgivet deres værker, flere autorer fået andel i pengene og de rigeste kunstnere har betalt gildet. Hvis fildelingen er skyld i pladebranchens indtægtstab, så medfører fildelingen en omfordeling af ressourcer fra de rigeste kunstnere til de fattigste kunstnere
24. juni 2006

Som den oplyste læser måske er opmærksom på, har den danske pladebranche oplevet et voldsomt omsætningsfald siden år 2000. Der har været en del debat om baggrunden for dette omsætningsfald, og alt efter debattørens ståsted har forskellige faktorer fra økonomisk krise til piratkopiering fået pålagt ansvaret for dette omsætningsfald. For første gang i Danmark er en række af disse faktorer og konsekvenserne af omsætningsfaldet blevet systematisk undersøgt - med overraskende resultater.

Først og fremmest skal det slås fast, at pladebranchen har oplevet en voldsom omsætningsnedgang siden 2000. I perioden 1995 til 2000 steg pladesalget fra små 16 mio. fysiske enheder (primært cd'er, men også lp'er og singler) til godt 20 mio. om året. Siden 2000 er omsætningen af fysiske enheder faldet til 9,8 mio. i 2004, hvilket svarer til en tilbagegang på mere end 50 procent fra topniveauet i 2000 og en tilbagegang på mere end 30 procent fra 1995.

Årstallet 1995 er valgt, da pladebranchen ikke udleverer tal længere tilbage end til 1995, og det er der en god grund til. Det viser sig nemlig, at pladesalget i perioden 1980 til 1993 konsekvent lå omkring de 10 millioner eksemplarer. Perioden 1995 til 2000 udgør altså en helt unik situation i dansk pladesalgs moderne historie, og de små 10 mio. solgte enheder i 2004 er snarere reetablering af den normale situation, end det er udtryk for en krise.

Uanset motivet har danske musikforbrugere købt 20 mio. enheder i 2000, og det er spændende at overveje grundene til, at salget er faldet så voldsomt. Jeg har undersøgt en række faktorer, som har været nævnt i den offentlige debat, og undervejs har jeg måtte revidere min egen opfattelse af situationen. F.eks. har det ikke været muligt at påvise, at hverken samfundets økonomiske krise eller computer-spillenes øgede popularitet har haft betydning for den faldende omsætning.

Piraters ansvar er uklart

Det er dog muligt at identificere og dokumentere, at en række alternative forklaringer til omsætningsnedgangen udover den ulovlige kopiering. Det gælder først og fremmest en øget omsætning af dvd-film og biografbesøg. Omsætningen af begge produkter skyder i vejret i tiden umiddelbart efter 2000.

For omsætningen af video- og dvd-film er sammenhængen så bemærkelsesværdig, at stigningen i omsætningen krone for krone kompenserer for faldet i cd-omsætningen. Det er næppe forkert at benytte betegnelsen 'kompenserer', da de samme store selskaber er involveret i både musik- og filmindustrien. Det gælder f.eks. Universal, SonyBMG og Warner. Det er naturligvis ikke muligt at vurdere om piratkopiering har frigjort penge til andre underholdningsprodukter (end musik) i tiden efter 2000, eller om musikken ganske reelt har mistet markedsandele til konkurrenterne.

Det kan dog ganske nøgternt konstateres, at pladebranchen har lagt sig fladt på maven for konkurrencen ved en voldsom reduktion i udgifterne til markedsføring. Det har ikke været muligt at få oplyst de relevante tal for markedsføring fra selskaberne, men analyseinstituttet OMD har lavet en undersøgelse af brugen af branchens tv-reklamer, som viser et fald på mere end 25 procent alene fra 2001 til 2002. Pladeselskabernes brancheorganisation IFPI anslog i 1999, at udgifterne til markedsføring udgjorde helt op til 20 procent af omsætningen, og man frygtede norske tilstande hvor op til 80 procent af budgetterne var afsat til markedsføring.

De seneste år er omsætningen yderligere reduceret af pladebranchens egne initiativer med internetsalg af musik. Hvis vi antager at salget af tre enkeltnumre erstatter indkøb af en hel (fysisk) cd, kan internetsalget forklare omsætningsfaldet fra og med 2004, og omsætningen af internetmusik kompenserede i 2005 næsten krone for krone for nedgangen i cd-omsætningen.

Hvis vi vender blikket mod live-musikken finder vi samme mønster i form af en kraftig vækst i omsætningen efter 2000. Komponisterne og tekstforfatternes fagforening KODA opgør hvert år værdien af alle afholdte koncerter - vel at mærke de koncerter som indberettes til KODA. Det fremgår af disse, at værdien af koncerterne er næsten fordoblet fra år 2000 (15 mio.) til 2005 (27,3 mio.) - altså samme periode hvor pladesalget er halveret.

Samtidigt har digitaliseringen betydet lettere adgang til både radio og tv-kanaler med musik som det primære produkt. Alene i Danmark har vi fået Skyradio og Radio100fm, ligesom både DR og TV 2 har lanceret musikradioer med ganske bestemte målgrupper. Det samme gælder for tv, og via internettet er der fri adgang til netbaseret musik.

Det er altså mere tvivlsomt end entydigt, at piratkopieringen skal bære ansvaret for normaliseringen af pladebranchen, men et så voldsom omsætningsfald (som pladebranchen har oplevet) har naturligvis konsekvenser.

Rettighedshaverne har fingeren på pulsen i forhold til hvilke konsekvenser, de oplever, og de oplyser, at mindre omsætning giver færre penge til investeringer i musikken. Dvs. færre penge til produktion, distribution og markedsføring med fyringer og butiksdød til følge.

En del af disse konsekvenser kan vi som samfund og forbrugere se stort på. At pladebranchen giver arbejde til færre advokater, kommunikationsrådgivere og layoutfolk er en logisk konsekvens af faldende omsætning, og digitaliseringen med mobil- og internetsalg giver i sig selv et lavere salg af fysiske enheder som cd'er med videre. Butiksdøden er en uundgåelig konsekvens af denne udvikling, som pladebranchen aktivt fremmer ved at sælge musik over internettet.

Fildelere omfordeler

Det bliver straks mere alvorligt, når konsekvenserne betales af kunsterne. Nordisk Copyright Bureau (NCB) administrerer autorernes royalties i forbindelse med mekaniske udgivelser (plader og cd'er). Autorer er en fælles betegnelse for tekstforfattere og komponister, og selskaberne betaler via NCB til autorerne, når der udgives en cd. Ved at analysere disse udbetalinger får vi et meget præcist billede af omsætningsfaldets betydning for kunstnerne.

I analysen blev autorerne opdelt i fire grupper. Gruppe et som årligt modtager fra 1-10.000 kr. fra NCB. Gruppe to som modtager fra 10.001 til 50.000 kr. Gruppe tre som modtager fra 50.001 til 150.000 kr. og endeligt gruppe fire som modtager mere end 150.000 kr. Disse grupper fordeler samtlige NCB-udbetalinger mellem sig, og der har været færre penge at fordele i tiden efter 2001.

Først og fremmest viser det sig, at antallet af NCB-modtagere i perioden efter 2000 konsekvent er højere end på noget tidspunkt i pladebranchens glade dage fra 1995 til 2000. Det lykkes altså for flere autorer at få udgivet tekst og musik i perioden med omsætningsfald end i perioden med stor omsætningsfremgang. Dernæst kan vi konstatere, at antallet af modtagere af NCB-udbetalinger er let stigende for de tre 'fattigste' grupper. Antallet af autorer som modtager mere end 150.000 kr. er faldende.

Færre penge til flere mennesker betyder i sagens natur, at nogle må være blevet fattigere. Eftersom antallet af højeste NCB-udbetaling (+150.000 kr.) er reduceret og de øvrige grupper har fået en anelse flere medlemmer, må man forvente at kunne konstatere et indtægtstab til de fattigste kunstnere. Det er bare ikke tilfældet. NCB's egne tal viser, at den gennemsnitlige udbetaling til gruppe et (under 10.000 kr.) er steget med 16,7 procent fra 2001 til 2005. Gruppe to har en indtægtsnedgang på 2,2 procent og gruppe tre en indtægtsstigning på 2,9 procent og endeligt har gruppe fire haft en gennemsnitlig indkomstnedgang på 18,2 procent.

Der er altså færre kunstnere i højeste indtægtsgruppe og de tjener færre penge end tidligere. I laveste indtægtsgruppe er der kommet flere kunstnere til, og de tjener flere penge end tidligere.

Konklusionen bliver altså, at flere autorer har fået udgivet deres værker, flere autorer fået andel i NCB-pengene og de rigeste kunstnere har betalt gildet. Hvis - og det er et hvis - fildelingen er skyld i pladebranchens indtægtstab, så medfører fildelingen en omfordeling af ressourcer fra de rigeste kunstnere til de fattigste kunstnere. Det er iøvrigt et argument, som fildelerne ofte har fremført. Reklamernes pres for at anskaffe sommerens hit, bliver omsat til downloadet musik, og pengene bliver i stedet investeret i mindre kunstnere, som man personligt har et varmere forhold til. Forskellen er, at ens venner forventer, at man kan præsentere den kendte musik, og derfor bliver pengene i første omgang lagt i lommen på de mest markedsførte kunstnere. Fildelingen kan bryde denne onde cirkel, og om ikke andet så dokumenterer NCB's tal, at de mindre kunstnere har loyale fans, og derfor næppe behøver at bekymre sig om mistede indtægter ved fildeling.

Claus Pedersen er cand.mag. og desuden talsmand for Piratgruppen.org

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her