Læsetid: 4 min.

Film til folk derude

2. sektion For mange laver film for at lave film, for få har noget at fortælle, mener instruktøren Maria Blom, der hev over 800.000 svenskere i biografen med sin underholdende debutfilm om en dramatisk familiefest i Dalarna
23. december 2005

For mange laver film for at lave film, for få har noget at fortælle, mener instruktøren Maria Blom, der hev over 800.000 svenskere i biografen med sin underholdende debutfilm om en dramatisk familiefest i Dalarna

Når telefonen ringer, og den svenske producent Lars Jönsson fra Memfis Film er i røret, bør man som ung instruktør høre efter. Blandt den talentspottende producents fund er Lukas Moodysson og Josef Fares, og da den succesfulde dramatiker og instruktør Maria Blom pludselig blev ringet op af Jönsson, betalte det sig også at lytte. Med benene solidt plantet på de svenske scener havde Maria Blom trods stor kærlighed til film en indgroet skepsis over for filmbranchen. Efterhånden som en række af hendes teaterstykker blev populære, fik hun opringninger fra filmproducenter med ønsker om dialoghjælp eller forespørgsler om egne debutplaner. Hun var ikke fristet, før Lars Jönsson var på linjen, for med ham var kemien umiddelbart i orden. Det handlede ikke om penge og prestige. Med ham føltes det som om, hun kunne få lov at gøre, som hun ville, men i sikre hænder, og det var vigtigt, hvis hun skulle tage springet fra teater til film.

Jönssons krav til Maria Blom var, at hun - som Moodysson og Fares - skulle lave en prøvefilm, før de kastede sig ud i en spillefilm. Resultatet var de begge tilfredse med, og så gik hun i gang med at adaptere et af sine skuespil. Det blev til det turbulente familiedrama Tilbage til Dalarna, hvor Mia (Sofia Helin), den yngste af tre søstre, en vinter vender hjem for at fejre sin fars 70 års fødselsdag.

Hysterisk tempo

Efter overleveringen af en eftertragtet grund ved den lokale sø og rigelige mængder hjemmebrændt går det ikke stille for sig, og Maria Blom skaber gennem de mange opskruede konflikter et underholdende portræt af en helt almindelig, bindegal familie, som alle kan forholde sig til.

En del af ideen med filmen var netop at fortælle en universel historie og give den sin egen tone gennem de lokale traditioner og landskaber. Som Maria Blom fortæller under et kort visit i København, blev hun utroligt glad, da et festivalpublikum i Taiwan elskede filmen med udsagn om, at det er lige vores familie - det er bare vinter!

"Udgangspunktet var at fortælle en genkendelig familiehistorie i en ramme, der gav kulør. Jeg havde ikke set film fra Dalarna og syntes, at det var sjovt med dialekt og alle traditionerne. Jeg kan også godt lide sne. Miljøet giver nogle farver i en ellers realistisk film, og det var vigtigt for mig at satse på realismen i min første film, hvor jeg skulle lære, hvordan alting fungerede."

"Filmen handler om, hvor farligt det er at tage hinanden for givet. Den veksler meget mellem det sjove og det alvorlige, og det har jeg altid godt kunnet lide at arbejde med. Jeg kan også godt lide at skubbe lidt til en følelse, hvis man får fat i den. Noget af det udfordrende var at styre det i filmregi, hvor man ikke arbejder koncentreret og kronologisk, men hele tiden springer frem og tilbage."

"De første optagelser var noget af det mest sindssyge, jeg har set. Tempoet var helt hysterisk. Det fik vi så skruet ned, og jeg har virkelig lært meget af processen. Især i forhold til at skrive til film i stedet for teater, hvilket var meget sværere, end jeg havde forestillet mig."

Publikum i centrum

Filmen blev tidligere på året kåret som årets svenske film, og den er set af over 800.000 svenskere. Maria Blom er glad for succesen, men ikke overrasket, for hun troede fra starten på historien.

"Jeg tænkte aldrig, at filmen ikke ville blive set af nogen. Når mine ting er gået godt i teateret, har det altid været fordi, at de var henvendt til publikum, og det er Tilbage til Dalarna også. Hvis jeg prøver at være smart eller kunstnerisk, kan jeg ikke skrive. Det kan jeg kun, hvis jeg tænker: Hvem vil jeg fortælle til? Hvem vil jeg sige noget til? Jo, den der idiot, jeg mødte til festen forleden. Han var jo skide irriterende, ham vil jeg sige noget til, og så skriver jeg måske en karakter som ham. Jeg tror, publikum fornemmer, at jeg vil fortælle noget, og derfor lytter de. Man opper sig også selv, når man virkelig vil fortælle nogen noget."

Men det er der efter Maria Bloms opfattelse for få i filmbranchen, der vil, og derfor forsøger hun bevidst at holde sig lidt udenfor.

"Jeg får ikke nogen energi fra filmbranchen. For mange laver film bare for at lave film. Der er alt for meget prestige og misundelse. Jeg tror, jeg har brug for at kombinere teater og film og tage det bedste fra begge verdener."

'Tilbage til Dalarna' har premiere den 25. december i Gloria og Park i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu