Læsetid: 3 min.

Filmdirektør: Naive forestillinger om økonomien i dansk film

Selv danske mainstream-film kan ikke klare sig på markedets vilkår, siger filminstituttets direktør og afviser politisk udspil om ændring af støttesystemet
20. juli 2005

"Det er virkelig for naivt at tro, at hvis vi bare skærer ned i den offentlige støtte til dansk film, så kommer den private kapital nærmest af sig selv," siger Henning Camre, direktør for Det Danske Filminstitut (DFI).

Hermed tager han klart afstand fra de tanker, som Venstres kulturpolitiske ordfører, Ellen Trane Nørby, har lanceret.

I et oplæg til det sommermøde, Venstres folketingsgruppe skal holde i august, har hun bl.a. foreslået, at der spares 150 mio. kr. i støtte til dansk spillefilm, når partierne skal forhandle sig frem til en afløser for det nuværende filmforlig.

Henning Camre anfører, at det danske marked er for lille til at kunne bære en produktion af film, som udelukkende laves på kommercielt grundlag. Andre lande, bl.a. Storbritannien, har systemer, hvor private investorer kan sætte deres penge i filmproduktion mod til gengæld at få skattefordele.

"Men jeg tror ikke meget på et sådant system. Det snyder sig selv, og såvidt jeg kan se rundt omkring, bliver det ikke billigere for staten. I en sådan model er der ikke andre relationer mellem producent og investor end pengene, om de tror på, hvad de laver, bliver ligegyldigt. Alt går ud på at udskyde skat og undgå skat," mener Henning Camre.

Han afviser også Venstre-politikerens forestillinger om, at såkaldte mainstream-film skal kunne klare sig uden offentlig støtte.

"Den teori savner ethvert grundlag. Vi giver jo ikke filmene seks-syv mio. kr. i støtte, hvis de kunne klare sig på markedets betingelser. Vi må ikke glemme, at de gode folkelige film også er en væsentlig del af hele filmkulturen. Hvis staten kun støttede det 'fine' og det 'kunstneriske', ville der ikke være nogen filmindustri herhjemme.

Henning Camre peger på, at det er meget billigt at producere spillefilm herhjemme, når man sammenligner med andre lande.

"Det skyldes, at produktionen kendetegnes af en stabilitet og en kontinuitet, som de fireårige filmforlig er med til at sikre. Hvis den private kapital i stedet kom til at dominere, ville vi få en produktionsvolumen, der gik op og ned i én uendelighed. Kon-sekvensen: Arbejdsløshed, langt dårligere muligheder for at planlægge, og problemer med at opretholde den ekspertise, vi har bygget op gennem mange år.

Statsstøtten faldende

Det Danske Filminstituts talmateriale fortæller, at den statslige støtte til spillefilm i de seneste 12-15 år i gennemsnit er faldet fra 65 til 40 pct.

"Går vi mange flere år tilbage, var støtten endnu større. Dengang kunne man formentlig tale om en sovepude, men i dag har filmbranchen bevist, at sådanne tilstande er afblæst. Ved en sovepude forstår jeg, at folk hverken bekymrer sig om omkostningerne eller produktet. Eksempler på det findes afgjort i andre lande, men bestemt ikke i Danmark. Udviklingen viser netop, at producenterne er engagerede og villige til at indgå en risiko, der giver dem muligheden for at tjene penge. Ellers ville branchen være henvist til endnu større støtte," erklærer Henning Camre.

Han kan ikke lade være med at more sig lidt over de politikere, som fra tid til anden peger på nødvendigheden af at få tilført dansk film mere privat kapital.

"Hvis det er så oplagt en idé, synes jeg, de skulle give den videre til de folk, der har pengene. Problemet er bare, at det er alt for 'risky business'. Hvis vi ser på de få danske film, vi på forhånd kan klassificere som sikre publikumstræffere, vil producenten næppe være særligt interesseret i at få fremmed kapital ind i systemet. I stedet for at skulle aflevere en stor procentdel af en eventuel indtjening foretrækker han at tjene pengene selv, og det betyder typisk, at han hellere går ud og låner de nødvendige penge til finansieringen."

Henning Camre er åben for en debat om, hvorvidt DFI fortsat skal støtte finansieringen af spillefilm af udpræget kommerciel karakter, som det sker gennem den såkaldte 60/40-ordning.

"Tag for eksempel serien med 'Min søsters børn'. Man kan sagtens argumentere for, at når staten har hjulpet dem i gang med den første film, bør det ikke automatisk betyde, at støtten videreføres til de følgende film i serien. I hvert fald kunne man overveje at nedsætte støtten, og det var nok værd at tage en snak med producenterne om det. Men det er ikke noget, som politikerne skal gå ind og regulere," slutter direktøren for Det Danske Filminstitut.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her