Læsetid: 3 min.

Filminstitutchefen afviser von Triers kritik

Filminstituttets direktør Henning Camre: Lars von Trier er helt galt på den med sin kritik af, at succesrige manuskriptforfattere bidrager til 'vanvittigt overfladiske' og upersonlige danske film
12. maj 2005

Det er en urimelig generalisering og helt ude af trit med virkeligheden, når filminstruktøren Lars von Trier i et interview med tidsskiftet EKKO kritiserer Kim Fupz Aakeson og Anders Thomas Jensen, de to mest benyttede manuskriptforfatterne i branchen, fordi de efter hans mening "ødelægger dansk film" med deres "overfladiske" manuskripter.

"Succesen og mangfoldigheden i dansk film skyldes bl.a., at der lige fra begyndelsen foregår et tæt samarbejde mellem de implicerede parter, ikke mindst instruktør og manuskriptforfatter," siger Henning Camre, adm. direktør for Det Danske Filminstitut (DFI) i en kommentar til von Triers udtalelser.

Den kontroversielle instruktør står også selv for manuskriptet til sin ny film, Manderlay, der mandag får verdenspremiere i Cannes. Men efterhånden er netop det en sjældenhed i dansk film, og i interviewet siger Lars von Trier, at han er "meget, meget modstander" af brugen af manuskriptforfattere.

"Problemet er, at en instruktør henvender sig til en forfatter, kommer med en idé til noget, som måtte være mere eller mindre behjertet. Og når det har været igennem den her lynhurtige dramaturgisering, så er det ikke behjertet mere. Så bliver det vanvittigt overfladisk," tilføjer instruktøren.

Lars von Trier har den opfattelse, at instruktører er et "mere ærligt folkefærd", og at det for manuskriptforfattere bare handler om at skabe et plot. I 2004 og 2005 har filminstituttet bevilget støtte til 63 nye spillefilm. Anders Thomas Jensen og Kim Fupz Aakeson, skydeskiverne for von Triers kritik, figurerer som manuskriptforfattere på de 10, ligesom Anders Thomas Jensen desuden har instrueret sit eget manus til øjeblikkets hotteste danske film Adams æbler.

Få har stjernestatus

"Der er intet suspekt i de tal. Men i øjeblikket oplever vi som noget helt nyt, at nogle af manuskriptforfatterne har fået en slags stjernestatus, og meget naturligt retter instruktører og producenter i første omgang blikket mod denne lille kreds. Gode forfattere er en mangelvare i branchen, selv om jeg mener, at succesraten på filmskolens uddannelse er rimelig høj. Men mange af dem får hurtigt job ved fjernsynet," replicerer Henning Camre.

Han nævner det tætte teamwork mellem instruktøren Susanne Bier og manuskriptforfatteren Anders Thomas Jensen som et eksempel på et samarbejde, der er karakteristisk for dansk filmproduktion.

"Selv om instruktøren normalt står med størsteparten af det kunstneriske ansvar, samarbejder de forskellige kræfter om en film uden det hierarki, der kendetegner branchen i mange andre lande. Det er også her, at man finder forklaringen på den mangfoldighed, som er en del af dansk films varemærke. Det ville være ulykkeligt at havne i en situation, hvor vi enten får en filmkultur for eliten eller det stik modsatte, den laveste fællesnævner."

Henning Camre har et blandet forhold til Lars von Triers indirekte anbefaling af, at instruktøren som ansvarlig også for manuskriptet får status af en såkaldt 'auteur' - altså en slags samlende kraft bag hele filmen.

"Jeg har ikke noget imod instruktører af auteur-typen, jeg har bare svært ved at få øje på nogen ud over von Trier. Og dog, Christoffer Boe ligner en oplagt kandidat. Men vi er heldigvis nået til et punkt, hvor vi har tilført de brede og kommercielt anlagte film større kvalitet. Samtidig er de kunstneriske film faktisk blevet mere kunstneriske og tiltrækker et større publikum end tidligere. Tilbage i 1970'erne og 1980'erne blev der derimod givet støtte til en lang række film, der gav sig ud for at være kunst, men sjældent var det," siger DFI's direktør.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her