Læsetid: 3 min.

Final solution: København i ruiner

Med sin nye udstilling 'God' skaber Christian Lemmerz et københavnsk Ground Zero. "Kunsten er den mentale vaskemaskine for kulturen"
19. juni 2006

Med sin nye udstilling i Galleri Faurschou iscenesætter billedkunstneren Christian Lemmerz den gryende frygt for terrorangreb. I videoen Cph: the final solution flyver et kamera i hurtige bevægelser over en hvid kartonmodel af København i ruiner. Akkompagneret af Jimi Hendrix' berømte guitarsolo fra Woodstock i 1969 og lyden af fjerne bombefly bliver vi vidne til den totale ødelæggelse af København.

På manipulerede fotografier ser man dollarsedler foldet som papirflyvere, kornede billeder af terrorister og modificerede scener fra Abu Ghraib. Lemmerz arbejder med billeder, vi efterhånden er fortrolige med fra medierne. Et billede viser eksempelvis American Airlines-passagerfly i angrebsformation - de fly, som fløj ind i World Trade Center i 2001. Tvillingetårnene har Lemmerz genrejst i et goldt islandskab. I et separat lokale finder man udstillingens dominerende værk. En 15 m2 stor, minutiøst udført model af det sønderbombede København. En slags anti-arkitekturmodel, der både ligner et krigslandskab og en helt ny type by.

Virkelighedens fiktion

Christian Lemmerz er vant til at provokere. Han hører til den gruppe af kunstnere, der med kontroversielle værker har fået stemme i offentligheden. I udstillingens engelske titel God ligger referencer til religionens stigende betydning for den politiske dagsorden. Alligevel mener han ikke, at udstillingen er politisk.

"Faktisk er der ikke noget forhold mellem kunst og politik. Jeg ser det slet ikke som politisk kunst. For politisk kunst er for mig en slags brugs-kunst, en kunst, man bruger til at sige noget bestemt. 'Jeg har en mening, og den vil jeg fortælle dig - og så bliver du et bedre menneske. Eller et dårligere'. Forstået på den måde har jeg ikke et budskab - og det er derfor ikke politisk kunst. Det er derimod en refleksion over den medieverden, vi lever i. Jeg tror ikke, der eksisterer forskellige virkeligheder. Der eksisterer én virkelighed - og medievirkeligheden er en stor del af den.

- Hvis der kun findes én stor virkelighed, er det så ikke det samme som at sige, at kunsten er politisk?

"Enten er alt politik, eller intet er politik. Enten forstår man politik som en løsning på specifikke problemer, eller man forstår den som en stor ubrudt social virkelighed. Men jeg har ikke en skjult dagsorden. Jeg har ikke en interesse i at fortælle mennesker sandheder. Jeg lever af fiktion - ligesom medierne. Tv-avisen er for mig fiktion. For mig er virkeligheden fiktion. En meget dødelig fiktion."

- Det vil sige, det havde intet med Muhammed-sagen at gøre, for eksempel?

"Havde jeg nu haft en specifik mening med det, ville jeg bare have skrevet den i en kronik. Mine intentioner var selvfølgelig at reagere på alle katastrofemeldinger, mere eller mindre. Længe før Muhammedsagen. Truslen ak-tualiserede sig som en rigtig specifik trussel, hvor folk i København blev bange for første gang. Man laver endnu større passagerfly samtidig med, at man bliver endnu mere bange for terroristerne. Det er denne dobbeltmoral, der interesserer mig. Alt i udstillingen reflekterer mere eller mindre over et grund-tema: refleksion over medierne. Det er da klart, at en trussel kun er en trussel, så længe der bliver snakket om den. Der eksisterer hele tiden nogle meget større trusler, men vi er ikke bange for dem, for vi ved ikke noget om det."

Den evige by

Modellen af det sammenstyrtede byrum viser ingen murbrokker, intet bombekrater, ingen døde mennesker. En elpære hænger i loftet og kaster dramatiske skygger over det rene landskab.

- Hvad forestiller modellen af de sønderslåede bygninger egentlig?

"Det er København."

- Hvorfor fremstiller du København på den måde?

"Man kan jo sige, det er en ny slags negativ byplanlægning. I stedet for at planlægge de færdige huse, planlægger man ruinerne. For mig var det interessante også, at jeg ubevidst begyndte at oparbejde min tyske baggrund. By-modellen begyndte at mere og mere at ligne de sort-hvide fotografier, jeg har set fra Anden Verdenskrig og Dresden. Hvis min mor så det, ville hun ikke se det som en fremtidsreflektion. Hun ville se det som en refleksion over sin egen fortid. Derfor er spændingen mellem de to ting spændende - what already happened and what will happen? Måske er det den eneste eviggyldige by, man kan forestille sig. Kun en bombet by er eviggyldig. Det er en slags Forum Romanum."

Lemmerz' kunst minder os om den ultimative katastrofe - i New York, i Irak, herhjemme.

Men måske indeholder Cph: The Final Solution lige så meget håb som gru. Med nedbrydningen af billederne af vores verden følger muligheden for at opdage nye perspektiver.

Christian Lemmerz: God. Galleri Faurschou, St. Strandstræde 21, København. Til 4. juli

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu