Læsetid: 3 min.

Find et andet hotel

2. marts 2000

DEN GODE, gamle metode med at flygte fra en fængselscelle ved hjælp af sammenbundne lagener er stadig in, selvom der er kommet nye, mere tidssvarende teknikker (gummiged-metoden, Vridsløselille, 1996). Det beviste en fange i Haderslev natten til i går. Med en halv saks og en skruetrækker gravede han sig først gennem den faldefærdige mur (manglende bevillinger til reparation) i sin celle, dernæst firede han sig ned og flygtede ud i friheden.
Men der er også fanger, der fortryder og ønsker sig ind bag fængslets trygge mure igen. Enten fordi de har indset dumheden - at de blot får en forlænget straf - eller også fordi de ikke bryder sig om at være ude i det barske samfund. De savner samværet med kammeraterne i de moderne fængsler, hvor der ofte er bordtennis, billard og bibliotek og altid gratis kost og logi.
En sådan fange, som under en orlov var flygtet fra Ringe Statsfængsel, og som havde fortrudt, besluttede sig for at melde sig frivilligt. Det skete dagen før nytårsaften, og man kan forestille sig, at millenium spillede en rolle - et nytårsfortsæt om, at han ville forbedre sig i det nye årtusinde.
Hvad gjorde den bortløbne fange? Han opholdt sig på det tidspunkt i København, hvorfor han tog ud til Vestre Fængsel. Her bankede han på porten og bad så mindeligt om at blive lukket ind.
Hvad gjorde fængselsvæsenet? De kan ikke gætte det, kære læser. Det ville ikke lukke ham ind.

MAN MÅ erindre sig, at der var tale om en efterlyst person, en forhærdet narkogangster, der havde fået otte og et halvt år bag tremmer, hvad der er ganske meget, sammenlignet med andre typer forbrydelser. Ud fra den i og for sig noble tankegang, at narkoforbrydere forårsager eller vedligeholder talrige andre menneskers tragedier i modsætning til det mere enkle sagsforhold mellem en bankrøver og en bank.
Fra en skrattende højttaler - ingen personlig kontakt - lød en stemme, som sagde, at han skulle henvende sig til det nærmeste politi.
Som den lovlydige borger, han ikke er, tog han ikke desto mindre S-toget ind til Københavns Hovedbanegård, hvor han meldte sig i den derværende politivagt, hvor han som Jyllands-Posten skriver (1.3.) "til sin store glæde" blev anholdt.

DET ER Københavns Politis blad, Avisen, som har kolporteret historien. Fængselsvæsenet har af grunde, som man på en vis måde godt forstår (røde ører) holdt lav profil i sagen. Nu endte den godt, men havde straffefangen fået second thougths i S-toget på vej ind, var den nok ikke endt så godt, og man ville have følt sig fristet til at bruge det ord, man bør økonomisere med: Skandale.
I værste fald ville historien da gå verdenspressen rundt i lighed med den om de mange fanger, der ved hjælp af gummigeden, der var parkeret i gården, gennembrød muren omkring fængslet i Vridsløselille og tog benene på nakken. I bedste fald kunne turistforeningen vende den til noget positivt - som komplementær til den kendte plakat med politibetjenten, der følger ællingerne over vejen i en fodgængerovergang. "I Danmark stoler man på straffefangerne...".

ANDERLEDES i Silkeborg, hvor politiet med stor nidkærhed i forgårs rykkede ud for at finde to efterlyste kænguruer, så de igen kunne blive buret inde i deres såkaldte, respektive hjem. Den ene, en dværgkænguru, var borthoppet i formentlig opløftet tilstand fra sin ejerinde i den nærliggende by, Skægkær(!). Den anden var borthoppet fra sin ejerinde i Voel. Den var en Bennett-kænguru - utvivlsomt opkaldt efter rejsebureauet af samme navn.
Man behøver ikke være nogen Sherlock Holmes for at regne ud, at når to kænguruer på samme egn borthopper på den samme dag, er det fordi, de har aftalt et romantisk stævnemøde via kænguru-telegrafen til sikring af artens fremtid. Man kan forestille sig, at de har været på restaurant sammen (dog næppe australsk), og at Bennett-kænguen har haft den store pung fremme.

SÅLEDES behandles flygtede fanger så forskelligt. Fængselsinspektøren i Vestre Fængsel forklarer hændelsen med flygtningen derfra med, at man netop op til nytår havde strammet beredskabet, fordi man havde fået et tip om, at et angreb udefra var under opsejling - med eller uden gummiged. Derfor havde man indskærpet personalet, at ingen uvedkommende måtte lukkes ind. Altså pindsvinetaktikken. Derfor afvisningen gennem højttaleren.
Vi må ikke desto mindre indskærpe såvel politi som fængselsvæsen i dette land, at man prioriterer opgaverne bedre fremover.Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her