Læsetid: 4 min.

Find dig selv en by at bo i

I den skandaløse sag om inddragelse af Landsbyggefondens midler er Dansk Folkeparti - den lille mands beskytter- på ganske forunderlig vis gået med på at inddrage lejernes indbetalte milliarder i denne fond til regeringsbestemte byggeformål. Så almene lejere må stadig leve med wc på trappen og dele bad i kælderen i stedet for at få moderniseringer for egne opsparede penge
9. november 2006

Under det nuværede regime sker der forunderlige ting, hvad angår danskernes boligforhold. Forunderligt er det måske især, at en liberal regering i dén grad har forgyldt de af vore medborgere, som i tide udmærkede sig ved at investere i fast ejendom, og udelukkende af den grund. Det er 'sjaw', at en liberal regering støtter vore i liberalistisk henseende ganske passive medborgere økonomisk, at de økonomiske gevinster først og fremmest tilfalder dem, der ikke producerer et eller andet eller opfinder et eller andet eller yder et eller andet værdifuldt arbejde... men som udelukkende i tide har købt et eller andet. Et hus, for eksempel.

Forunderligt og 'sjaw' er det også at se denne liberale regerings støtteparti og dets dans i manegen, hvad angår alle de andres huse og hjem, nemlig dem der er lejet og ikke ejet.

Dansk Folkeparti har jo ganske uberettiget fået et ry i folkemunde for egentlig og i virkeligheden på en måde at være den lille mands beskytter. F.eks. ham der bor i en lejlighed, han ikke selv ejer. Men i den skandaløse sag om inddragelse af den såkaldte Landsbyggefonds midler er DF på ganske forunderlig vis gået med på at inddrage lejernes midler i denne fond til regeringsbestemte byggeformål. Simpelthen: De penge, som lejerne hver måned indbetaler til vedligeholdelse af deres eget skønne hjem - det er noget, som med DF's hjælp godt og gerne kan inddrages til helt andre formål. Ganske vist er inddragelsen nu kun på 20 pct. af lejernes sammensparede midler, og DF gør på tv et stort nummer ud af at have afværget det, der hypotetisk set kunne have været værre.

Her er der to forunderlige ting. Den første er, at Danmarks liberalistiske parti inddrager borgernes egne penge, som jo ifølge et gammelt valgslogan har det bedst i borgernes egne lommer. For en borger er lejeren vel også?

Den anden forunderlige ting er, at DF accepterer dette tyveri og i samme åndedrag roser sig af at være den lille mands - dvs. lejerens - beskytter, fordi det ikke er det hele, der bliver stjålet, men kun 20 pct. Husk dét næste gang du slår en eller anden ned på gaden og skal forklare dig i Dommervagten: "Jeg slog ham jo kun halvt fordærvet".

Bemærkelsesværdigt er det vel egentlig også, at Københavns Overborgmester, Ritt Bjerregaard, er løbet ind i så store problemer i offentligheden, som hun er med sine løfter om 5.000 leje-lejligheder til 5.000 kr. om måneden.

For menigmand ser det jo ud som om, dette prisværdige projekt er skudt ned, allerede inden det blev søsat. I stedet for at rejse en debat om, hvor disse lejeboliger kunne løfte en bydel, har diskussionen mest drejet sig om, hvorvidt lejen nu lige præcis bliver på 5.000, kr., eller om man har været så fusket at pristalsregulere valgløftet. Og i Kløvermarken skal lejlighederne i hvert fald ikke ligge.

Det, der er 'sjaw' ved denne del af debatten, er, at der jo ikke havde været nogen indsigelser, hvis der ikke netop havde ligget fodboldbaner dér. Det er ligeså slemt at nedlægge fodboldbaner, som det er at sige, at Matador var en dårlig serie.

For min skyld kunne man sagtens bebygge fodboldbanerne ved Kløvermarken med lejeboliger - sålænge byggeriet i en eller anden grad var smukt og bidrog til at sætte liv i denne noget søvnige del af Amager.

Jeg har mere ondt i røven over den måde, man på liberalistisk vis ødelagde Vesterbro med indførelsen af alle disse spekulations-forældrekøbs-ejerlejligheder eller over den måde, man smadrede store dele af Nørrebro med Weidekamp'sk beton.

Der er spor, der skræmmer, hvad angår socialdemokratisk byggepolitik. Man kan f.eks. bare gå en lille tur på Nørrebro og kigge på Blågårdsplads - og bagefter kigge på det eksorbitant afskyelige byggeri på Vesterbro ved Matthæusgade.

Aflåste baggårde

Men sporene skræmmer nu også, hvad angår de aflåste baggårde ind til ejerlejlighederne, som tilhører Venstres døtre og sønner.

Og her kommer man så ind på den sidste ting, der er 'sjaw'. En ting, det altid er sjovt at rive arkitekter i næsen: Hvorfor bygger man altid enormt smukke byggerier på steder, hvor der i forvejen er enormt smukt? Krøyers Plads På Christianshavn er et eksempel: Et flot byggeri... men hvorfor skulle det lige netop ligge dér? Hvor der i forvejen er flot?

Hvorfor skulle Operaen - hvis vi ellers godtager, at dén skulle være specielt flot - blokere for udsynet fra en af de smukkeste pladser i København? Hvorfor bygger man ikke noget enormt flot, hvor der er enormt grimt? Operaen kunne måske have tilført noget liv i Folehaven eller Brøndby. Måske?

Arkitekterne, byplanlæggerne og entrepenørerne svarer således altid, at de har et budget at henholde sig til, og at de simpelthen ikke ville få lov til at bygge deres ting, hvis disse ting ikke kan placeres på attraktive grunde.

Det er et spørgsmål om økonomi, siger de.

Og det er alt jo, ville enhver god liberalist sige i fuld samklang med enhver god marxist. Men måske har de slet ikke ret. Måske er sagen i virkeligheden en helt anden. Nemlig at tyveriet af lejernes penge og forgyldningen af spekulationsejendommene i de særligt pittoreske kvarterer alt sammen kun er et symbol, nemlig på at disse tiders Danmark kun hyldede ét, og dette ganske ureflekteret.

Man kunne kalde det røgt af en diffus middelklasses formuetilvækst. Der blev rejst et monument.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu