Læsetid: 3 min.

Findes der lykke i en koncentrationslejr?

Ungarske Lajos Koltai formår at gøre en stor og anderledes film ud af Imre Kertész' roman 'De skæbneløse'
1. september 2006

Hvordan skildrer man livet i en koncentrationslejr uden at forråde, bagatellisere eller gøre en underholdende effekt ud af det? Den tyske filosof Theodor Adorno hævdede ligefrem, at man skulle tie om Holocaust, fordi man ellers ville komme til at gøre det onde harmløst.

Lajos Koltais filmatisering af nobelpristageren Imre Kertész' roman De skæbneløse forbryder sig mod Adornos billedforbud, men uden at forråde Holocaust. Det er en af den slags film, der sætter sig fast under huden. Vi er langt fra Spielbergs Holocaust-kitsch i Schindlers liste. Kitsch fordi Spielbergs film ikke beskæftiger sig med de etiske konsekvenser af Auschwitz og ikke for alvor stiller sig selv spørgsmålet, hvad det vil sige at være menneske efter nazisternes historiske ugerninger. Og det kan man roligt sige gør sig gældende i De skæbneløse. Sammen med Roberto Benignis Livet er smukt er Lajos Koltais film i særklasse over rigtige filmatiseringer af livet i en koncentrationslejr.

Civiliationen på spidsen

Med tanke på Spielbergs Schindlers liste er det forståeligt, at Imre Kertész ikke tillod en anden at gøre hans verdensberømte roman til film. Efter et manus fra en rigtig manuskriptforfatter med hang til billige effekter indså Kertész, at han var nødt til selv at skrive filmmanuskriptet. Resultatet er blevet en film uden unødvendig vold, uden symbolsk overbygning eller forceret dramatisk tilspidsning.

Lavmælt følger filmen et menneskes skæbne. Den 14-årig ungarske dreng Gyurka plukkes på vej i bus, fordi han er jøde, ud af en politimand og sendes til Auschwitz. I første omgang - og fordi han lyver om sin alder - undgår han gaskamrene og sendes videre til arbejdslejr i Buchenwald. I mættede, halvdunkle billeder følger man den gradvise nedbrydning af et menneske. Hans helbred og modstandskraft nedbrydes så voldsomt, at han til sidst når muselmand-stadiet.

Det skræmmende er, at filmen beskriver vejen til den fuldstændige menneskelige fornedrelse som et naturligt og logisk forløb. Det ene griber det andet, det ene skridt følger det næste. Skæbnen er givet på forhånd, og ingen griber ind eller kan gribe ind. For Adorno var Auschwitz det radikalt onde eller civilisationens modsætning. I De skæbneløse bliver Auschwitz derimod ikke civilisationens modsætning, men dens yderste og radikale konsekvens. Den vestlige kultur sat på spidsen. Det er en kongstanke for Imre Kertész, der selv har overlevet Auschwitz.

Lajos' film er en meget trofast filmatisering af Kertész' roman. Men er den også vellykket? Svaret er ja, hvis man tilføjer, at det er en stor fordel at have læst bogen. Dertil kommer, at filmen i kraft af billedernes kraft gør det muligt at acceptere romanens tanke om, at der midt imellem pinslernes fandtes noget, der kunne kaldes 'koncentrationslejrenes lykke': "Der fandtes en time på dagen, mellem hjemkomsten fra fabrikken og aftenappellen, en særdeles indholdsrig og tvangfri time, som jeg altid længtes mest efter i lejren og elskede mest", som Gyurka udtrykker det i filmen.

Ufattelig skønhed

Midt i al trøstesløsheden er der scener af ufattelig skønhed. Som når Gyurkas ven Bandi Citrom i den værste elendighed formaner sin ven om ikke at opgive selvrespekten og den personlige hygieje. Og når han til sin unge ven, der er på randen af at bryde fuldstændig sammen, fortæller om lysene, der tændes i skumringens Budapest og kvindernes højhælede sko, der indtager aftenlivet. Heri ligger hele troen på fremtiden - og på skønheden. Det er tydeligt, at disse øjeblikke har med drengens overlevelse at gøre, har med menneskets trang til lykke og overlevelse at gøre. Selv under de værste omstændigheder. Det er i sandhed stor og sjælden kunst.

nDe skæbneløse. Instr.: Lajos Koltai. Manus.: Imre Kertész. Ungarsk (Gloria Kbh., Øst for Paradis i Århus)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her