Læsetid: 5 min.

Finsk fjernsyn

23. marts 1999

SCENE 1: Du skruer ned for lyden på tv'et - men lader billedet stå. Griber et håndklæde og entrer den sauna, du tændte for en times tid siden. Det har været en hård uge for dig på børsen i Helsinki. Kurserne har svinget lidt mere end normalt på grund af de svingende meningsmålinger op til søndagens valg, så du har sagt 'køb' og 'sælg' i telefonen oftere, end du plejer. Men ellers går det godt nok - også med at regne i euro, og du er glad for, at Finland er med helt fremme på ØMU-beatet modsat Danmark og Sverige. Da du er godt gennemvarmet og afslappet, tager du et hurtigt bad, går ind i stuen, skænker dig selv en vodka on the rocks og skruer op for lyden. Din politiske guru, finansminister Sauli Niinistö fra det konservative Samlingspartiet, er på skærmen. Han topper også popularitetsranglisten i befolkningen, og du håber, at flertallet - ligesom du selv vil gøre lidt senere i dag, søndag - vil stemme på en kandidat fra Samlingspartiet, så det får mere at sige i den brede fem-parti koalitionsregering, som har regeret Finland de seneste fire år. Det er det bedste for landet, synes du, at den stramme økonomiske politik - og regeringen - fortsætter, især nu hvor Finland overtager EU-formandskabet den
1. juli. Du kræver stabilitet, så du kan fortsætte din livsstil og en dag blive en rigtig europæer.

SCENE 2: Du lukker vinduet, for det er igen blæst så meget op, at papkasser og papir i lav højde flyver hen over pladsen på din lille gård tæt ved Sodankylä, der ligger nord for polarcirklen. Som landmand på disse kanter har du mulighed for at tage det lidt roligt om vinteren, men forårssæsonen er nu gået i gang, så du har fået travlt. Køerne kan ikke komme ud endnu, men rensdyrene skal snart sættes fri. Men det er svært for dig, din kone og jeres tre børn at klare jer med landbruget alene. Efter, at Finland i 1995 kom med i EU, har du især haft svært ved at få ordentlige priser for dine dyr, også selv om der udbetales kompensation til dig, fordi du bor så langt mod nord. Også dine kolleger længere mod syd har problemer - især med produktion af afgrøder - for det er umuligt at konkurrere med lande, hvor vækstsæsonen er længere. Du kigger ud af vinduet over på nabogården, som ligger øde hen. Det er efterhånden to år siden, at han drejede nøglen om og i stedet gik på druk nede i Rovaniemi. Før EU-medlemskabet var der 115.000 finske landmænd, nu er der 80.000, og om ti år vil der være 40.000. Du holder stand og mener, det er vigtigt, at der bor mennesker på landet. Så du glæder dig over at se Esko Aho, formanden for oppositionspartiet Centerpartiet - engang kaldet Bondepartiet - på tv-skærmen. Din stemme er gået til det EU-skeptiske parti, fordi du mener, det vil give mere støtte til finsk landbrug - også selv om Finland fik et godt resultat ved EU's netop overståede forhandlinger om en landbrugsreform. Du glæder dig denne søndag over, at Centerpartiet står til stor fremgang.

SCENE 3: Da du blev fyret fra fabrikken i Turku for fem år siden, troede du, at det var slut. Nu skulle I leve af understøttelse og din kones indkomst som sygeplejerske. Men så kom der gang i økonomien i Finland igen. Arbejdsløsheden faldt fra 15 til 11 procent på fire år, og fabrikken tog dig til nåde. Det er rart at have noget at rive i, og du og din kone har lige været nede at stemme. Nu sidder I og ser tv-billederne af den socialdemokratiske statsminister Paavo Lipponen; han kommer gående til valgstedet sammen med sin kone og en barnevogn med deres lille pige. Din kone syntes, det var så sympatisk, at Lipponen tog barselsorlov i en uge for at hjælpe med at passe den lille. For jer er der ingen tvivl om, at Lipponen er den bedste mand for Finland. Står det til jer, skal han og socialdemokraterne fortsat stå i spidsen for koalitionsregeringen efter valget. I har talt godt for ham i jeres omgangskreds og mobiliseret, hvad I selv mener er lidt nødvendig opbakning for socialdemokraterne, der spås tilbagegang ved valget. I har sat krydset, som I plejer.

SCENE 4: Du går med kniv til daglig, og vodkaen drikker du af flasken. Det blev som altid sent lørdag aften, og du forsøger at tage de værste tømmermænd med et par kodimagnyler. Her søndag eftermiddag kommer du ved en fejltagelse til at slå over på nationalt tv. Hvad rager det dig, at der er parlamentsvalg. Det er sgu' hip som hap, hvem der sidder ved magten. De rager bare til sig alligevel. Hurtigt zapper du over på MTV og tænker: "Jeg skal ikke ud at stemme." Du behøver ikke have dårlig samvittighed, for en tredjedel af vælgerkorpset tænker som dig - omend flertallet næppe er så forsumpede. Valgdeltagelsen skal senere på aftenen vise sig kun at nå op på 65 procent.

EPISODER I STIL med disse kunne uden for enhver rimelig tvivl opleves, dersom kameraer var blevet stillet op i de små finske hjem under valgdagen søndag. Egentlig har der været tale om et fjernsynsvalg - ikke forstået bogstaveligt - men fordi finnerne var svære at engagere.
"Den kedeligste valgkamp siden 1950'erne. Politikernes mål var ikke at sige noget, og det lykkedes," konkluderede den politiske kommentator Risto Uimonen fra avisen Helsingin Sanomat.
De tre store partier havde indgået en ikke-angrebspagt - hvilket udelukkede store debatter om EU og NATO - og trods socialdemokratisk tilbagegang og fremgang til Centerpartiet kan Lipponen fortsætte i regering sammen med Samlingspartiet, De Grønne, Vänsterpartiet og Svenska Folkpartiet. Kedelig konsensus? Jovist, men for flertallet går det godt i Finland. Og som andre steder i Europa står kampen derfor om den politiske midte. Men befordrende for folkeligt engagement i demokratiet er det ikke. brun

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu