Læsetid: 3 min.

Fint at tage hensyn

Er man skoleleder på en skole med 90 procent muslimske børn, bør man vælge sine konflikter med omhu - og så kan halalkød være en god ide. Det mener integrationskonsulent i København, Manu Sareen
3. marts 2007

- Manu Sareen, hvad synes du om det integrationsudspil, der er kommet fra en arbejdsgruppe i Århus Kommune om, at religion skal have en naturlig plads i institutioner, på arbejdspladser og skoler?

"Det kommer an på, hvad det betyder. Det er meget luftigt at sige, at religion skal have en betydning. Hvis det betyder, at man med centralistiske tvangstanker vil tvinge de enkelte institutioner til at indføre bederum, så synes jeg det er en dårlig ide."

- Betyder det, at du ikke synes, man bør indrette bederum på arbejdspladser?

"Hvis en virksomhed synes, at den skal indrette bederum, har jeg tillid til, at dens bevæggrunde for det er gode nok, men jeg synes ikke, at offentlige institutioner og skoler skal have bederum."

- Hvorfor ikke?

"Fordi jeg er tilhænger af, at man adskiller religion og privatliv. Folk kan tro, hvad de vil, men ikke på skolen. Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan tage hensyn til hinanden."

-Hvad vil det sige at tage hensyn til hinanden?

"Har man f.eks. en gruppe mennesker i en klasse, der har problemer med halalkød, så er det jo fint at servere kyllingekød i stedet."

- Nogle skoler serverer jo allerede halalkød, hvad synes du om det?

"Hvis en skole vurderer, at det er, hvad der skal til for at fremme integrationen, så er det enormt fint, men kunne du forestille dig, at vi kom med et dekret, der hed, at alle skoler skal servere halalkød, så kunne vi risikere at skulle servere halalkød på en fuldstændig hvid skole. Det holder jo ikke en meter."

- Hvor mange troende skal der til, før man skal indrette f.eks. arbejdspladsen derefter?

"Det er det, arbejdspladsen gerne må finde ud af selv. En arbejdsplads, der bestemmer sig for, at folk ikke må bære tørklæder, skal da have lov at have den holdning, men det er synd for dem, hvis de går glip af god arbejdskraft. Undersøgelser viser, at danskerne er blevet enormt positive over for at arbejde sammen med etniske minoriteter."

-Hvorfor tror du, de er blevet det?

"Mange danskere finder ud af, at etniske minoriteter ikke er farlige. Der er en diskrepans mellem det billede, medierne giver og virkeligheden ude på arbejdspladserne."

-Hvad synes du om, hvis man tilpassede skolernes hellig- og feriedage ramadanen, ligesom de f.eks. er tilpasset påsken?

"Hvis jeg var skoleleder på en skole med 90 procent muslimske børn, ville jeg vælge mine konflikter med omhu. På en sådan skole synes jeg, man skal tage hensyn, men det skal være op til skolerne selv, hvordan de hensyn skal tages. Hvis man synes, det er hensigtsmæssigt at indføre ferie i forbindelse med ramadanen, synes jeg, det er en fin ide."

-Men hvis religion er en privatsag, hvorfor skal offentlige institutioner som arbejdspladser og skoler rettes ind efter en gruppe mennesker med et bestemt tilhørsforhold til religion?

"Religion er da en privatsag, hvilket majoriteten i Danmark også synes. Men vi er bare nødt til at erkende, at der er mennesker, der er mere troende end andre. Det er vigtigt at have den viden med sig ude på arbejdspladserne. Undersøgelser viser, at indvandrere altså ikke er så besværlige for deres omgivelser på arbejdspladsen, som vi går og bilder os ind. Man finder ud af, at Ali hverken beder 25 gange om dagen, eller tager sit æsel med på arbejde. Det handler om at have lidt mere tiltro hinanden."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her