Læsetid: 2 min.

Fire argumenter for mødepligt

23. marts 2006

På Christiansborg forhandles der i øjeblikket om en ny læreruddannelse. Spørgsmålet må være: hvordan får vi mest lærerstuderende (og faglighed) for pengene ?

Min påstand er, at man billigt og enkelt kan forbedre læreruddannelsen og øge fagligheden ved at genindføre mødepligten.

Lad mig forsøge at tilbagevise fire argumenter for mødefrihed.

1. argument: de studerende er voksne mennesker. Af sådanne kan man ikke forlange pligtig deltagelse i undervisningen.

Modargument: Enhver, der har et arbejde er pligtig at møde. Det gælder helt op til pensionsalderen. Og mens de studerende går på seminariet, så er det deres arbejde.

2. argument: hvis de studerende tvinges til at møde op, sidder de blot sløve og uengagerede. Så hellere nøjes med de frivillige med opvakte ansigter og engagement.

Modargument: For det første kan engagementet faktisk vækkes ved deltagelse i undervisningen. I et frugtbart undervisningsmiljø kan den studerende fanges ind af stoffet, der formidles eller af sine medstuderendes indfaldsvinkler. For det andet kan fravær vanskeliggøre den studerendes mulighed for at blive tændt ved senere fremmøde, fordi en væsentlig samtale eller indlæring fra sidste time mangler. Den studerende er blevet distanceret af sine medstuderende og stoffet. En sådan erfaring vil blot forstærke det manglende engagement og måske endog øge fraværet.

Forpligtelsen går videre

3. argument: den studerende skal frit kunne vælge selvstudium-formen, hvis den passer bedst til ham eller hende.

Modargument: princippet om 'ansvar for egen læring', som så ofte fremføres som tidens løsen, må ikke misforstås som en legitimering af studentens afsondring fra sammenhængen. Læring er netop en proces, som foregår i samspil med andre og ikke en lønkammer-diciplin. Storm P. lader en mand sige: "Denne sag kan ses fra flere sider, så jeg vil bede d'herrer om at sætte sig i en rundkreds". I de ord ligger al lærings og undervisnings kerne. Kun ved at lytte til og samtale med andre kan en sag belyses bredt og tilnærmelsesmæssigt fyldestgørende. Læring er et fælles anliggende, derfor må man deltage i fællesskabet, når det sker - altså være tilstede.

4. argument: det må være op til den enkelte studerende at afgøre med sig selv, hvor meget han eller hun har lyst til eller vil have ud af det.

Modargument: den studerende er forpligtet over for sig selv, ja bestemt. Men forpligtelsen går langt videre end til den studerendes egne lyster.

Dels har medstuderende krav på de andres bidrag, så mangfoldigheden af vinkler på en sag kan blive så bred som muligt.

Dels har børnene i folkeskolen og deres forældre krav på, at de lærere, der skal bære skolen videre ind i det næste årtusind, er uddannede bedst muligt.

Slagt koen

Og endelig har et samfund, som beredvilligt stiller kostbare studiepladser til rådighed, krav på at disse udnyttes optimalt.

Desuden skal jeg ikke undlade at nævne, at mødepligt faktisk vil være en stor hjælp for den gruppe af studerende, som helst skal have pisken over nakken, før de kommer afsted. Hvem kender ikke til at være blevet pisket med til noget, som man egentlig ikke havde lyst, for bagefter at takke den, der svang pisken.

Kort sagt: mødefrihedens hellige ko må slagtes.

Vil man virkelig forbedre læreruddannelsen så er det nemmeste, det billigste og det bedste at indføre mødepligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her