Læsetid: 6 min.

Fire mand frem for et offer

Der anmeldes en voldtægt i Pakistan hver anden time, men ofte slipper gerningsmanden, mens offeret ender på anklagebænken. Regeringen tøver med reformer, mens de islamistiske partier truer med bål og brand, hvis der ændres ved den sharia-inspirerede lov
18. oktober 2006

13-årige Priya legede i familiens have, da hun blev bortført af naboen. Han voldtog hende og efterlod hende bevidstløs. Priya blev undersøgt af en læge, der konstaterede, at hun havde været tvunget til samleje. Hun kendte gerningsmanden og de fysiske beviser talte for sig selv. Det burde være en nem sag. Men ifølge pakistansk lov kræver en domfældelse, at fire vidner har set overgrebet. Naboen nægtede, og der var ingen vidner. Da Priya var ugift og efter voldtægten ikke længere jomfru, vendte situationen: Hun blev anklaget for sex uden for ægteskabet.

Priya og hendes far blev fængslet. Gerningsmanden gik fri.

Sådan beskriver Pakistansk Menneskeretskommission (HRCP) et typisk voldtægtsforløb anno 2006. Den såkaldte Hudoodlov forbyder sex uden for ægteskabet, og da der sjældent er vidner til en voldtægt, slipper gerningsmanden ofte, mens kvinderne ender på anklagebænken.

"Loven betyder, at der hænger en mørk sky over hovedet på enhver pakistansk kvinde 24 timer i døgnet: Hvis hun ikke makker ret, kan hun voldtages. Hvis nogen vil af med hende, anklages hun for utroskab. Det er en af de mest fornedrende og socialt regulerende lovgivninger, der findes," siger Samina Ahmed, leder af International Crisis Groups afdeling for Sydasien.

I Pakistan anmeldes en voldtægt hver anden time og en gruppevoldtægt kommer for dagens lys tre gange i døgnet. Ifølge HRCP er det reelle tal langt højere, da mange kvinder vælger at tie af angst for udstødelse eller for at undgå risikoen for selv at blive anklaget.

Tvunget til utroskab

I overensstemmelse med de islamiske tekster er al sex uden for ægteskabet strafbart - den såkaldte Zinabestemmelse. Men for 'at lade tvivlen komme den anklagede til gode', kræver det vidneudsagn fra fire rettroende muslimske mænd at fælde en dom.

En kvinde kan således undskyldes, hvis det kan bevises, at der er tale om 'Zina bil Jabr' -'tvunget til utroskab'. Men er der ingen vidner, der kan støtte voldtægts-offerets forklaring, er hun i juridisk forstand blot utro og kan dømmes til døden ved stening.

Denne straf bruges dog sjældent i dag, så de fleste kvinder ender med at afsone en fængselsstraf. Det anslås at op imod 88 procent af kvinderne i Pakistans fængsler sidder anklaget for utroskab.

Shaheen Sadar Ali, professor ved det britiske Warwick-universitet, forsker i voldtægt i Pakistan. Hun fortæller, at det langt overvejende er fattige kvinder fra landområder, der ender i den ulykkelige situation.

"Bliver en kvinde gravid som følge af en voldtægt, er beviset på hendes forbrydelse klar. Men selv hvis der ikke er nok beviser til at dømme hende, betyder det ineffektive og korrupte retsvæsen, at kvinderne ofte ender med at afsone lange fængselsstraffe," siger Sadar Ali.

"Det afføder naturligvis et stort psykisk pres og har en række praktiske konsekvenser, men ifølge kvinderne er den hårdeste straf den stigmatisering og sociale udstødelse, der tit følger med," fortæller Shaheen Sadar Ali.

Zinaloven opererer alene med sex uden for ægteskabet, så juridisk set eksisterer voldtægt af en hustru ikke i Pakistan.

Politik, ikke religion

Zinaloven kan lyde som et levn fra en fjern fortid, men i Pakistan er den rent faktisk af nyere dato. Da landet blev dannet efter delingen fra Indien i 1947, overtog Pakistan det retssystem, som den britiske kolonimagt havde skabt, og videreførte det meste af lovgivningen. Vist var Pakistan et muslimsk land, men lovgivningen skulle forblive sekulær, var de moderate nationsbyggeres udgangspunkt.

Men i starten af 1980'erne blæste nye vinde. Militærdiktatoren Zia ul-Haq var kommet til. Et af hans første tiltag var indførelsen af Hudood - et sæt love, der skulle, som det hedder i teksten: 'skabe overensstemmelse med islam.' Mens størstedelen af den strafferetslige lovgivning forblev sekulær, skulle spørgsmålet om voldtægt og utroskab nu behandles efter Shariaens forskrifter og i overensstemmelse med historierne om profeten Muhammeds levned, de såkaldte Haditter.

Ifølge den herboende pakistanske jurist, Rubya Mehdi, var Hudoodlovene hjørnestenen i militærdiktatorens populistiske islamisering af Pakistan.

"Reformen handlede meget mere om politik end om religion. Zia ul-Haq havde brug for at retfærdiggøre sit militærkup og vidste, at religion var et stærkt kort. Så paradoksalt nok var Pakistan et langt mere progressivt og liberalt land i 70'erne," siger Rubya Mehdi, der i dag forsker i forholdet mellem islam og moderne retssystemer ved Carsten Niebuhr Instituttet.

Hudoodloven genindførte også det berygtede 'øje-forøje'-princip, der f.eks. giver mulighed for at dømme en tyv til at få amputeret lemmer, men ifølge Rubya Mehdi rettede lovreformen sig primært imod én enkelt gruppe:

"Man kan historisk konstatere, at islamiseringen af lovgivningen altid rammer kvinder, og det gjorde den også her. Indtil nu er det mænd, der har fortolket islamisk lov, og lige som mænd, der læser koranen, kan de læse den på en måde, der diskriminerer kvinder," konstaterer Rubya Mehdi og tilføjer:"Jeg er ikke i tvivl om, at resultatet ville blive et andet, hvis man satte kvinder til at tolke teksten."

Reformer og nej-sigere

25 år senere kan den pakistanske regering dog ikke længere ignorere lovens menneskeretslige slagside. Og særlig ikke efter at den meget omtalte sag om gruppevoldtægten af den 30-årige Mukhtar Mai i 2002 sætter internationalt fokus på problemet.

Overgrebet på Mai sker tilsyneladende efter ordre fra landsbyrådet som straf for en påstået seksuel forbrydelse, som hendes lillebror er anklaget for. Hun vælger at stå frem med sin historie, verdenspressen følger med og efter internationalt pres lover præsident Pervez Musharraf at arbejde for en lovændring.

Udkastet til den såkaldte Women Protection Bill ser dagens lys, men langt fra alle er begejstrede. Den islamiske opposition med partiet Jamaat e-Islami i spidsen raser.

"De lukker øjnene for, hvad der skete i Vesten, da man tillod sex uden for ægteskabet, " lyder det på partiets hjemmeside. "Millioner af børn af enlige mødre taler sit helt klare sprog om den 'frigørelse', som Vesten har givet sine kvinder for at tilfredsstille mænds lyst. Forslaget om at ændre Hudood vil i kvindefrigørelsens navn (!) åbne dørene for en tilsvarende kultur i Pakistan," konkluderer Jamaat e-Islami.

Halvhjertet indsats

Majida Razvi, leder af kvindeorganisationen Panah i Karachi, har gennem en menneskealder arbejdet for at få bragt voldtægt tilbage til den almindelige straffelovgivning, så det ikke længere vil kræve vidner at få dømt en voldtægtsmand, for som hun siger: "Det er jo ikke så tit, at man tager tilskuere med til en voldtægt."

Hun mener dog, at Musharrafs regering har god grund til at være bange for den konservative fløj.

"De islamiske partier fremstiller lovreformisterne som Vestens lakajer og siger, at en lovændring er et angreb på kernen i islam. Der er mange folk, særligt i landområderne, der er modtagelige for den form for argumentation," siger Majida Razvi.

Shaheen Sadar Ali anerkender, at Musharraf er presset af den islamistiske opposition, men mener også at skoen trykker andre steder.

"Hans parti har flertal i parlamentet, så han kunne i princippet ændre loven i morgen, hvis han ville. Denne debat har været i gang længe. Hvis han oprigtigt mener, at Pakistans kvinder har behov for beskyttelse, er det på tide at han gør ord til handling," lyder det fra den pakistanske professor.

Men der er da noget, der tyder på, at manden ved roret i pakistansk politik allerhelst så, at kvinderne holdt mund, og at det internationale samfund fandt et nyt fokus. I 2003 forbød han Mukhtar Mai at forlade landet og fortalte i et tv-interview, at Vesten måtte "forstå sagen i dens rette sammenhæng."

"Folk siger, at hvis du vil have en million dollar eller opholdstilladelse i Canada, skal du bare sige, at du er blevet voldtaget," sagde en åbenmundet Musharraf.

I september i år valgte Musharrafs parti, Peoples Muslim League, at trække forslaget til Women Protection Bill tilbage og indtil videre udskyde diskussionen om den fremtidige restsikkerhed for Pakistans kvinder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her