Læsetid: 3 min.

Fire ud af ti højskoler kører med underskud

En lang række højskoler har ifølge en ny opgørelse minus på bundlinjen, og flere steder risikerer elever og lærere, at deres skole lukker. Højskolerne håber på en håndsrækning fra Haarder
24. marts 2006

Masser af albuerum i spisesalen, aflåste værelser og næsten ingen at sige hej til på gangene. Sådan er foråret på en hel del højskoler, og det sætter sig spor i økonomien. Ifølge en ny opgørelse kom fire ud 10 højskoler således ud af 2004 med et underskud. Et par højskoler som Rødding i Sønderjylland og Baaring på Fyn er så meget i uføre, at de er truet af lukning.

Det er svært at finde noget at glæde sig over, når man læser det netop offentliggjorte sektorregnskab for højskolerne, som Undervisningsministeriet har udarbejdet. 31 ud af 73 højskoler kom ud af 2004 med et underskud. Og ni højskoler var så lidt værd, at deres kreditorer må have haft dem under skarp overvågning.

En af de trængte højskoler er Danmarks ældste, Rødding Højskole i det sønderjyske. Hvis det ikke var fordi, at skolen har sparet mange penge op i mursten, så var den lukket nu. For at holde liv i skolen har bestyrelsen måttet optage et lån, hvor renten med de årlige omkostninger løber helt op på 9,5 procent, mens normale kreditforeningslån har en rente på cirka tre-fire procent. Forstanderen Annemarie Morris blev i januar - ifølge Informations kilder - afsat efter ti år på posten.

Den nuværende konstituerede forstander Peter Hørup oplyser, at der på forårsholdet kun er 15-16 elever, selv om der er plads til ca. fem gange så mange. I øvrigt har han så travlt med at lægge budgetter, at han "ikke har tid til at tale med pressen".

Overlevere

Samlet set præsterede oplysnings-højborgene i 2004 et minus på regnskabet mod et plus i 2003. På trods af de dystre tal så hænger mundvigene ikke på formanden for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Helga Kolby Kristiansen.

"Man kunne forvente at møde udbredt pessimisme, når man er sammen med højskolefolk. Men det gør jeg faktisk ikke. De smider ikke sådan håndklædet i ringen. Tværtimod kæmper de så længe som muligt, for skolerne er virkelig deres hjerteblod," siger Kolby Kristiansen, som er forstander på Silkeborg Højskole.

Inden for det seneste år har tre højskoler drejet nøglen om. Det er Skælskør Folkehøjskole, Ask Højskole og Kerteminde Højskole.

"Både elever, lærere og alle os i højskoleverdenen bliver berørte, når højskoler lukker. Det gør os ondt, men vi giver altså ikke op, for vi er vant til, at højskoledrift er op ad bakke," siger Kolby Kristiansen.

Håber på Haarder

Kerteminde Højskole forsøgte før sin lukning at lokke elever til ved at sætte egenbetalingen meget ned. Men sådan en priskrig er ikke ønskværdig ifølge Kolby Kristiansen.

"Unge mennesker kan godt gennemskue, at hvis de pludselig kan få noget til halv pris, så er der nok også noget galt med kvaliteten. Og det er kvalitet, højskolerne skal overleve på i længden," siger Kolby Kristiansen.

Hun håber på, at den trængte højskoleverden vil blive hjulpet på vej af undervisningsminister og højskole-mennesket Bertel Haarder fra Venstre. Han fremlægger snart sit udspil til en ny højskolelov.

"Nu har højskoleloven snart været på vej i to og et halvt år, og vi har forventninger om, at den vil give højskolerne et løft, så vi kan få gjort noget ved de faldende elevtal," siger Kolby Kristiansen.

Antallet af elever omregnet til årselever er faldet næsten uafbrudt de seneste 10 år fra cirka 7.200 i 1993/94 til cirka 4.800 i 2004/05.

Det ligger i kortene, at den nye højskolelov helst ikke skal belaste statskassen yderligere end de cirka 430 mio. kr., som skolerne årligt får i tilskud. I stedet for mange flere penge håber højskolerne især på at få bedre rammer.

"Vi håber på, at højskoleloven vil gøre, at unge mennesker i langt højere grad end i dag vil blive gjort opmærksom på højskolerne, når de møder studievejledere," siger Kolby Kristiansen.

Et andet løft til højskolerne bliver, at de ifølge Informations kilder får mulighed for, at op til en tredjedel af undervisningstiden på en højskole kan bruges til kompetencegivende uddannelse. Altså, at en elev eksempelvis kan få læst så meget engelsk, at vedkommende kan komme ind på universitetet. Det skulle være med til at gøre højskolerne mere attraktive.

Læs mere på:tema.information.dk/hoejskolen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her