Læsetid: 3 min.

Fire ubesvarede spørgsmål fra Bo til Anders Fogh

Efter 671 forgæves anmodninger om et interview med stats- og udenrigsministeren om begrundelsen for Irak-krigen er Ekstra Bladets Bo Elkjær holdt med at spørge. EfterFoghs afvisning af ombudsmandens kritik, er stridens kerne ifølge Elkjær ikke 'bare en blacklistet journalist ved en formiddagsavis'
Ekstra Blads-journalisten Bo Elkjær fik sammen med to af Informations journalister Cavlingprisen for 2003 for -uafhængig, skeptisk og grundig journalistik-, der -med solid dokumentation (har) rejst alvorlig tvivl om begrundelserne for det danske engagement i Irak-. Elkjær benyttede lejligheden til endnu en gang at spørge statsministeren om et interview om begrundelsen for Irakkrigen. -Det skal vi nok da kunne finde ud af,- svarede Fogh ifølge Elkjær. Det kom dog aldrig, og fra august 2005 til juni 2007 har Elkjær dagligt i 671 dage bedt om sit interview.

Ekstra Blads-journalisten Bo Elkjær fik sammen med to af Informations journalister Cavlingprisen for 2003 for -uafhængig, skeptisk og grundig journalistik-, der -med solid dokumentation (har) rejst alvorlig tvivl om begrundelserne for det danske engagement i Irak-. Elkjær benyttede lejligheden til endnu en gang at spørge statsministeren om et interview om begrundelsen for Irakkrigen. -Det skal vi nok da kunne finde ud af,- svarede Fogh ifølge Elkjær. Det kom dog aldrig, og fra august 2005 til juni 2007 har Elkjær dagligt i 671 dage bedt om sit interview.

Jesper Stormly Hansen

14. juli 2007

"Det tilkommer statsministeren at beslutte, om statsministeren ønsker at give interview eller ej. Dette meget vide skøn er blandt andet begrænset af, at der ikke i skønnet må lægges vægt på usaglige hensyn. I forlængelse heraf har Statsministeriet efter fornyet forelæggelse for statsministeren besluttet ikke at imødekomme Deres anmodninger om interviews."

Sådan skrev Statsministeriets departemenschef, Karsten Dybvad, den 1. juni til journalist Bo Elkjær på Ekstra Bladets Århus-redaktion.

Afslaget blev samtidig sendt til Ritzau og lagt på Statsministeriets hjemmeside.

Dagen før havde ombudsmanden udtalt kritik af, at ministeriet ikke havde givet en saglig begrundelse for afslagene til Elkjær.

"Det er uhørt," skrev Elkjær kort efter på sin blog (http://www.ebblog.dk/430):

"Hvad står der her? Der står, at statsminister Anders Fogh Rasmussen har hørt Ombudsmandens henstilling om at følge lovens krav om at give konkrete og saglige grunde til at give afslag på interviewanmodninger. Der står også, at statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke agter at følge henvisningen. At han ikke agter at følge loven. Det er ikke til en eller anden ligegyldig journalist fra Ekstra Bladet, at statsminister Anders Fogh Rasmussen siger, at han ikke vil følge loven. Det er til Folketingets Ombudsmand."

Hvorfor

- Hvilke spørgsmål ville du stille Fogh og Stig Møller?

"Jeg har fire hovedspørgsmål. For det første vil jeg gerne vide, hvad der var den reelle grund til, at vi skulle i krig. Inden krigen fik vi at vide, at det handlede om masseødelæggelsesvåben (WMD) og risikoen for, at Irak gav dem til terorister. I dag ved vi, at det som regeringen sagde, og som vi fik at vide, det var ikke rigtigt. Og vi ved også - og her begynder det at blive både interesant og farligt - at regeringen vidste, at det ikke var rigtigt."

Ifølge Elkjær sagde Fogh den 21. marts 2003 i Statsministeriet, at "dertil kommer risikoen for, at Irak snart har a-våben".

"Vi ved i dag, at regeringen tre dage før selv konkluderede, at Irak end ikke havde noget atomprogram, og at de teknologisk befandt sig på et stade som det var i 80'erne. Men tre dage senere siger Fogh det stik modsatte. Hvorfor,"spørger Elkjær, der på bånd har en udtalelse fra Fogh fra den 18. juni 2003 om, at atomvåben-truslen var en vigtig grund til at gå i krig.

"Hvordan kunne han sige det, når vi nu ved, at han vidste, at der ikke var noget atomvåbenprogram? Det ville jeg gerne spørge om."

- Hvad ville Fogh svare?

"Det ved jeg ikke."

- Hvorfor vil Fogh ikke svare på det?

"Måske fordi det ikke er sandt, det han udtaler den 21. marts i Statsministeriet. Jeg vil jo ikke interviewe ham om, hvor vidt han talte usandt, men hvorfor han gjorde det," siger Elkjær og henviser til endnu et citat af Fogh fra den 21. marts 2003, som mange sikkert kan genkalde: "Irak har masseødelæggelsesvåben, det er ikke noget, vi tror, vi ved det".

"Vi ved nu, at han dengang vidste, at det ikke var rigtigt."

- Hvor vi ved vi det fra?

"Fra de rapporter, der efterhånden er udleveret gennem aktindsigt, bl.a. de FN-rapporter, hvoraf det fremgår, at hvis Irak stadig havde de biologiske og kemiske våben, som de blev anklaget for at besidde, så måtte de være rådnet op og være henfaldet og dermed være værdiløse og ubrugelige. Så regeringen vidste altså, at Irak hverken havde biologiske eller kemiske våben, og regeringen vidste også, at Irak ikke havde atomvåben. Så hvorfor sagde Fogh det, når han vidste, det ikke var sandt?"

Hvorfor

"Dernæst er der hele den oprindelige krog, som krigen mod terrorisme skulle hænges op på. Fogh har flere gange før Irak-krigen fremhævet terrortruslen, fordi den var vigtig. Men går man ham på klingen om hvilke terrorister, så viser det sig, at der kun var én, og at han var død i august 2002, i øvrigt mens han sad i irakisk husarrest. Jamen, så han kan da ikke være en trussel i foråret 2003? Så hvorfor fik vi at vide, at Irak var en terrortrussel?"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her