Læsetid: 3 min.

Fisk, fugl eller midt imellem?

Scenen i Tjekhovs 'Mågen' er nutidigt sat i statsråd Sorins sommergods med bærbar computer, Ikea-design og malet natur på bagtæppet
12. september 2005

I en anden tragisk udgave af Mågen, som jeg så på Århus Teater for ca. 15 år siden, var fokus på den kedsomhed, tomgangssnak, og den uendelige venten på noget, der aldrig kommer, der præger den lille flok menneskers liv på statsråd Sorins gods på landet i 1895 udenfor Moskva. I Berdals version af Mågen - en co-produktion mellem landsdelsscenerne i sig selv en fremragende idé, mere af det tak! - er tomheden og den ideelle stræben fyldt ud med akademisk snak og en tragi-grotesk romantisk kærlighedskarrusel, hvor ingen elsker hinanden, men alle elsker en anden.

Det er altid vanskeligt at lave scenekunst, hvis indhold er scenekunst uden at forfalde til abstrakte falbelader (men det kan lade sig gøre også efter 80'ernes remakes af denne Pirandello-mode, tænk på den hylemorsomme Teaterslagteren om en teateranmelders fortrædelige liv) og Mågen anno 2005 har da også en umiskendelig duft af 80'ermeta, men det lykkes okay for Berdal og skuespillerne at fange beskueren - især i stykkets første del. At stykket lanceres som komedie synes som en mild overdrivelse af de sporadisk sjove scener, som især de gamle mænd (Ole Møllegård og Henning Olesen) er eminente formidlere af.

Som billede på livet

I Tjekhovs ord er kunstens forhold til livet - ikke fremstillet ifølge datidens norm naturalistisk det vil sige afbildende - men snarere som et modsætningsforhold eller som en overdreven teatralisering af omgangsformerne.

Scenen er nutidigt sat i Sorins sommergods med bærbar computer, Ikea-design og malet natur på bagtæppet som parodisk fremstilling af naturimitationens kunstighed. Moderne mennesker er blevet sofistikerede og netop modernistiske læsere. Vi ved, at den gennemsigtige illusion er en saga blot. I stykket præsenteres vi for forskellige positioner, hvoraf hovedaksen udgøres af to parallelle par: skuespillerdivaen og hendes noget yngre berømte forfatterelsker Trigorin.

I stykket i øvrigt fremstillet med en umiskendelig lighed med Søren Ulrik Thomsen. Feterede arbejder de inden for etablissementet med de anerkendte former, men de er enten hule, selvsmagende eller slidt op.

Heroverfor står Konstantin som den unge usikre forfatterspire med kravet til sig selv om at lave nye former samt skuespilleren Nina, der gerne vil være berømt, men som synes dømt til at leve i skyggen af den håbløse kærlighed til Trigorin.

Livet i kunsten

Omkring disse står en flok kunstiagttagere, hvis interesse går fra konventionsbestemt respekt over anekdotisk interesse for kunstnernes privatliv til det desinteresserede behag forvaltet af lægen Dorns nøgternt-kyniske perspektiv på tilværelsen. Denne har blik for kunst i almindelighed og for Konstantins talent i særdeleshed. Alle disse personer har en ulykkelig skæbne at forvalte, men det er som sagt ikke så meget eksistensens skæbnetyngde, som det er en metadiskussion om kunstens rolle, som Berdals fugl ønsker at afstedkomme.

Et ideelt mål ville have været om stykket selv havde forløst kravet om en kunst, som den unge Konstantin søn af divaen Arkadina formulerer:

Kunst skal hverken være et billede af, hvordan tingene er eller hvordan de burde være.

Nej helt enig, men hvad så? Vi får en lang række positioner, der yderst effektfuldt repræsenterer (klasse)samfundet, og som vi som tilskuere så kan annamme som vore idoler, skræmmebilleder eller som vi håbløst kan forelske os i. Men det er positioner i stykket, ikke stykket selv som form, der har den effekt.

Og dog er der en avantgardistisk spirende idé. Konstantin laver en lille privat forevisning af sit stykke i første akt. Berdals idé med at lade Christian Lollike - enfant terrible i det århusianske teaterliv - skrive dette stykke i stykket og indsætte det som uforståelig nutidig montage både nu og dengang som en demonstration af de nye former, er rigtig god og virkningsfuld.

Netop fordi dette lille stykke i stykket ikke virker blot ved sine ord, men ved selv at være en ny form, science fiction-like og effektfuld.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her