Læsetid: 5 min.

Fixer-familie

3. maj 2005

Hun ser så forladt ud, som hun sidder der på første række i kirken med ryggen til alle andre.

Fire skikkelser på en bænk, men kun Isabel rager op som den eneste voksne mellem tre børn.

Lisbeth skutter sig ved synet. Hun skal da ikke sidde dér helt alene? Heldigvis kommer Isabels forældre og moster og sætter sig på bænken ved siden af hende.

Lars skal begraves, og kirken er fyldt. Venner, familie og børnenes lærere er mødt op i kirken for at tage afsked med den 42-årige mand, der døde af en overdosis i et skur. Ikke den mest attraktive død man kunne forestille sig. Men heller ikke den mest uventede. I over 15 år har Lars fyldt sit liv med rusmidler. Først alkohol og hash, så piller og sprøjteheroin. Til sidst gik det galt.

Nu sidder hans familie på første række i kirken for at følge Lars på vej for sidste gang.

Isabel.

Kæmperen.

Med job og tre børn at passe på fuldtid, idet hun forsøger at rive Lars med ind i sin verden og få de to verdener til at smelte sammen.

Jonas.

Beskytteren.

Altid med sine antenner slået ud, på vej til at støvsuge byen for spor af sin far, når han holdt op med at ringe eller komme eller på vej ned i skolegården for at kaste sig over Ida-drillere.

Ida.

Modtageren.

Det er for farligt at gå alene forbi Skurvognen på vej til musik, for tænk hvis Far står der med byens bumser? Alligevel kan hun ikke undgå ham. Pludselig er han i gulvet i klasseværelset med en flaske, og hun må græde, for hun ved, hvad dét betyder.

Freja.

Spilloppen.

Hoppende klovn i sofa, når Far endelig kommer på besøg. Lidt for lille til at forstå såvel sprøjter som døden.

Tror man.

For da ceremonien slutter, og Lars bæres ud af kirken og ind i ligvognen, sætter Freja i skrig og i løb.

"Far! I må ikke tage min far."

Isabel troede ikke, det var muligt at briste mere, at der var mere indeni, der kunne slås itu.

Da Freja løber, ved hun, at hun tog fejl.

Engang var der misbilligende blikke og børn, der ikke længere måtte lege hos Jonas, Ida og Freja, fordi deres far var farlig. Fixer-familie sagde naboer og forældre - men ikke højt.

Nu er Lars død, men han er ikke væk.

For efter begravelsen møder Isabel folk, der gerne siger: "Det må da være en lettelse for jer."

Hun ved, de mener det godt, men hun bliver alligevel stødt.

Mine børn har mistet deres far - hvordan skulle det kunne være en lettelse?

Mine børn er traumatiserede - hvordan skulle det kunne være en lettelse?

Andre folk, hun møder tilfældigt, åbner døre, hun ikke har lyst til at gå ind ad. Når snakken falder sådan, at hun bliver nødt til at nævne, at hendes mand og børnenes far er død, følger det klassiske udbrud: "Det var dog frygteligt for jer. Hvad døde han af?"

Svarer man 'kræft' forbliver døren lukket, samtalen skal ikke nødvendigvis gå videre, for alle ved, at fædre og andre mennesker dør af kræft.

Svarer man 'af en overdosis', springer døren derimod op på vid gab.

Nå.

En overdosis.

Jamen, hvordan skete det, hvordan har du det med det, hvor fandt I ham?

Dertil kommer en fornemmelse, der kiler sig ind mellem den spørgende og Isabel. Sagde hun overdosis? Gud ved, hvad det er for en familie. Hvis han var narkoman, så er hun vel også selv sådan lidt skæv i kanten?

Omvendt kan den slags opmærksomhed næsten føles rar for Isabel. Førhen var der folk, der ringede jævnligt for lige at høre, hvordan alting stod til, og hvordan det gik med Lars, men nu ringer de ikke mere. Problemet er jo løst. Lars er død. Og med Lars interessen for resten af familien.

Men ikke alle har mistet interessen for familien. En dag kommer Isabel hjem og finder et brev i postkassen fra en nabo.

"Hvis du bliver lidt for ensom og 'trænger' til en mand, ved du, hvor du kan finde mig."

Naboen er gift og mindst dobbelt så gammel som Isabel.

Hvad foregår der, tænker Isabel. Er dette efterspillet på 'fixer-familien' - mon ikke sådan en ung, frisindet kvinde, der alligevel er lidt skæv i kanten - hvorfor skulle hun ellers få børn med en narkoman? - gerne vil have en ny mand i sin seng?

Om det er sådan folk tænker, ved hun ikke. Men hvad skal ellers forklare brevet fra naboen? Blomsterne, der bliver lagt på hendes dørtrin? Faderen til en af Jonas gamle klassekammerater, der pludselig står i hendes køkken og ikke vil gå? Manden i kvarteret, der vil ordne hendes have, fordi hun er en dejlig kvinde?

Også børnene mærker det underlige fænomen det er at miste.

Når voksne spørger dem, hvad deres far døde af, bliver de voksne tit helt stille, når man svarer, at han døde af narkotika. Eller også begynder de at spørge så meget videre, at Jonas bliver træt. Lad mig være i fred, jeg gider ikke snakke om min far.

Samtidig kan det føles som om, man ikke må være ked af det. En dag hører Ida to piger tale om hende i skolegården.

"Synes du ikke det mærkeligt, at Ida stadig er ked af, hendes far er død. Det er jo bare vildt langt tid siden."

En anden gang ser Ida to drenge, der leger narkomaner i skolegården. De stikker sig selv i armen og bander. Ida begynder at græde.

"Hvad græder du over?"

"Det er min far."

"Han er død, ikke også?"

"Jo."

"Hvorfor døde han?"

"Han døde af narkotika."

"Det tror jeg ikke på!"

Heldigvis kommer Ingrid Thiesen forbi. Hun siger, at det er rigtigt. Idas far døde, fordi han var narkoman.

Ida bekymrer Isabel. Både Ida og Jonas er begyndt at gå i sorggruppe, og det er rart. Ida synes, at det er dejligt at møde nogle andre børn, der har en far, der er død, selv om han ikke er død af narkotika.

Men samtidig har Ida fra den ene dag til den anden udviklet en voldsom astma. Det er ikke en astma, der kan tages med et par sug af en inhalator, men en astma, der har krævet såvel særlige masker, Ida får om munden, som en indlæggelse på Kolding sygehus. I en hel uge har Isabel siddet ved hendes seng på sygehuset, mens Jonas og Freja blev passet hjemme i Fredericia. Efter astmaen kom leddene. Ida blev så stiv i sine led, at det gjorde ondt, når hun bevægede sig, og der kom mærkelige pletter på huden.

Og så er Lars begyndt at besøge Ida.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her