Læsetid: 3 min.

En fjerde vej

7. februar 2003

FOR ET kvart århundrede siden udgav Villy Sørensen, Niels I. Meyer og K. Helveg Petersen deres politiske nødråb eller måske snarere udbrud – Oprør fra midten. Bogen blev en gigantisk succes med dens afvisning af kommunismen, socialismen og kapitalismen – og med dens forsøg på at skabe en fjerde vej med udgangspunkt i noget helt andet end de sædvanlige og påstået uimodsigelige svar fra diverse ismer. Det samlede salg på 122.400 eksemplarer alene i Danmark er enestående for en idepolitisk bog, men dens umiddelbare succes udviklede sig hurtigt til et forsømt oprør.
Den kolossale kraft, som de dominerende kræfter udgør – højre- og venstrefløj og den ligegyldiggørende midter-mainstream – fik hurtigt kvalt opstanden. Den venstrefløj, som både Sørensen og Meyer følte sig hjemme hos, holdt op med at udvikle sig – og synes stadig fastlåst i de tanker, som Oprør fra midten søgte at gøre op med. K. Helveg Petersens parti, De Radikale, har også forsømt at ændre afgørende på noget som helst.

BEHOVET for den fjerde vej – i en nydefineret udgave, der passer på det 21. århundrede – er i dag endnu mere påkrævet end før. Det eksisterende samfund – herhjemme som i resten af verden – er præget af så mange farlige udviklinger, som de kendte politiske systemer har umådeligt svært at finde brugbare svar på: Gabet mellem verdens rigeste og fattigste er stigende – ikke faldende. I Afrika, klodens fattigste, lever halvdelen af befolkningen for under en dollar om dagen – det halve af det daglige EU-tilskud til hver eneste europæiske ko. Overforbruget af jordens ressourcer forværres år for år – det mindskes ikke. En femtedel af jordens befolkning bruger 90 procent af alle ressourcerne – og samlet forbruger vi så meget, at vi om få år har brug for to jordkloder. Antallet af krige er i vækst – både de krige, vi hører om, og alle de borgerkrige, der så sjældent når os. I disse dage forbereder verdens absolut dominerende magt, USA, sig på endnu en krig – nu mod Irak. Den sociale udstødning globalt og herhjemme er stigende – igen ikke faldende. I Danmark er hver fjerde dansker i den erhvervsaktive alder parkeret på en passiv overførselsindkomst.
De få eksempler, der her er givet, antyder, hvilke enorme udfordringer verden står over for – og i en deprimerende grad dokumenterer de også, hvor håbløse de kendte svar fra højrefløjen, fra venstrefløjen og fra den lamme midte i virkeligheden er.

TIDEN ER inde til, at der igen tænkes i helt nye veje. At der igen gøres op med alle de eksisterende ismer – og at der igen forsøges etableret et opgør fra midten. Denne gang et opgør, der ikke ender forsømt, men som udvikler sig konstruktivt. Udgangspunktet kunne passende være at revitalisere det enkelte menneskes eget personlige ansvar for at tage stilling selv – at vriste sig fri af den værste af alle dødssynderne, nemlig den åndelige sløvhed, og holde op med bekvemt at tørre ansvaret af på staten, fagforeningerne, markedet og internationale kapitalinteresser. Det repræsentative demokrati er givet det mindst ringe af alle styreformer, men det faktum, at vi vælgere en gang hver tredje-fjerde år sætter et kryds ved et parti eller svarer ja eller nej ved en folkeafstemning, befrier os ikke fra det konstante medansvar. Deltagelse i demokrati kræver, at borgeren søger indsigt og deltager aktivt – det er dræbende for udviklingen at pantsætte ens beslutninger hos andre.
I disse dage synes holdningen at være, at en krig mod Irak i sig selv kan retfærdiggøres af, at FN’s Sikkerhedsråd bakker op – som om dette organ er et helligt rum. Sikkerhedsrådets medlemmer er på mange måder dybt korrumperede og af forskellige årsager afhængige af USA’s støtte i andre sammenhænge. Det er derfor for billigt af eksempelvis den danske regering og opposition at henvise til det sakrosante Sikkerhedsråd i stedet for selv at tage stilling. Det er endnu et udtryk for den åndelige slaphed, der har været med til at svigte kloden det seneste århundrede – og som det er på tide at tage et opgør med.
Den nye fjerde vej kunne passende kræve et fornyet engagement hos det enkelte menneske til at gøre noget ved samfundets urimeligheder. Den kunne afvise de eksisterende modeller for løsninger af ulighed, udstødning, miljø og sikkerhed – og begynde at søge nye og realistiske bud på en bedre verdensorden.

-dt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu