Læsetid: 3 min.

Fjern troldens fortryllelse

Forfatteren og digteren Thomas Boberg rejste ud og kom hjem til et andet Danmark, hvor behovet for litteraturen som modkultur bestemt ikke var blevet mindre - især som kritisk blik på de sproglige skred i indvandredebatten.
18. januar 2007

Tolv år i Peru og retur til et Danmark, hvor friværdi var på alles læber, indvandreres børn blevet store nok til at forstyrre det homogene gadebillede, men danskerne for små til at acceptere det.

Thomas Boberg, digteren, der fik sit folkelige gennembrud med rejsetrilogien Rejseminder, mener, at litteraturen har en vigtig rolle som modkultur. Særlig ligger der hos forfatterne en stor opgave i at udforske - og påpege - de skred der sker i sproget i den politiske debat, mener Thomas Boberg.

"Når man arbejder med sprog, har man også en naturlig bevidsthed om ordene og den måde, de bruges for at opnå noget bestemt. Når man skriver, bruger man f.eks. en masse energi på at undgå klicheerne, på at bruge dem bevidst eller i nye sammenhænge. Derfor har forfatteren også et øje for de situationer, hvor sproget bliver brugt manipulerende i en politisk sammenhæng," siger Thomas Boberg.

At tale om 'de andre'

Ikke mindst mener han, at der ligger en vigtig opgave i at tage de sproglige skred i debatten om indvandrere og indvandrerlovgivningen under kærlig sproglig behandling.

Og det ansvar har en række unge forfattere og lyrikere taget på sig de seneste år - og skabt ny og interessant litteratur ud af, mener Thomas Boberg, der fremhæver Mette Moestrup og Maja Lee Langvad, der begge i deres seneste bøger har kredset om forholdet mellem gamle og nye danskere.

"Men jeg kunne komme i tanke om 8-10 andre unge forfattere, der på hver deres måde beskæftiger sig med det møde. Jeg ved ikke, om det kan betegnes som en helt ny bølge, men det er i hvert fald vanskeligt at skælde denne generation af forfattere og digtere ud for, at de ikke tager til Ishøj, sådan som firsergenerationen ofte har måttet høre på," siger Boberg.

Bland jer udenom

Han opfatter bestemt sit eget arbejde som politisk.

"Men det skal jo ikke blive en meningsfabrik. Og det er i høj grad et individuelt valg. For mig handler al god kunst om politik på et eller andet niveau. Der er andre, der siger, at ethvert digt handler om kærlighed," siger Thomas Boberg.

Og den politiske dimension bliver ikke mindre i en polariseret offentlig debat, hvor de, der tager beslutningerne, ikke altid har overskud til kritik fra litteraturen.

"Når der blæser nye vinde, er det forfatterne, der står for skud først. Man så det, da vores nuværende regering trådte til. De sagde, at det handlede om økonomi og fonde, men reelt kritiserede de forfatterne for at bevæge sig uden for deres felt og bad dem om at blande sig uden om samfundsdebatten. Vi har endda nu en situation, hvor regeringens støtteparti taler om at censurere Lars von Triers film, fordi den er 'landsskadelig'!"

Ny kritisk energi

I Thomas Bobergs nyeste digtsamling, Livsstil fra 2005, hopper han i digtet "Debutantens første digt" ind i sin 16-årige søn og sender en svada mod sin egen generation, som han beskylder for overforbrug, intolerance og ligegyldighed:

"Jeg ville foretrække at blæse hjernen ud på mig selv/ frem for at skulle dele en eneste rynke med jer," lyder indgangsreplikken.

Er det nødvendigt for den 47-årige digter at søge mod ungdommens umiddelbare kritik for at hvæse stærkt imod? Og bliver hans egen generation med-kultur med de briller?

"Nej, jeg ser det primært som et kunstnerisk eksperiment. Ligesom en romanforfatter har en række forskellige karakterer, kan digteren også skifte perspektiv. Når det så er sagt, så er jeg jo ikke 20 år længere, og jeg oplever, at der lige nu er en særlig energi og kritik i de helt unge - hele støttebevægelsen omkring Ungdomshuset er et godt eksempel," siger Boberg.

Det danske sprog har været i skred og særlig de, der ikke var født med det som eneste tunge, har stået for skud. Men, med et citat fra en forfatterkollega, åbner Thomas Boberg fra talerstolen på Testrup Højskole for, at en fremtid med en mere tolerant tone er nær.

"Fortryllelsen er ved at fortage sig. Nu er der kun trolde tilbage, blev Jens Smærup Sørensen for nylig citeret for at sige med henvisning til fætrene Langballe og Krarup fra Dansk Folkeparti. Det kunne være rart, hvis vi kunne satse på, at forfatterne engang imellem havde ret," griner Thomas Boberg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu