Læsetid: 4 min.

Fjernt fra Watergate

30. december 1997

Opgøret med korruptionen har været på dagsordenen i Frankrig i årevis, og 1997 bragte på falderebet en nyhed i form af en stadfæstelse ved Højesteret af en dom over en toppolitiker for ulovlig finansiering af et politisk parti. Det er formanden for Nationalforsamlingens finansudvalg, Henri Emmanuelli, der er blevet dømt i sin egenskab af tidligere kasserer for Socialistpartiet (PS). Dommen lød på 18 måneders betinget fængsel, en bøde på 35.000 kr. og to års fortabelse af de borgerlige rettigheder, hvilket i praksis medfører tab af valgbarhed i fire år. Det sidste betragtes enstemmigt som den strengeste del af straffen - Emmanuelli har måttet nedlægge sine mandater som parlamentsmedlem og som amtsborgmester.
Emmanuelli er - trods et skummelt ansigt, som bladtegnerne morer sig med at fremstille i et mafia-agtigt skær - en højt respekteret politiker, kendt som en saglig dygtighed og en varm personlighed. En retlinet person, svær at forbinde med begrebet korruption. Han er da heller ikke dømt for personlig berigelse, og det finansieringssystem, han er skyldig i at have praktiseret, var simpelt hen normalt - man kan næsten sige det eneste mulige i Frankrig - indtil 1990. Det år fik man for første gang en lov om finansiering af de politiske partier - med loft over budgetterne, offentlig kontrol og finansiering gennem statstilskud.
Det gamle system bestod i mere eller mindre elegant maskeret korruption, hvor entreprenører og leverandører betalte falske honorarer til "konsulentvirksomheder", drevet af de politiske partier, til gengæld for kontrakter hos det offentlige. Fiktive tjenester og falske regninger var standardmidlerne, men der var mange variationer. Dette system var ikke noget smukt syn, men det var i realiteten fælles for alle partier. Der blev set igennem fingre med det, og det hed, at der ikke var noget alternativ. Det bliver det bare ikke mere lovligt af, og stadfæstelsen af dommen over Emmanuelli må siges at være en god ting - for retsbesvidstheden og fordi den åbner vejen for et mere tilbundsgående opgør med korruptionen. Om det også bliver et "tiltopsgående" opgør, kan man have sine tvivl om, men i så fald risikerer selve republikkens præsident, Jacques Chirac, at komme i søgelyset i sin egenskab af formand for det neo-gaullistiske parti RPR. Hvad PS angår, kan man konstatere, at det er partikassereren Emmanuelli, der er kommet i fedtefadet, ikke den samtidige partiformand, Lionel Jospin - der som bekendt er regeringschef i dag. Han vidste måske slet ikke noget om, hvordan partiet blev finansieret?
Det franske retsvæsen er nok mindre underdanigt i dag, end det har været, men det udviser stadig en påfaldende beskedenhed og blufærdighed over for de højeste politiske magtsfærer. Vi er ikke i USA, og der er ikke store chancer for at opleve et fransk Watergate.

Der er noget ironisk i, at det er en afholdt politiker som Emmanuelli - hævet over mistanke for personlig berigelse - der som den første er blevet stemplet som den store synder på dette område. Lige så ironisk, som at det er Socialistpartiet, der er blevet hængt ud, for dette parti har bare praktiseret den ulovlige finansiering på en mere gennemskuelig og naiv måde end de andre partier. PS' "konsulentvirksomheder" optrådte så at sige med neonskilte på partikongresserne, og regnskaber og falske bilag har været forholdsvis lette at opspore. PS oprettede dette system længe efter gaullisterne og de andre borgerlige partier, og de gjorde det på en mindre sofistikeret måde.
De virkelige professionelle på området var RPR, og det er bemærkelsesværdigt, at politi og domstole i årevis har arbejdet med opklare dette partis finansiering, som man ved omfatter meget betydelige korruptionsaffærer, ikke mindst knyttet til Paris' sociale boligselskab i den tid, Chirac var Paris' borgmester og RPR's ubestridte leder på landsplan. Disse affærer indskrænker sig ikke til ulovlig partifinansiering før 1990, "da der ikke var andre muligheder", men omfatter senere affærer og også tilfælde af personlig berigelse. De er blevet omtalt i årevis og grundigt dokumenteret i flere bøger, men på det retslige plan skrider undersøgelserne kun langsomt frem. Det skyldes ikke blot, at affærerne er djævelsk komplicerede og snedigt maskerede, men også at opklaringen og retsforfølgelsen er blevet bremset på mange forskellige måder af højreregeringerne i årene 1993-97.
Den socialistiske regerings retsreform, lanceret af justitsminister Elisabeth Guigou fornylig, sigter mod et mere uafhængigt retsvæsen, først og fremmest ved afskaffelse af justitsministerens kontrol med anklagemyndigheden. Det er en reform, som der er blevet råbt på i årevis, ikke så meget af politikerne - der længe syntes at ville bevare regeringens privilegier - som af retsembedsmænd og uafhængige forkæmpere for retssamfund, borgerlige rettgheder og lighed for loven. Emmanuelli-sagen tyder ved første øjekast på, at retsvæ-senet hævder sin uafhængighed - det er en socialistisk politiker, der dømmes, mens regeringen er socialistisk ledet - og det er også blevet hilst velkommen. Men tilfældet vil, at anklageren i denne sag plæderede ved Højesteret for en mildnelse af straffen, mens dommerne fastholdt den. Forhastede konklusioner er aldrig på deres plads...

Nu venter man så på optrevlingen af sagerne mod de andre partier, og der er udsigt til, at nogle af de affærer i Paris, der involverer RPR og det parisiske bystyre, omsider vil komme for retten i 1998. At Socialistpartiets forhenværende kasserer nu er blevet dømt, renser luften: Når det sker under en socialistisk regering, kan man ligesom bedre forestille sig et retsopgør med RPR i en atmosfære en fair play og lighed for loven. Inden for visse grænser. For Chirac bliver luften måske ikke behageligere at indånde, men til syvende og sidst kan han nok forlade sig på, at præsidentembedet i praksis sikrer ham immunitet. B.V.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu