Læsetid: 2 min.

Fjollede forbindelser

Lasse Hallström gør førsteforføreren Casanova til skabsmonogamist og forkantsfeminist i en fjollet forvekslingsfarce med få forførende elementer ud over vidunderlige Venedig
3. marts 2006

Første Juledag var der premiere på Lasse Hallströms drama En ny dag i livet. Her lidt over to måneder senere er Sveriges hyggeinstruktør i Hollywood igen aktuel med en kulørt kostumekomedie om den myteomspundne forfører Giacomo Casanovas hemmelige forelskelse i den begavede, fægtende, kvindesagskæmpende Francesca.

Heath Ledger har hovedrollen som den legendariske charmør i 1700-tallets Venedig, og det kan man kun undre sig over efter næsten to timers historie om, hvordan han tilsyneladende kan sno alle om sin lillefinger, mens forvekslingerne flyver forbi. Med inkvisitionen i hælene må Casanova love dogen at gifte sig, men da han efter at have forlovet sig med en smuk jomfru stifter bekendtskab med Francesca (Sienna Miller), er han nødt til at kaste sig ud i diverse rollespil for at vinde hendes renfærdige hjerte og snyde pavens udsendte håndlanger (Jeremy Irons).

Lige så intens Heath Ledger var som ulykkeligt forelsket cowboy i Brokeback Mountain, lige så identitetsløs er han som den postulerede kvindebedårer, der endda fra filmens start tildeles et motiv for sin evige kvindejagt: Han savner bare sin mor og sublimerer savnet over på alle kvinder på sin vej. Der var mere kemi mellem Heath Ledger og Jake Gyllenhaal i Brokeback Mountain, end der her nogensinde kommer mellem Casanova og kvinderne, herunder den ellers velspillende Sienna Miller.

Kanaler og karneval

Det skal siges til filmens forsvar, at den ikke satser på det store drama eller troværdige følelser. Lasse Hallström satser på farcen, og de sjoveste scener er i virkeligheden af kvinder, der helt enkelt ikke kan vente på at blive nedlagt. Filmen drives effektivt frem af næsten konstant klassisk musik, der taktfast giver fortællingen tempo og har den elegante lethed, som historien ofte uden held tilstræber. Når Heath Ledger således fanges med sin forlovede under bordet og Francesca til bords, er det klodset frem for kækt, og man har svært ved at købe Casanovas elskovsråd til Francescas forelskede bror (Charlie Cox) om at være flammen og ikke natsværmeren, når man ikke fornemmer glød fra Casanova selv.

De mange kendte navne i det omfattende ensemble lader til at have haft det sjovt med at trække i pudrede parykker og få lov at give overspillet gas. Oliver Platt er et syn for guder som Francescas forlovede, og Omid Djalili har sjove øjeblikke som Casanovas tro tjener Lupo.

Vidunderlige Venedig er dog det element, der gør sig bedst i den fjollede, flot fotograferede helhed. Man kan næsten se filmen for at drømme om kanaler, karneval eller en tur i luftballon over Markuspladsen. Men også kun næsten. For selv med rejsefeber og lyst til romantisk flirten er Lasse Hallströms Casanova et temmelig formålsløst bekendtskab.

Casanova. Instruktion: Lasse Hallström. Manuskript: Jeffrey Hatcher og Kimberly Simi. Amerikansk. (Dagmar, Grand, Metropol og Empire i København samt 21 andre biografer i landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu