Læsetid: 3 min.

Flade fornemmelse

Har globaliseringen gjort verden flad - eller er den bare blevet sat på den anden ende?
27. maj 2005

Tom, the playing field is being levelled. Den verdenskendte journalist ved The New York Times, Thomas Friedman, måtte efter eget udsagn tygge på sætningen flere gange, før han forstod betydningen af de ord, chefen for Infosys Technologies i Indiens Bangalore-region netop havde sagt til ham. Kamppladsen bliver jævnet ud. Indiens toptrænede ingeniører og softwareudviklere vil konkurrere på lige fod med selv Amerikas bedste vidensarbejdere. Friedman fattede pludselig rækkevidden af det, Nandan Nilekan fra Infosys havde fortalt ham. My God, he's telling me the world is flat!

Her fem hundrede år efter, at Christoffer Columbus opdagede Amerika - ikke Indien - og fik folk til at erkende, jorden var rund og ikke flad, har Friedman nu skrevet en bog om, at jorden alligevel er flad. Han ved godt, at "der stadig er mange mørke hjørner" på kloden, fattigdomslommer i Nord og dårlige nyheder fra Afrika til Asien. "Halvdelen af jorden er stadig ikke flad", skriver han et sted i bogen The World is Flat. A Brief History of the Globalized World in the Twenty-first Century.

Det er ikke den uflade verden, han fokuserer på. Måske er det, som kartografer ved, lettere at tegne et fladt verdenskort end et rundt? Eller også mærkes man af det, man leder efter. Det får mig til at tænke på forfatteren Henning Mankells nylige ord til avisen El País: "Jeg rejste til Mozambique for 30 år siden for at finde forskellene, og jeg har kun fundet lighederne," siger han, der med tiden er blevet klar over, hvor tæt på hinanden også Afrika og Europa dybest set er.

Thomas Friedman har i sin søgen fået fat på noget vigtigt: I den globale kappestrid forsvinder forskellene, folk kan kommunikere, netværke og innovere i real-tid overalt, de geografiske hierakier flades ud, og de teknologiske fremskridt gør det i princippet muligt for alle at være med. På nettet, på samme tid.

Jeg kan genkende den aha-oplevelse, Friedman har fået. For to år siden stødte jeg på Dr. Srinivasan Ramani, der er direktør for Hewlett Packards forskningslaboratorium i Bangalore. "Teknologien har banet vej for en globalisering af serviceindustrien. Det er kun begyndelsen," fortalte Ramani, der vurderede, at i løbet af få år vil ti millioner inderne sælge deres serviceydelser på nettet.

"Innovation er en åben mulighed for alle. Derfor er det umuligt at have permanent dominans i dag. Alle har en chance," sagde Ramani og mindede om, at der er flere it-ingeniører i Bangalore end i Silicon Valley, og at mange vestlige selskaber flytter forskning, it-udvikling og serviceopgaver til Indien. Verden er sat på den anden ende, tænkte jeg bagefter.

Friedman har i sin bog samlet en række øjenåbnende tal - som er oplysende også for den aktuelle diskussion om globalisering i og af Danmark. Hver femte forsker og ingeniør i USA er udlænding, og over 50 procent af ingeniør-ph.d'erne i USA kommer fra udlandet. Hey, Buddy, det er vist tid til at vågne op til realiteterne i den globaliserede tidsalder.

En nation, der fører en indvandrerfobisk udlændingepolitik og selvtilstrækkeligt praler af at være globalt foregangsland - der kan klare sig uden et væsentlig vidensinput fra udlandet - får helt sikkert problemer med at klare sig i det stadig fladere globale landskab.

Ok, Friedmans bog er til tider lidt løs i kanten, og jeg køber ikke hans påstand om, at vi befinder os i Globalization 3.0. Som om globaliseringen kan sættes ned som en computerformel, og at Globalization 1.0 allerede satte ind, da Columbus i 1492 satte kurs mod opdagelsen af Den Nye Verden. Og derpå fulgte Globalization 2.0 fra år 1800 til år 2000. Det er en popsmart omskrivning af historiens store internationaliserings-bølger. Det er nok snarere sådan, at globaliseringen kvantitativt og kvalitativt bryder igennem fra slutningen af 1980'erne og frem til i dag - som noget der i tid og rum rækker langt ud over de opdagelses- og handelsrejsendes århundreder. Verden er nu sat på den anden ende. Men den er ikke flad. Den økonomiske globalisering har ikke kun givet millioner af mennesker en chance for øget velstand. Den rummer også store sociale kløfter og har, som historikeren Paul Kennedy påpegede forleden, banet vej "for større turbulenser, flere bekymringer og større frygt for at tabe terræn til andre nationer."

bjm@information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her