Læsetid: 3 min.

Flere EU-lande vil offentliggøre landbrugsstøtten kendt

Holland har spillet ud med at offentliggøre, hvor meget landets landbrugsminister får i EU-støtte. Hvis Holland i september offentliggør alle modtagerne af støtten, er det tredje land efter Danmark og England. Også i Danmark er politikere og deres familier blandt modtagerne, viser de nyeste tal
22. august 2005

Den hollandske landbrugsminister, Cees Veeman, modtager 1,4 millioner kroner i landbrugsstøtte.

Men "der er ingen forbindelse mellem hans gårde og de forslag, han laver for at omstrukturere den europæiske støtte," siger hans talsmand, Murco Mijnlief, til avisen International Herald Tribune.

Den hollandske landbrugsminister er ikke længere direkte involveret i driften af hans gårde, men det er hans to sønner, oplyser talsmanden.

Også i Danmark nyder politikere godt af EU's generøse landbrugsstøtte til deres gårde, blandt dem ministre eller deres ægtefæller og folketingspolitikere, en EU-parlamentariker samt ægtefællen til den danske EU-kommissær, Mariann Fischer Boel. Information og journalistik-instituttet DICAR har fået aktindsigt i de nyeste tal for støtte udbetalt i 2004.

En DICAR-søgning på politikere og deres nærmeste familie viser, at Hans Fischer Boel i 2004 har modtaget 574.587 kroner i landbrugsstøtte.

Hans kone, Mariann Fischer Boel, er som landbrugskommissær den, der skal lægge de store planer for kommende reformer af støtten for hele EU.

For tiden deltager hun på EU's vegne i WTO-forhandlingerne, hvor afskaffelsen af landbrugsstøtten i EU og USA er et hedt emne.

Internt i EU er der også stor uenighed, ikke mindst britere og franskmænd er rasende uenige om støtten, og den britiske premierminister, Tony Blair, talte lige før sommerferien dunder for at afskaffe eller skære i støtten.

Mariann Fischer Boel gav igen: Dels brugte Blair "vildledende forsimpling" i debatten, dels havde han selv været med til at underskrive den aftale, der nu gælder for EU-støtten, fremførte hun.

Men Boels partifælle, statsminister Anders Fogh Rasmussen, kom Blair delvis til undsætning: Der kunne sagtens skæres i støtten inden for aftalen, sagde han.

Partiet Venstre dukker ellers op flere gange på listen over de politikere, der modtager mest i støtte: Jørgen L. Tørnæs, der er gift med Venstres udviklingsminister og folketingsmedlem Ulla Tørnæs, modtog sidste år 514.974 kroner i landbrugsstøtte. Venstres EU-parlamentariker Niels Busk modtog 286.158 kroner i hektarstøtte for 2004, han er det eneste danske medlem i Europa-Parlamentets landbrugsudvalg.

Andre Venstre-MF'ere med støtteindtægter er blandt andet Jens Kirk (270.231 kroner i 2004), Britta Schall Holberg (180.780 kroner) og Thor Pedersen (139.012 kroner).

Fra andre partier modtog SF's Kristen Touborg Jensen 123.156 kroner i 2004, og også erhvervsminister og konservativ MF'er Bendt Bendtsen fik støtte: 3.893 kroner.

Alle ønsker aktindsigt

EU's landbrugsstøtte udgør knap halvdelen af EU's budget. I 2003 var EU's samlede landbrugsstøtte på 333 milliarder kroner eller 879 kroner om året for hver enkelt af de dengang 379 millioner EU-borgere, har den privatdrevne webside EU-observer.dk regnet sig frem til.

Over hele Europa forsøger journalister og organisationer for tiden at få aktindsigt i modtagerne af EU-støtten. Danmark gik forrest med at give aktindsigt efter dansk lov til journalisterne Nils Mulvad fra DICAR og Kjeld Hansen fra forlaget Bæredygtighed sidste år.

Storbritannien fulgte efter i marts, da en ny aktindsigtslov trådte i kraft. Estland, Irland, Spanien og Sverige har offentliggjort dele af EU-støtte oplysningerne, og journalister i Finland, Polen og andre lande er i gang med at søge. Information venter for tiden på svar på aktindsigtsansøgninger i Tyskland og hos EU-Kommissionen.

I Kommissionen er der på politisk niveau forslag om at offentliggøre tallene.

For tiden er udkastet fra den estiske kommissær for EU's forvaltning og budgetkontrol, Siim Kallas, til behandling i et udvalg, der skal lave de konkrete planer for at offentliggøre modtagerne af både landbrugs- og strukturstøtten.

Strukturfondene er med en tredjedel af EU-midlerne næststørste post på budgettet, der udgjorde over 740 mia. kr . i 2004, efter landbrugsstøtten på over 340 mia. kr. årligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her