Læsetid: 2 min.

Flere fængsles på ubestemt tid

31. august 2005

Et stigende antal psykisk syge bliver dømt til indespærring eller behandling uden at vide, hvornår straffen ophører. Det viser en ny opgørelse fra Justitsministeriets Forskningsenhed.

På fire år er antallet af såkaldte behandlingsdomme steget med 50 procent - fra 380 i 2001 til 568 sidste år, viser opgørelsen.

Heraf er ca. fire ud af ti domme uden øvre grænse for, hvor længe den psykisk syge kan holdes indespærret eller skal være i behandling.

Folketinget indskærpede ellers reglerne fra den 1. juli 2000 ud fra princippet om, at alle - også psykisk syge - har krav på at vide, hvornår straffen ophører.

Formanden for Retspolitisk Forening, advokat Bjørn Elmquist, opfordrer nu politikerne til at se nærmere på loven.

"Det kunne tyde på, at lovændringen ikke har haft den effekt, man håbede på. For at kunne få styr på sin tilværelse og skæbne og begynde at planlægge er det vigtigt at vide, hvornår man er fri. Ellers kan man miste lysten til at gøre noget ved sine problemer," siger han.

Også næstformanden for Folketingets Retsudvalg, Anne Baastrup (SF), er bekymret over udviklingen.

Livstid for tyveri

Folketinget ændrede i 2000 reglerne efter en række eksempler på, at psykisk syge fik urimelig lang straffe for f.eks. at have stjålet en cykel eller rapset i en butik.

Den nye opgørelse fra Justitsministeriets Forskningsenhed viser, at dommerne i stort set samme omfang som tidligere undlader at sætte loft over straffens længde for psykisk syge.

Problemet er, at dommerne ifølge loven som udgangspunkt skal give en tidsubestemt straf, hvis der er tale om grove forbrydelser - hvad der ofte er. I 2004 var der f.eks. otte voldtægter begået af psykisk syge - i alle tilfælde endte gerningsmanden med en behandlingsdom uden at få at vide, hvornår han vil blive sluppet fri igen.

Der var sidste år 57 behandlingsdomme for alvorlig vold - 42 af dem uden øvre grænse for straffen.

I alt 221 af de 568 domme var uden længstetid, viser opgørelsen.

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP) kritiserer loven for stadig at diskriminere psykisk syge:

"Det burde da være logisk, at man som samfund ikke straffer folk med en psykiatrisk diagnose hårdere end andre mennesker. Og derfor har folk i behandlingsdomme samme krav på retssikkerhed som alle andre," siger medlem af formandskabet for LAP Steen Moestrup.

Ny kriminalitet

Baggrunden for at give psykisk syge en straf uden øvre tidsgrænse er, at det ofte kan være svært at afgøre, hvornår den psykisk syge er rask nok til at klare sig selv. Hvis behandlingen afbrydes for tidligt er der fare for, at den psykisk syge begår ny kriminalitet.

Men psykisk syge adskiller sig ikke her fra andre tidligere dømte, mener psykiatribrugernes forening:

"Risikoen for at dømte kriminelle falder tilbage er også til stede for folk uden en psykiatrisk diagnose. I stedet for tidsubestemt straf handler det om at sætte ind med forskellige sociale tiltag, når folk har udstået deres straf," siger Steen Moestrup.

I Folketinget er næstformanden for retsudvalget, Anne Baastrup (SF) bekymret over udviklingen. Men hun vil ikke helt afskaffe muligheden for domme uden øvre tidsloft.

"Det vigtige for mig er, at folk får den rette behandling, og at der er tilstrækkelig kontrol, så folk ikke sidder inde længere, end det er højst nødvendigt," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu